Mount & Blade – Version 2
Nogen gange falder man over et spil der virkeligt fortjener mere opmærksomhed end det har fået. Dette er helt klart et af dem. Mount & blade er et open world spil i bedste elite stil. Men holder konceptet i længden? Læs med og find ud af det.
Holder man øje med Pc spil markedet vil man nok bemærke at der ofte udkommer spil med noget lavere budgetter end hvad man lige er vant til på f.eks. konsoller. Er man oveni det hele nysgerrig nok vil man nok også have bemærket at disse spil ofte levere interessante ideer og solidt gameplay. Mount & Blade er bestemt ikke en undtagelse her. Ved første øjekast græmmedes jeg lidt ved den knap så kønne grafik og den noget overvældende start. Men efter et par timer i selskab med spillet lykkedes det at overbevise mig.
Lad mig først forsøge at forklare hvad det helt præcist er for en type spil jeg har siddet med. Der er tale om et open-world Rpg i bogstaveligste forstand. Man starter ud med at svare på et par spørgsmål vedrørende sin karakters baggrund. Alt efter hvad man svarer på disse spørgsmål vil det have indflydelse på de skills og stats man starter ud med, endvidere vil det også bestemme hvor i verdenen man starter spillet. Derefter får man i bedste rpg stil lov til at modificere sine skills og sine stats med nogle point. Når man er igennem denne proces starter spillet. Det første jeg bed mærke i var “manglen” på historie. Man starter simpelthen uden mål overhovedet, det er op til spilleren selv at vælge hvad han vil opnå og hvordan han vil gøre dette. Man befinder sig på et verdens kort hvor man har adgang til alverdens slotte og landsbyer. Herfra kan man så vælge at samle sig en hær ved at ride rundt mellem de forskellige byer og søge efter frivillige, eller man kan klare missioner hos de forskellige hertuger for at vinde deres venskab. En tredje mulighed er at handle mellem byer ved at købe varer et sted og sælge dem et andet sted. Kort sagt ligger verdenen for spillerens fødder.
Spillet byder naturligvis også på kampe, disse udspilles via et lettere realistisk kampsystem. Man har mulighed for at slå enten vertikalt eller horisontalt, og samme gælder når man blokerer. Man skal derfor kigge efter hvilket slag modstanderen har forberedt sig på at bruge for så at blokere. Samtidigt har man også mulighed for at angribe fra hest. Her gælder de samme regler, dog får man angrebsbonusser hvis man stormer mod en modstander i høj fart. Det er et relativt simpelt men yderst effektivt og tilfredsstillende kampsystem. Og det er også her spillet begynder at blive ekstra spændende. I starten har man relativt små kampe hvor kun en 3-4 stykker slåsser mod hinanden. Men som spillet skrider fremad og man får indsamlet soldater til sin hær, kommer man op på store kampe med op til 50 mand på hver side. Dette er yderst tilfredsstillende, omendt også temmelig kaotisk.
Gameplaymæssigt fungere spillet rigtigt godt på mange planer. Kampene fungerer rigtigt godt, og der er et eller andet utroligt fedt over at hugge en fod soldat ned mens man selv rider på en hest. Dette aspekt af spillet virker rigtigt godt. Det ærgerlige er at når man klare en kamp mod mange soldater, så skal man indsamle deres udstyr. Dette sker på en oversigts skærm hvor man så skal trække hvert enkelt stykke udstyr fra fjendens side over på sin egen side. Man kunne godt have ønsket sig en “take all” knap her, da det er en lettere langsommelig proces. Det er dog et mindre minus.
Selve open world opbygningen er meget positivt udført. Det er meget overvældende i starten og man skal bruge lidt tid på at vænne sig til tanken. Når først man er inde i det så bliver det en fryd at spille. Missionerne er dog lidt gentagende i starten, da mange af de første quests ofte er noget med at levere et brev til et andet slot eller det der ligner. Samtidigt kan starten også være temmelig nådesløs hvis man ikke når at skrabe en nogenlunde hær sammen. Overfaldes man af et lidt for stort antal af banditter kan det hurtigt vise sig at blive et stort problem. Men når først man kommer lidt ind så begynder disse minusser at forsvinde og man begynder at få noget mere interessante missioner.
Grafikken er ved første øjekast temmelig grim. Men efter et par timer i selskab med spillet vil der også være elementer som værdsættes. Selve oversigtskortet er ret simpelt og skærer lidt i øjet. Mens kampene byder på varierede landskaber dækket med græs og træer. Dette ser rimeligt godt ud, især hvis man samtidigt rider side om side med 50 soldater. Det formår at rive spilleren ind, men vil dog samtidigt nok også skræmme en masse potentielle spillere væk, hvilket må siges at være en skam.
Lyden fungere, den er ikke noget specielt men heller ikke dårlig. Musikken er ret blandet, der er alt lige fra stemningsfyldte ringenes herre agtige melodier, til de lidt mere cheesy middelalder temaer. For det meste ligger det på et rimeligt godt niveau, der til tider trækkes lidt ned af stereotypiske melodier.
Spillets holdbarhed må siges at være i top. Hvis man syntes om spillet så vil der være stortset uendeligt stor genspilningsværdi at finde her. Man kan vælge at spille igen med en anden tilgang, eller man kan vælge at spille igen med samme type karakter. Uanset hvad man gør, er man garanteret at det vil blive en anden oplevelse, takket være den fleksible verden og den flydende struktur.
Alt i alt er det et godt Open World RPG til dem der værdsætter solidt gameplay og valgmuligheder. Nogle vil blive skræmt væk af grafikken og andre vil blive skræmt væk af det meget åbne gameplay, men lykkedes det at hænge gemmer der sig et solidt spil bagved. Bestemt et forsøg værd hvis man trænger til et nyt take på genren. Jeg sværger at jeg ikke har set noget lignende dette spil i mange år.
Plus:
+ stor åben verden i bogstaveligste forstand
+ Spil som du har lyst
+ Tætteste man kommer på at opleve braveheart kampene i FPS
+ utroligt tilfredsstillende at hakke nogen ned med et sværd fra hesteryg
- Ikke just det kønneste spil
- Ikke det mest nyskabende soundtrack ligefrem
- Langsom start med lidt trivielle missioner
- til tider lidt for kaotisk i kamp
| Skrevet af: | Johnny Josefsen | Genre: | RPG |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 19. september 2008 | Censur: | Teen |
| Platform: | PC | Anmeldt Platform: | PC |
| Udvikler: | Tale Worlds Entertainment | Udgiver: | Paradox Interactive |
| Partner: | Paradox Interactive | ||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||

Add your comment
You must be logged in to post a comment.