Sted: Danmark
Navn: Agent 00L
Mission: Anmelde Alpha Protocol
Denne besked vil selvdestruerer sig selv indenfor de næste 10 sekunder.

Så kom det endelig. Kald mig mærkelig men UFC 2010, Mario Galaxy 2 og No More heroes 2 var gået fuldstændig over mit hovede. Det jeg havde ventet med længsel og stor forventning på var Alpha Protocol. Hvorfor? Det er jo stort set så tæt som du kommer på at være James Bond uden egentlig at være det. Plus, et snige spil med rollespils elementer? Jotak. Men medierne har mødt Alpha Protocol med meget delte meninger og her er jeg så med min mening, og det er som vi alle jo nok ved, den rigtige.

Du spiller som Michael Thorton en agent for gruppen Alpha Protocol der er en slags CIA, FBI med et drys KGB, HTC, DSB, ABC, FEAR, NBC, BBC, WOW og Telenord… Okay, den sidste ved jeg ikke helt om er rigtig. Det kan være svært at forklare historien når… Ja, faktisk er historien utrolig kompliceret. Hvis jeg har forstået det rigtigt så bliver du sendt på en mission til Afghanistan eller et eller andet andet lorte land i røven af verden for at konfrontere en mand der har bombet et passager fly. Men bedst som du er i gang med at få dit groove on bliver du bombet og det viser sig at du er blevet forrådt og ifølge rapporterne er du nu en rogue agent som skal skydes i røven. Omtrent HER stopper min viden om spillet. Jeg er knap nok nået væk fra eksplosionen før at der bliver kastet navne som Halbech, G22 og hvad ved jeg i hovedet på mig og de bliver alle tiltalt som om jeg burde kende dem og, news flash, det gør jeg ikke! Din mission går så ud på at finde ud af hvem der har forrådt dig og hvordan du på bedste mulige måde får din hævn. Dette gør du ved at rejse rundt om jorden og klare forskellige opgaver og disse opgaver har alle en form for James Bond charme. Viden er magt, og før du kaster dig ud i en mission har du mulighed for at få information på mennesker, steder og materiale som du kan bruge til din fordel på selve missionen. Det er her at dialog systemet kommer op! Alpha Protocol har en af de BEDSTE dialog systemer jeg i mit liv har oplevet som computerspils anmelder og som helt almindelig nørd. På et begrænset tidsrum har du mulighed for at vælge om du vil væres professionel, sur, sådan let kæk i det, eller bruge information som du har fået forinden eller gå til angreb. Dette spil indfører så også at være upopulær i nogens bog er ikke nødvendigvis en skidt ting! Og det giver mening! Du kan pisse folk af så meget at de ikke kan tænke klart hvilket nogle gange kan være endnu bedre end blot at være buddy buddy med folk. Men hvad skal du så vælge når du snakker med en person? Under menuen kan du vælge intel hvor du kan læse op på de forskellige karakterer og hvis du har fundet nok information kan du eventuelt se om de vil lige til sagen, om du skal kæle lidt for deres ego, eller om du skal være stille og kold. Problemet er at du skal læse alt det her. Spillet har i forvejen nogle kanon gode stemmeskuespillere så hvorfor du skal læse det her, og ikke få det fortalt når du går ind i intel er mig en gåde. Selvfølgelig kommer du til at sidde lidt mere i spionens sted når du læser dette selv, men det ER et spil, det er meningen det skal være underholdende, ikke være lektier.

Du får muligheden for at vælge imellem en mester i skyggerne, en ren Rambo eller en computer nørd og i løbet af spillet får du så mulighed for at forbedre dine evner og låse op for nye. Disse evner kan gå fra forståelige til direkte sindssyge. En evne der lader dig skyde et antal skud på et øjeblik med pinpoint sikkerhed, okay. Momentant usynlig hvis en modstander lige har skimtet dig, godt nok. En evne der gør dig komplet usynlig i cirka tyve sekunder hvor du kan dræbe med nærkamp ligeså tosset du har lyst, det er her sovsen er begyndt at klumpe. Hvis ikke det var fordi den havde så lang en cooldown kunne alle baner gennemføres så let som at klø sig i røven. Selve action delen er rimelig sørgelig, for dine modstanders A.I. er helt af helvedes til. Dine modstandere vil løbe op til dig, stikke dig en tøse lussing, og så løbe tilbage i dækning der giver dig rigelig tid til at fylde dem med bly, eller hvis du er lidt ligesom mig, give den til dem i bedste Jet Li stil. Spillet har dog mange forskellige måder du kan takle en mission på, så spiller du dine kort rigtigt behøver du ikke at konfrontere denne åndssvage A.I. Noget andet du behøver at konfrontere uanset hvordan du spiller er spillets mange bugs. Mange gange kan spillet blive helt uspilbart. Dine mål kan være låst inde i en væg hvor du ikke kan komme til dem, folk kan se dig igennem vægge, døre vil ikke åbne. Kort sagt er spillet LANGT fra færdigt. Der var et tidspunkt hvor jeg skulle ind til et sted og skulle igennem en passage. Døren blev lukket bag mig, men den foran mig blev ikke åbnet, så jeg var fanget inde i rummet. Jeg restartede (fordi det var jeg nød til) og tog det samme sted hen og så åbnede døren, så det var ikke bare mig der var en idiot.
For at hacke kaster du dig ud i små minispil og jeg vil faktisk mene de fungere godt. Når du skal dirke låse skal du bruge de trykfølsomme bumpers på din controller, når du skal hacke skal du finde en kode i et virvar af skiftende bogstaver og skal du kortslutte skal du nærmest igennem en labyrint. Alt dette på kort tid, så der er virkelig nerver på nogle gange, for fucker du op, starter alarmen hvilket bringer mig til det næste i spillet, belønninger. Alt efter hvordan du har klaret dine missioner får du belønninger i form af moneter. Har du skudt alt og alle, ladt alarmen ringe hele vejen igennem og brugt uskyldige som menneske skjold, får du omkring nok til at købe en jolly cola. Sniger du dig hele vejen, bliver ikke set en eneste gang og dem du skal dræbe gør du enten med de bare næver eller bedøver dem, får du mange mange penge! Og det er jo det vi vil have. Disse penge kan nemlig bruges til at få bedre våben, bedre rustninger, bedre intel til dine missioner så du kan klare dine opgaver lettere og bedre. Få udleveret snigskytte rifler, kort, distraktioner og meget mere der er en fed tilføjelse.

Så er der musikken. Jeg er faktisk okay tilfreds med den. Den minder mig om en blanding af Bourne Identity, Mission Impossible og James Bond. Det giver meget følelsen af at være en agent i moderne tid, men det er så det. Der er mange tidspunkter hvor det er som om at soundtracket bare er løbet tør for tid. Forstil dig din MP3 afspiller der ikke er sat på random eller repeat og du sætter dig ned og spiller et spil. På et eller andet tidspunkt har du hørt alle sangene og, woopsie, så står man pludselig tilbage uden musik. Det er sådan i Alpha Protocol bare med enkelte sange startet når du enten er set, forsvundet eller kommet til et vis punkt i spil. Det er dog ved stemmeskuespillet at spillet tjener point. Spillet har vidst at deres pontus lå i deres dialog så de har gjort meget ud af at have nogle glimrende stemmeskuespillere. De har fucking Michael Bell! Michael Bell! En af mine all time ynglings stemmeskuespillere! Stemmeskuespilleren til hovedepersonen, Michael Thorton, er dog en person med et rimelig sølle resume, men det betyder ikke at han ikke er god. Hans navn er Josh Gilman og jeg kan kun håbe andre spil ser hans potentiale for han levere altså en god præstation. Han er både flabet, alvorlig, god til at vise glæde og vrede. Dog er den heller ikke mere end god. Det kan mange gange lyde lidt for meget som om at han læser op for et manuskript. Ud over Josh Gilman har vi Nolan North som efterhånden er ved at være stemmeskuespillernes svar på Lil Wayne hvor alle bruger ham, men i modsætning til Lil Wayne har Nolan North et talent og lyder ikke som en teenager vis testikler lige er faldet ned. Det… Mærkelige er at Nolan i dette spil prøver at lave en accent. Det fungere men… Det er bare mærkeligt. Der er også Robert Clotworthy som spiller Albatross der har over 114 titler at være med i under hans bælte og det kan ses. Han giver klart den bedste præstation i hele spillet. Der er faktisk et hav af gode stemmeskuespillere i Alpha Protocol som alle kommer med en glimrende præstation. Hvad der dog er mangelfuldt er spillets lydeffekter. Da jeg spillede følte jeg at lydeffekterne var mangelfulde, kedelige og bare… Slatten. Der var ikke noget i lydene der gjorde at når du skød følte du virkelig at du skød. Der er heller ikke rigtig nogle lydeffekter der går lige igennem og fremstår unikke. Men hey, det er lyd effekter. Det er begrænset hvor meget man skal regne med fra dem.

Grafikken er nok der spillet taber EN DEL point. Jeg havde altid troet at når skins ikke var blevet loadet ordenligt i mine tidligere spil så var det fordi der var for meget på én gang eller fordi der var en fejl og det plejer det faktisk også at være. Men Alpha Protocol efterlod mig med en fejl jeg ikke engang vidste eksisterede. Spillet er UTROLIG langsomt til at læse skins. Nogle gange kan det tage flere minutter bare at indlæse det basiske skin på en kommode. Ved HVER ENESTE MISSION jeg spillede ville jeg også kunne se hvordan rustningen fik sit skin på. Der skal noget til i den her tid og alder for at et spil kan overraske mig med fejl jeg ikke vidste eksisterede, men her har vi den så. Det går lige på grænsen til at være utrolig ringe… Og hopper så der efter over grænsen og bliver utrolig ringe. Animationerne er okay og jeg er glad for at spillets figurer kan finde ud af at pege med en enkelt finger. Jeg kan ikke fatte at Wet har tvunget mig til faktisk at skulle udpege disse ting. Noget andet jeg kan lide er hvordan at Thorton har forskellige animationer til hans combo’er når han går i nærkamp. Når du tager forskellige uniformer på kan du også se det, men dog ikke de forskellige modificeringer du laver på dragten. Thorton kan også ændres og manipuleres til en hvis grad. Du kan ikke ændre for noget fra halsen og ned, hvilket er lidt en skam. Du kan heller ikke ændre på hans ansigts udtryk, næse og øjen størrelse eller noget der henne af. Hvad du kan er at du kan give ham skæg, ændre hans hår, smide en hat på ham, et par solbriller og det er så det. Der er også en heftig sum glitches og selvom at banedesignet er godt kan man mange gange stå og undre sig over om hvordan de havde planlagt de skulle fungere. Spillet gør fuld brug af det faktum at du ikke kan hoppe, hvilket pisser mig af. Et eksempel: Jeg vil infiltrere en kæmpe bygning og spillet har i forvejen gjort det mere eller mindre klart for mig at jeg skal enten igennem hovede indgangen eller side døren. Jeg tilser mig så et lille vindue placeret langt til venstre der ikke blot er øde men også er i en højde man sagtens ville kunne nå hvis man bare løftede armene. Kan jeg så gå der over? Nej. Fordi der står en fucking BUSK i vejen. Og hvis jeg kunne komme der over er jeg sikker på at spillet ikke ville give mig muligheden til at hoppe igennem vinduet for det ville være en for kompliceret animation. Thorton har mildest talt et MEGET begrænset arsenal af bevægelser han kan foretage sig, hvilket virker sløset og kedeligt.

Levetiden er faktisk ekstrem god. Spillet havde en god længde og man bliver fanget så snart man kommer ud af… Østen, Irak, Iran, hvor fanden man nu end er henne og du morer dig størstedelen af vejen. Men genspillings værdien er der jeg virkelig nyder det. For karakterer vil få en mening om dig alt efter hvad du har gjort på tidligere missioner. I Rusland fik jeg for eksempel en mand til at hjælpe mig uden den store overtagelse, hvorfor? Fordi jeg havde gjort nogle specielle missioner på en speciel måde da jeg var i Rom. Ud over det er der jo forskellige måder ikke bare at snakke med folk på, men også klare missioner på og da spillet er langt, men ikke for langt, har det lige den rette længde til at du vil spille det igen, hvis du altså kan overleve alle fejlene.

Alt i alt er Alpha Protocol en skuffelse, men det er et okay spil. Jeg havde bare håbet på så meget mere men man kan altid håbe på en toer for spillet har potentiale og man kan også kun håbe at andre spil bruger Alpha Protocol som inspiration når det kommer til dets snakke system og det med at man skal skaffe information før man tager på en opgave.

Første indtryk: Fuck yeah! Hemlig Agent, here I come!
Sidste indtry: Meh…

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	28. maj 2010	Censur:	18+
Platform:	PC, PS3, Xbox360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Obsidian Entertainment	Udgiver:	Sega
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside