Sam Fisher farede vild i mørket på grund af mangel på nattesyn men er nu endelig, et år efter sin originale udgivelsesdato, kommet frem i lyset i det sidste skud på Splintercell stammen i Splinter Cell: Conviction.

Jeg blev ansat i Gamestop i 2009 i Marts månede og der kørte vi et kampagne tilbud hvor man kunne bytte to spil ind og lægge en krone og så fik man Splinter Cell: Conviction når det udkom. Nu er det godt og vel et år siden og tadah vi har endelig fået Splinter Cell: Conviction. Bravo Ubisoft. Hvordan fanden kan man slippe afsted med at udskyde et spil et helt år? Jeg gik næsten helt og havde glemt at der ville komme en fortsættelse på Splinter Cell men her er den så, Conviction.

Du spiller som altid som Sam Fisher, der nu er en tidligere agent for agent organisationen kaldt Third Archelon. Som alle andre forfølgere på spil der sluttede af med et morale valg har spillet valgt at træffe dine valg for dig, og for én gangs skyld havde spillet valgt det jeg valgte, nemlig at pløkke Lambert i skrinet. Men men men. Der er stadig én tilbage fra dit gamle crew, Anna Grímsdóttir, bedre kendt som Grim. Og det er Grim der hiver den førtidspensionerede Sam Fisher tilbage under skyggerne hvor han hører hjemme. Det første man lægger mærke til ved Splinter Cell: Conviction er at de har fikset MANGE af de fejl der var i de tidligere spil. Selvom at Sam kunne hænge og klatre på mange forskellige måde virkede han allermest som en klods i kviksand. Sam var langsom, hans bevægelser firkantede og løb alt for ofte ind i usynlige væge. I Conviction er han meget mere adræt og hurtig. Han kan godt nok ikke hænge i en korridor med et ben på hver væg som af en eller anden grund er det der springer i tankerne på mig når jeg tænker på de tidligere spils unikke salgs punkt. Men alt går hurtigere og Sam er mindst ti gange så let at navigere som i sine forgængere.

Det der nok har været mest snak om er nok Sam’s nye “Mark and execute” evne hvor du kan markere ting eller modstandere og ved et tryk på én knap. Der HAR været forvirrede lille stakler der er kommet op til mig og har troet at dette kunne gøres ved alle modstandere, men så let er det ikke. For at låse op for denne evne skal man have nakket en modstander med nærkamp. Om det så end er at pande ham én, bruge ham som menneske skjold, hoppe ned på ham eller hive ham ud af et vindue åbner alt sammen op for “Mark and execute”. Nu tænker du jo så nok, så er det vel bare at løbe op, tage et par skud, men så også bare give en lussing der siger spar to, men nej. Sam kan tage langt mindre afstraffelse i dette spil end de andre hvilket gør at det er mere påkrævet end nogensinde før for dig at holde dig i skyggerne. Som noget andet nyt kan man nu se hvor dine modstandere sidst så dig, markeret som en hvid silhouette af dig. Dette kan bruges til din fordel, for det gir dig muligheden for at snige op bagved din modstander og dræbe ham, hvilket minder mig om at Splinter Cell: Conviction giver dig den bedste følelse, siden Batman: Arkham Asylum, af at mørket langsomt tager din modstander én efter en. Mange gange kunne jeg forstille mig selv af at være en vagt med et hold og én efter én forsvinder flere og flere af dine mænd til du til sidst er den eneste tilbage. Dette er en af de fedeste følelser man kan få i et spil der handler om at snige sig og dræbe modstandere, men dette er så også et problem jeg har med Conviction. De andre spil handlede det om at snige sig ind og ud, uden at blive set. Hvis du kan forstille dig at de andre spil handlede om at være tyv, hvor du gik ind, stjal noget, slap ud og ingen vidste at noget manglede før et par måneder siden. I Conviction er du mere en snigemorder. Dit mål er stort set blevet at dræbe mennesker. Nogle steder kan du slet ikke komme videre uden først at nakke et par tyve modstandere.

Det jeg havde håbet på ved Splinter Cell: Conviction var at de havde droppet al det professionelle bullcrap som alle Tom Clancy spil føler de udmærker sig på. Jeg er udmærket godt klar over dette appellere til visse folk at være totalt professionel, og det synes jeg også er vold fedt. Men i mange af Tom Clancy’s spil kan man godt føle at det påvirker gameplayet. Jeg havde som sagt håbet Conviction droppede det og gjorde at Sam brugte hans træning med hans egne små justeringer og simpelthen brugte hans erfaring til at undgå eller bekæmpe dem der var efter ham. Faktisk havde jeg håbet at Conviction ville handle om at flygte mere end at infiltrere men så også samtidig at bruge redskaber som man kunne finde i sin helt almindelig daglig dag, for sådan nærmest at vise at det er Sam der er hardcore og ikke hans udstyr. Jeg fik meget lidt af det jeg havde håbet, men det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at spillet er ringe. Misforstå mig nu ikke. Sam bruger på ét tidspunkt noget man kan finde i sin daglig dag, nemlig et knust spejl, til at se under døre og det var fedt! Men før du ved af det har Sam fået rifler, bomber og et specielt sonar syn der gør at man kan se igennem væge. Mit spørgsmål er: Hvorfor? Nattesynet og varmesynet virkede helt fint og det var vel egentlig også det der var Sam’s kendetegn. Det nye sonarsyn før dig faktisk heller ikke meget bedre til at se i mørke, så at du er i mørke er næsten en lige så stor ulempe for dig som din modstander.
Igennem spillet kan man klare visse opgaver der giver én point. Disse point kan man bruge til at opgradere sine våben som f.eks. at putte lyddæmper, sigte, laser eller andre/flere kugler i magasinet. Disse opgaver kan være at kaste en modstander ud fra en høj afsats, skyde 10 modstandere i hovedet i træk eller sågar tyre en modstander igennem en dør. Også her kan man se at det er mere snigmorder tingene der skinder igennem. Der er langt flere opgaver der går ud på at dræbe modstandere end der er at undgå dem.
Noget der undrer mig er spillets pludselig fascination af groft forhør. Jeg har bestemt ikke noget imod det, men det kom lidt bag på mig. For at få svar i spillet har du jo ikke længere den fede man Lambert til at forklare dig hvad der foregår, så nu skal du få dine modstanderes tunger på led hvilket foregår med noget meget grov mishandling. Dette skal være med et tryk på “meget grov”. Altså, når du først har tyret en mands hovede igennem en håndvask og derefter sparket ham i synet, ved du at spillet ikke fucker rundt og det gør Sam heller ikke. Faktisk er spillet MEGET mørkere og mere hardcore end de tidligere spil. Jeg spoiler vist ikke for meget når jeg siger at Sam stikker en kvinde så hård en lussing at hendes hovede næsten ryger ned i jorden. Det er hardcore, og det er DET jeg mener med at droppe profesionaliteten.

Synsmæssigt hiver Conviction en masse point hjem. Jeg kan ikke lade være med at tænke at det er her grunden til dets års udskydelse kommer fra. Spillet er så unikt og kreativt at jeg sad og fik helt våde trusser af det. Selv med alle de spil der har været nu, formår Conviction alligevel at bringe nye ting til bordet, som f.eks. dets opgave visning foregår ved et tryk på en knap og så kommer din opgave til at stå et sted, som var det lyst der på med en usynlig lampe. Kamera vinklerne i filmene er også virkelig fede hvilket gør at du føler at du ser en højbudget film fra Hollywood. Noget andet er at når Sam skal forhøre sine modstandere kan du virkelig se skaden du har gjort og Sam stopper altså ikke bare efter at have tyret ens modstanders fjæs ind i et spejl. Et problem er dog at hvis du ikke vælger den rette ting at bruge til at forhøre din modstander giver Sam dem bare en lussing eller to. Jeg kunne nok godt have tænkt mig hvis man kunne få indikeret hvad man kunne bruge for at lave de sjovere og mere voldelig forhørings metoder. Det kunne være et simpelt lys for at holde sig til temaet. Eller for at spare på ressourcerne kan man bruge de der små pile der hænger over hovedet på dem man kan henrette, hvilket bringer mig til et andet punkt. Du kan spille Splinter Cell på dansk. Ikke med dansk tale men med dansk tekst. Jeg ved ikke hvorfor jeg bed mærke i det, måske fordi at de ting der er skrevet er RÆDSELSFULDE. Når du skal dræbe et hold mennesker med din “target and kill ting” der så står der på dansk “Ekskveder”. Jeg har en gymnasial uddannelse på Frederikshavns sproglige linje og ikke engang JEG ved hvad fuck det betyder. Så selvfølgelig gik jeg til min ordbog. Der står: eksekvere, (af lat. exsequi følge efter, fuldføre, ex- + sequi følge), udøve; fuldbyrde (en dom); gennemføre med magt. Ville det have været så meget sværere bare at skrive “Dræb” eller “Henret” eller “Udfør”? Det ligger jo ikke engang godt på tungen. Men nu nitpicker jeg bare. I stedet kan jeg gå i kødet på et andet problem jeg har. De første billeder af Sam var hvor han var virkelig ussel at se på. Gråt langt hår, fuldt skæg, render under øjnene, hele molevitten. Man så ham også bruge borde og ting til at forsvare sig selv, plus han flygtede mere. Men nej, Sam er tilbage nøjagtig som man husker ham og han ligner endda sig selv, dog med en smule skægstubbe. Hvorfor dog gøre det? Sam så så bad ass ud! Med et minus skal der selvfølgelig komme et plus. Jeg er vild med ideen med fjernelse af HUD’en og hvordan du nu ser hvordan du er i mørke eller ej. Når man er gemt væk i mørket er der helt sort og hvidt, bortset fra ting der har betydelse. Jeg elsker Schintlers liste og Sin City med hele dets farvetema så det her faldt selvfølgelig i god jord hos mig. Hører i efter spil udviklere?! LEG MED GRAFIKKEN! Det behøver ikke altid at være kønt. Faktisk kan man spare på grafikken, som i Mad World, med at give det noget symbolik og det gør Splinter Cell: Conviction og gud ske tak og lov. Det ser ikke bare godt ud, har “symbolik” OG leger med kamera vinkler. Sådan!

Lyd-mæssigt har Splinter Cell: Conviction til min store overaskelse formået at få de gamle stemmeskuespillere med… Altså, af dem der overlevede fra Double Agent. SUCK IT LAMBERT! Grim og Sam er begge tilbage og det er godt at høre dem igen, nu hvor det er så lang tid siden man sidst hørte dem. Der er også nogle nye stemmeskuespiller der er kommet til og de klarer arbejdet rigtig godt. Lyd effekterne er nok der hvor spillet fejler mest med lydsiden. De er på ingen måde dårlige… De er bare ekstremt middelmådige. Der er dog én lydeffekt jeg kan lide og det er når du skyder én i hovedet og der nærmest kommer en ZUK lyd. Det gør at udføre det præcises hovede skud så meget mere fyldestgørende… Eller som det mere eller mindre er blevet min punchline her inde, der er mere pontus bag lortet. Noget jeg finder komisk er dine modstandere og hvad de siger. En gang imellem råber de ud efter dig og siger at de var ved din sidste givende position. Som f.eks. er der en bane hvor du er i tivoli. I banen efter kan du høre dem råbe “Sam jeg var i Tivoliet!” som om det er personligt… Hvilket det vel også bliver når jeg bruger ham som en menneskelig patron svamp og kaster ham ud fra en balkon. Hvilket minder mig om at det kunne nok gøre det mere realistisk hvis at modstandere du tog i menneskeskjold ville råbe ud til de andre, som “Han er her!” eller måske få ham til at råbe ting imod dig når han jo nu trods alt skal bruges som skjold. Musikken er virkelig god! Den fanger stemningen rigtig godt om du så end sniger dig eller er i gang med noget mere actionfyldt. Dens stil passer også godt ind i Splinter Cell.

Spillet har som noget helt unikt og nyt en co-op feature. Du spiller som to agenter, kaldt Archer og Kestrel der ifølge hvad jeg lige sådan hev fat i, faktisk operere nogenlunde på samme tid som Sam, men bare andre steder og til sidst bliver deres historie så flettet sammen med Sam’s historie. Det var en utroligt modig chance de tog, med at lave en separat historie til co-op men, igen, Splinter cell: Conviction er fuld af chancer. Det er lidt svært at forklare og begribe hvad Archer og Kestrel egentlig laver. Det er noget med atom bomber, en masse EMP’er og stramme snigedragte. Faktisk kan du gøre alt hvad Sam kan gøre i singleplayeren og det er lige hvad Splinter Cell manglede. Multiplayer delen i Pandora Tomorrow og Chaos Theory var intet mindre end sweet (Måske fordi det var en af de få multiplayer spil jeg var god til og fik flere klan invitationer til end gange jeg vandt) så en speciel co-op funktion i Conviction var det bedste de kunne gøre. Spillet er utroligt sjovt sammen med en ven og det har beholdt følelsen bare af at totalt dominere dine modstander fra skyggerne. Selv når ens ven ikke er lige så hardcore som en selv og bliver opdaget og man skal starte forfra kan man tage det som blot endnu en udfordrende faktor. Denne faktor kan blive endnu større når modstanderne lærer at tage din partner som gidsel og det er op til dig at skyde ham, hvilket putter dig i dine modstanderes sko for en gang skyld hvilket jeg var helt og erdeles vild med. Men co-op er ikke uden sine fejl. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt flere unikke co-op bevægelser hvor Kestrel og Archer lavede handlinger sammen med hinanden, som at hive en op fra en afsats, give en hestesko, rapelle, bare et eller andet hvor man vil føle at det ikke bare var en fucking dør der gjorde at man ikke kunne gennemføre dette spil alene. Når en person dør i co-op ligger personen ned og kan på den måde blive healet inden for et vis tidsrum af ens partner. Personen kan samtidig markere modstandere, sætte sig op og skyde, dog på bekostning af tid personen har tilbage at leve i. Mit spørgsmål er så, hvorfor FUCK kan man ikke lægge sig ned igen efter man har sat sig op?! Det giver ingen mening at man ikke kan lægge sig ned og spille død igen! Ud over det, det lader ikke til at kræve det helt store at genoplive ens ven og når begge to er blevet skudt er der et lille tidsrum hvor spillet faktisk lader dig spille imens begge spillere ligger på jorden. Hvorfor kan man ikke når man ligger tæt på hinanden forsøge sig med et sidste desperat genoplivnings forsøg? Jeg mener, de ligger/sidder jo alligevel lige ved siden af hinanden. Med det sagt, alle problemer jeg havde med co-op’en blev straks overskygget af den blotte awesomeness af slutningen som desværre kommer alt for hurtigt. Er du en middelmådig sniger og spiller på normal kan du gennemføre spillet på 5 timer.
Ud over den unikke og separate co-op kampagne er der også andre spil du kan spille sammen med en ven, hvad end det er over netværk eller lige ved siden af dig. Du kan blandt andet spille baner hvor det gælder om at dræbe alle i banen og hvis du bliver set kommer der endnu flere. Der er hvor du skal overleve sammen med din ven, og den mest irriterende af dem alle, hvor du skal forsvare en åndssvag EMP. Splinter Cell: Convictions co-op er virkelig god. Den gjorde så stort et indtryk på mig at jeg vil sige til alle spil udviklere der ude at nu har vi Army of Two som er en co-op third person shooter, giv os nogle flere co-op spil hvor det er påkrævet at have en partner. Conviction har gjort det godt, og nu er det på tide at der kommer flere. Et spil kan nydes alene, men når du kan nyde den samme oplevelse med en ven, bliver det pludselig så meget bedre.

Singleplayer delen er en god længde. Det er ikke det længste spil i hele verden og det prøver at holde dig interesseret i en genspillings værdi blot for at vælge et andet valg ved slutningen men det er ikke det værd. Dog vil jeg mene at spillets baner indeholder så meget forskelligt at du nyder at spille hver eneste bane og til tider bliver holdt i et intenst jerngreb.

Splinter Cell: Conviction er nok det bedste Splinter Cell spil der er udkommet efter Pandora Tomorrow. Det er flot, det er sjovt, og har masser af fede elementer i det. Det er ikke verdens bedste spil og det er ligesom min eks, et engangsknald, men det er et brag af et engangsknald. Det er specielt guf for en anmelder som mig for det er ikke hvad jeg var blevet lovet år tilbage, men det jeg fik var stadig godt, og revolutionerende og nytænkende på så mange måder at jeg ikke kan lade være med at elske det. Hvis spil fortsætter med at være sådan går vi en lys fremtid i møde… Eller i Splinter Cell’s tilfælde, en mørk fremtid i møde.

Første indtryk: Okay… What the fuck? Det her er ikke det de viste for et år siden.
Sidste indtryk: Men lortet fungerer!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	15. april 2010	Censur:	18+
Platform:	PC, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Ubisoft Montreal	Udgiver:	Ubisoft
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside