Lasse tager tilbage til Rapture. Om det nye spil kan flyde ham til overfladen eller holde ham på bunden af havet finder vi ud af!

Fuck Bioshock 2! Du kan ikke sætte det her spil på hylderne ude i butikker og ærligt sige at det er en efterfølger eller en prolog eller hvad i al helvede de ellers har valgt at kalde det her spil. Bioshock 2 burder hedde Bioshock Files, med reference til F.E.A.R’s Files. Bioshock 2 er nemlig ikke andet end en udvidelse. En expansion pack. Jeg havde store forventninger til dette spil, og jeg kan roligt sige at de alle sammen er blevet knust. Bioshock 1 var noget af en oplevelse og det må man også sige at to’eren var… På samme måde som at få ens hånd bidt af, af en sindssyg hund. I er vel nok interesseret i at vide hvad der kan få mig til at blive så irriteret, så lad mig tage jer med tilbage til Rapture.

Du spiller som Delta, en version af en big daddy der i tilfælde af at du ikke ved det er en kæmpemæssigt… Ting med en dykkerhjelm på hovedet og et kæmpemæssigt bor på armen. Du er så tilsyneladende far til en ung pige kaldt Elanor som er en little sister, en pige med et “magisk” gen i årene kaldt ADAM. Ud af den blå luft bliver Elanor angrebet og du hopper til hendes hjælp, men bliver hurtigt stoppet af en dame kaldt Doktor Lamb der bare, helt tilfældigt, var lige der det samme sted og ikke gjorde det mindste da HENDES DATTER var ved at blive slået ihjel! Nå, men hun udsætter dig for nogenlunde det samme stunt som i etteren, nemlig at sige et enkelt ord som gør at du følger en hver ordre. Hun får dig til at tage din hjelm af og kort tid efter til at pløkke skallen af dig selv. Du vågner op 10 år senere og har på en eller anden måde overlevet at få pløkket hjernen ud af øret og beslutter dig så for at… Ja af en eller anden grund bare at gå på et morderisk hævntogt. Og hvis du regner med at der er en eller anden sindsyg awesome forklaring på hvorfor du overlever at skyde knoppen af dig selv kan du ligeså godt droppe det. Jeg har i min kariere som anmelder aldrig stødt på et dårligere forklaret plot spørgsmål i hverken bog, film eller spil. Nå men du kaster dig ud i det og finder ud af at istedet for en skruenøgle er du nu bevæbnet med et kæmpemæssigt bor. Ikke det du kan bruge det til så meget som at lave hul i glas, men et udmærket våben. Du finder hurtigt ud af at du stadig er i Rapture, den underhavs by etteren foregik i, og at du har set det hele før. Jeg ved ikke om det her bliver det eneste plus jeg kan komme på men spillets eneste forbedring virker for mig her i at atmosfæren er meget mere kold og folk går nu mere op i at overleve end de har gjort før. Men ud over det er det stadig den underhavs by du kender. Der er klamt, der er fugtigt og stedet er faldefærdigt. Men heldigvis kan du nu komme i en ny arena, nemlig udenfor rapture, under vandet… Du er så nok bare kun under vandet i femten minutter og kan ikke angribe eller gøre noget som helst andet under vandet, men det er værd at hive fat i, for det er stort set den eneste variation du finder i spillet. Men du er kommet cirka 10 minutter ind i spillet før du finder ud af at den yndige morderiske dame der fik dig til at tage hjelmen af og skyde din skald i stykker er mor til dit barn og at dit barn er hos hende. Du finder så senere ud af at du aldrig ville have haft barnet så hvorfor du begiver dig ud på dette morderiske togt i stedet for bare at hoppe ud og gå (du har jo en dykkerhjelm på) til du støder på land er mig en gåde. Selvom at plottet er så tyndt du ikke engang kunne bruge det som fiskeline har spillet alligevel tænkt sig at du skal propfodres med informationer… Informationer du er pisse ligeglad med. I det første spil var det utroligt fedt at høre hvordan folk havde det før Rapture gik nedenom og hjem, og det er det også i starten af to’eren. Problemet er bare at du kan knap nok nå at høre den første lydfil færdig før du bliver foræret endnu en fil der har med noget helt andet at gøre. Min kollega sagde det bedre end jeg kunne, “det føles som lektier”. Allerede en time inde i spillet sad jeg og overvejede hvad det helt præcist var jeg havde brugt 500 kroner på. Og svarede ramte mig i form af en besked hvor min kollegas vise ord stod i. Jeg havde brugt 500 kroner på lektier! At lalle rundt, spille noget jeg allerede havde spillet før og samtidig høre lange kedelige seminare om folks ligegyldige liv som jeg var pisse ligeglade med fordi jeg ikke fik mulighed for at identificere mig med dem, netop fordi at jeg skal holde styr på femten af sådanne ligegyldige historier på én gang. Og hvor meget kom Andrew Ryan egentlig lige rundt? Han har lydbøger over alt hvor du kommer!

Men lad os tale om lighed og forskel mellem det første og dette spil. I modsætning til det første spil hvor du var en, tilsyneladende, almindelig mand der bare fandt Rapture er du nu en speciel big daddy kaldt Delta. Det viser sig at Delta er det sygeste af det sygeste, selvom han allermest ligner atomic bomberman, hvilket hæver spørgsmålet hvorfor der så ikke er flere af dig? I stedet er der Big Sisters. Big sisters er den kvindelige version af big daddys hvilket i modsætning til sin mandlige modpart er langt hurtigere og adrætte og det skal da komplimenteres hvordan de kampe mod store søstrene her er hektiske og udfordrende. Eller måske er udfordrende ikke det rigtige ord for hvis du dør i Bioshock bliver du jo bare livet op igen i et Vita-chamber og kan derefter hoppe direkte tilbage i kampen. Ud over storesøstrene er der ÉN mere ny modstander, nemlig “The Brute” som er store muskuløse mennesker der kaster med ting hvis de ikke slår ting. Ellers er alle modstanderne de samme som i det første spil, hvilket er skuffende, da man nok ville regne med lidt mere variation. Der er ikke engang en boss med som der var i etteren! Dit arsenal er nok det der har taget den største forandring. De våben du lallede rundt med i det første spil er blevet lavet om til Big Daddy våben hvilket inkluderer en tromle kanon, der er i stedet for din tommy gun, der skyder med .50 kaliber perroner… Som 2k åbenbart mener en tommy gun også bruger for du får din ammunition der fra. Du har en rivet gun, er er en erstatning for pistolen. Et haglgevær der… Egentlig ikke erstatter noget. En harpun affyrer der er i stedet for armbrøsten. En grenade launcher der igen ikke er blevet forandret og selvfølgelig dit elskede kamera. Så som du nok kan se HAR DE IKKE ÆNDRET EN SKID! Dine plasmids er heller ikke blevet ændret. De er det samme, lige ned til det sidste komma! Den eneste forandring er at du nu kan opgradere dem, men alle opgraderinger går ud på at de bare har en længere effekt og til sidst at du kan skyde dem i en lang køre. Jo der er én ny plasmid men helt ærlig! Den er stort set nyttesløs! Modstandernes AI er heller ikke blevet forbedret. Dine modstandere vil stadig hoppe ud i midten af et rum og begynde at skyde og vil aldrig søge dække, hvilket minder mig om at hvis DU vil søge dække så skal du ikke regne med dette går flydende. Du kan ikke trykke på duk knappen imens du bevæger dig. Eller, jo du kan godt, men der sker ikke en skid. For at søge dække skal du løbe frem til der du vil i dække, stå stille og så dukke dig, hvilket gør at dine modstandere får nogle gratis skud på dig.

Du skal heller ikke regne med noget plot ud over det sædvanlige. Jeg står stadig fast ved at din overlevelse fra hoved skuddet var direkte latterligt og selv JEG kunne komme op med en bedre måde at have gjort det på. Desuden fatter jeg ikke hvorfor at Dr. Lamb ikke bruger det der hjerne manipulation på dig igen. Jeg mener, det gik jo godt første gang. Og nu tænker du måske “Jamen det er jo nok fordi det bare er stoppet med at virke?” Jamen hvordan ville hun vide det? Hun prøver ikke engang! Og der er mange gange hvor du virkelig fucker hendes planer op og jeg sidder bare og tænker “SÅ SIG DOG FORHELVEDE KODEORDET SÅ VI KAN FÅ DRAMA PÅ BANEN!” Nu vi snakker om drama er der på et tidspunkt du støder på en talende big daddy. Jeg siger ikke hvem og hvorfor, men en talende big daddy… Nu er det nok bare mig men husker jeg ikke en opgave i etteren, hvor man kunne blive til en big daddy, der gik ud på at ændre sin stemme til en big daddy? En procedure der gik ud på at RIVE ENS FUCKING TALERØR I STYKKER!
I modsætning til det første spil skal du nu jagte Little siste- Oh wait! Ej, der er faktisk noget nyt her. Når du finder en littlesister kan du vælge at adoptere hende eller at slagte hende. Ved at adoptere hende kan du guide hende til sikkerhed eller få hende til at høste ADAM fra lig rundt omkring i Rapture. Disse lig er dog nogle specielle lig, eller, det synes lillesøstrerne i hvert fald for de vil guide din betong klods af en røv igennem størstedelen af Rapture bare for at få fingrerne i dette ENE lig de er interesseret i. Jeg kan gå igennem en mindre gågade af lig tøse pigen kunne høste ADAM fra, men nej. Det skal lige være det der specifikke lig. “Jamen det kan være der er mere ADAM i det der specifikke lig” tænker du nok, og det er meget muligt, men når jeg i forvejen har lagt mere en 60 mennesker ned, tvivler jeg på at der er mere ADAM i det ene lig end der er i de 60. Når du så har fundet det lig skal du sætte pigen ned og derefter beskytte hende imens hun høster ADAM. Et interessant koncept men ikke just noget der giver et friskt pust.

Grafikken i Bioshock 2 er næppe nogen stor forbedring fra etteren. Der er blevet lagt lidt mere vægt på havliv omkring inde i Rapture som skalder og tang men ellers ligner spillet ufattelig meget det første. Animationerne er stadig kantede og virker mange gange hakkende i stedet for bløde kurver. Det var jo egentlig ikke fordi at Bioshock 1 havde en overraskende god grafik, det tog os bare med storm fordi at det var så flot og godt fundet på både med miljøer og kreativiteten. Problemet er at hvis Fangog skar sit andet øre af og sendte det, ville det ikke have ligeså stor effekt anden gang. Det samme gælder Bioshock 2. Vi HAR set Rapture. Vi HAR set at det er klamt, koldt og fugtigt, ligesom mit sexliv og vi har set det lettere kreative mix imellem fremtids ting og gammeldags ting. Spillet overasker dig mildest talt ikke og det er der du begynder at finde fejlene. De uklare karakterer, de hakkende animationer og de mangelfulde bevægelser hos din egen karakter. Seriøst, uanset om du lader dit våben eller skifter ammunition er det den samme bevægelse hvor du lige hiver våbenet ud af billedet, høre en lade lyd og så er du flyvende igen. Hvordan lader han overhovedet det våben? Hans venstre hånd er på skærmen hele tiden! Og hvorfor overhovedet have animationen til at hive våbenet ud af skærmen når du skifter ammunition når du alligevel ikke kan se nogen forandring på våbenet. Nu vi snakker om forandringer vil jeg da godt nok mene at 2K tog den letteste mulige vej ud for at vise din karakter ændre plasmids. Hånd femme, skift, hånd væk, hånd frem igen. Jeg ved ikke om det bare er mig, men det kunne da være fedt hvis at din karakter måske bare lige viftede med hånden og holdte den anderledes når han ændrede plasmids i stedet for at bare få det til at se ud som om han ændrer til et andet usynligt våben. Bevares, karakter designet og våben designet er flot og det fungerer fint. Bane designet er specielt godt fordi at det har så god en stemning, men det er så også det. Du er i Rapture og du får ikke engang lov til at se nogle af de steder du var i etteren af spillet, for sådan lige at se en forandring eller noget. Du har til gengæld mere freeroam i det her spil end du havde i det gamle, men du mister hurtigt lysten når du ved at det eneste der venter dig er enten penge eller mad. Der er aldrig en eller anden syg plasmid eller tonic der venter på dig, nope, altid det samme pis og pangel. Den sølle trøst der er, er at du igennem spillet kommer til at se steder du ikke gjorde i etteren. Som, plasmid laboratoriet, et teater, vuggestuer og en forlystelses park. Men igennem spillet får du den her velkendte følelse af deja vu fordi at lyder det mildest talt ikke bekendt at tage et eller andet køretøj til en del af Rapture, støde på en psykopat, dræbe ham eller hende og tage til et NYT sted i Rapture?

Lyden I Bioshock 2 er meget ligesom det første. Men det er ikke nødvendigvis dårligt for en gangs skyld. Den gamle jazz hører fint hjemme i Raptures ruiner. Det er en glimrende kontrast til det dystre, mørke og kolde miljø hvilket mere eller mindre forstærker effekten. Noget jeg dog ville ønske der var ville måske være stilhed en gang imellem. Hvis du ikke hører på jazz hører du på spil musik. Hører du ikke på spil musik hører du på audio logs. Hører du ikke på audio logs er det fordi du har spillet på pause. Har du ikke spillet på pause hører du nok højst sandsynligt skud. Hører du ikke skud hører du folk der ringer dig op. Du får aldrig rigtig tid til bare at hører den kolde ensomme stilhed i Rapture. Den der følelse bare at være Palle alene i en kold død by lang under havet uden nogle håb for hjælp. Det ville gå perfekt sammen med dine big daddy størrelse alt-for-store støvler du kan høre trampe. Det ville også gøre det så meget mere creepy når du kan hører en little sister gå med hendes big daddy et sted og så bare høre hendes fnisen. Men nej. Bedst som du lige er ved at få et stille øjeblik er der en eller anden spasser der lige skal ringe til dig og minde dig om hvad du har gang i! Stemmeskuespillet er faktisk godt. Rigtig godt. Fenella Woolgar der spiller Dr. Lamb gør et fænomenalt arbejde. Du kan hører både vrede, foragt og opgivelse i hendes stemme igennem spillet. Hun rammer virkelig hendes rolle perfekt. Personen der spiller Sinclair synes jeg drysser liiiidt for hårdt på, men ellers et godt arbejde. Det er stort set det. Lydene i spillet er virkelig ikke noget at råbe hurra for, men det der nu er er virkelig flot lavet. For at sige det billedligt kan man sige at det har missede mange gange, men de gange det har ramt har det været i bullseye.

Spillet har sin genspillings værdi, men du skal være mere end blot tålmodig for at ville gøre det. Ligsom etteren får du morale valg igennem spillet og som en lille forbedring er det nu ikke bare hvad du gør ved lille søstrene men også ved de overlevende af Rapture. Selvfølgelig bliver du belønnet i sidste ende men at sidde igennem denne tortur af monotont og gentagende oplevelse er næppe det værd. Du har masser af steder at undersøge og det er langt fra et lineært spil, men som jeg sagde før mister man hurtig lysten til at udforske når alt man finder er de samme ting, enten våben eller penge.

Der er ikke det jeg hellere vil end at sige til jer at i skal holde jer væk fra dette spil og bare slagte alt ved det, men jeg bliver nød til at give komplimenter til hvor det er fortjent og det må jeg sige der er i multiplayer delen. Bioshock 2 giver dig et multiplayer der minder uhyggelig meget om singleplayer delen hvilket er et plus for mange spil har en tendens til at skære ned i multiplayer delen. Det er langt mere end bare en almindelig kedelig shooter multiplayer. Du kan både sætte fælder op, ressearche dine modstandere (der faktisk hjælper mere her end singleplayeren og er langt mindre smertefuldt og ligegyldigt) og endda ende op som en big daddy. Som så mange andre multiplayer spil får du flere og flere ting når du går level op. Flere våben, flere gadgets, flere plasmids og af en eller anden latterlig grund også flere lyd-dagbøger… Bare lige i tilfælde af at du ikke fik NOK AF DET PIS I SINGLEPLAYER DELEN! Karakter skabelsen er stærkt begrænset. Du har 5-6 mennesker du kan spille som og derefter kan du give dem en maske på og hvilket nærkamps våben de skal have og det er det. Til gengæld skal det have lidt, som vi kaldte det i ghettoen, props for måden multiplayer delen er sat op. Du starter det nemlig som en singleplayer del hvor du vågner op, går rundt i din lejlighed og starter din karakter op før du så tager en dykkerklokke og kaster dig ud i muliplayer slagtningen. Dette er meget interessant, specielt fordi at jeg ikke kan huske at have set det før.

Alt i alt, hold dig langt væk fra Bioshock 2. Hvis du af en eller anden grund ikke fik nok af Rapture i det første spil har du nok en lille smule fornøjelse at hente her, men det er også det. Spillet er fyldt med plot huller, actionen er monoton, animationerne er hakkede og til tider meget utydelige, forbedringerne er små og svære at finde og det er sidst men ikke mindst, ikke mere end en expansion pack til det første spil, uanset hvilket nummer de smider bag på titlen. Undgå det hvis du kan.

Første indtryk: Så for satan! Bioshock 2! Det her bliver så sweet!
Sidste indtryk: … Hvordan i al HELVEDE er 2K sluppet af sted med det her?!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	9. februar 2010	Censur:	18+
Platform:	PC, PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	2K Marin	Udgiver:	Take 2
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside