Et spil der fungerer som en film, ser ud som en film, lyder som en film og giver en film oplevelse. Måske var det bedre egnet hos Revolution-Movies men under alle omstændigheder har Lasse fået fingrene, det er Heavy Rain!

Heavy Rain… Hvor mange gange har jeg ikke set på de trailere og film på nettet siden jeg først hørte om dette spil? Nu er spillet så endelig ude og jeg kan kun sige at de høje forventninger jeg havde er blevet opnået plus moms.

Spillet handler om 4 karakterer der er blevet hevet ind i det kolde morderiske univers hvor alt roterer sig omkring den mystiske origami morder, hvis kendetegn er at kidnappe små drenge og drukne dem i regnvand for blot at efterlade en orkidé på offeret til politiet at finde. Kort sagt er origami morderen sådan som jeg nok ville være som børnehave pædagog. Dette bliver nok den eneste joke jeg bliver i stand til at fyre af igennem denne anmeldelse fordi spillet har sat sig lige der hvor det skal, nemlig i det kolde mørke stykke kød i min krop som folk kalder hjertet. Spillet gør det som meget få spil har været i stand til at gøre for mig, nemlig at fange mig, holde mig i et jerngreb og presse følelser ned i halsen på mig. Jeg mener, Jesus fucking Kristus, jeg sad med en klump i halsen og var lige ved at flæbe ved nogle punkter. Det har intet spil, ud over kongen af alle spil, og nej det er ikke My Horse and Me, men Metal Gear, været i stand til at gøre ved mig. Musikken, billederne, stemmeskuespillet, kameraet og atmosfæren i al sin enkelhed er med til at gøre spillet innovativt og unikt. Du skifter imellem fire karakterer. Ethan Mars, en ulykkelig far der er blevet hevet ind i det morderiske net af origami morderen. Madison Paige der ender med at blive Ethans skytsengel. Norman Jayden, en FBI agent der er blevet hyret til at hjælpe det lokale politi med at fange origami morderen og til sidst Scott Shelby, en privat detektiv som har en personlig interesse i mordene. Skiftet imellem disse karakterer gør at du ikke bliver træt af de enkelte figurer og du er hele tiden interesseret i hvad de andre laver. De er alle unikke, genialt udviklet, hopper aldrig ud fra deres karakters rammer. For eksempel hvis en karakter har demophobia eller en anden har astma, kan du være sikker på at de vil holde sig fra store mængder af mennesker eller vil blive angrebet af astma problemer. Spillet holder sig med andre ord sand til karaktererne.

Spillet fungerer meget som det gamle spil Fahrenheit som jeg har en Let’s Play kørende af på Youtube, bare søg efter Let’s Play: Fahrenheit og led efter Mangaloverfortune. Men nok om det. Du bevæger dig rundt omkring i forskellige arenaer og utallige valg der vil påvirke spillets følgende gang. Alle handlinger bliver udført med din højre analog. For eksempel hvis du vil åbne et køleskab bevæger du din højre analog op og drejer det til en side som om du styrer din karakters arm. Under action sekvenserne bliver du tvunget til både at trykke knapper og skubbe analog stik i forskellige retninger på begrænset tid. Hvis der nu var en der slog ud efter dig ville du kun have den tid han først lægger an til at slå til at han rammer til at gøre hvad skærmen viser. Hvis du gør det rigtigt undgår du at blive slået men gør du ikke får du en i skrinet. Der er tusinder af disse ting så det fede er at det faktisk har noget at sige om du trykker eller ej. Siden spillet er eksklusivt har spillet også indført et ekstremt velfungerende brug af SIXAXIS systemet hvor du skal bruge din controler til at lave handlinger. Det bliver brugt til de lidt mere hårde og brutale bevægelser der kræver lidt mere muskel. Knapperne har også mange forskellige måder at skulle trykkes på. Nogle skal gøres lige så stille og roligt og hvis du ikke gør det stille og roligt fucker din karakter op. Nogle skal hamres gentagende gange mens andre skal holdes nede imens du trykker flere knapper eller bevæger analog på samme tid. Jo mere avanceret bevægelsen er for din karakter jo flere af disse er der. Det fede er at det i modsætning til andre af sådanne spil faktisk giver mening hvad du trykker. I Fahrenheit bad den dig bare om at trykke en sekvens af knapper og så var det det. Det der nok er mest mærkeligt med styringen i spillet er den måde din karakter går på. Dette gøres nemlig ikke med styrepinden men med R2 knappen hvilket er lidt… Bizart. Men imens du spiller finder du ud af hvorfor det er sådan. For hvis kameraret nu beslutter sig for at skifte kamera vinkel skal du ikke til at ændre retningen på din analog hvilket mange gange har været lidt nedderen i visse platform spil. En anderledes måde at løse problemet på men det virker. Igennem spillet bliver du stillet op for en masse valg og mange af dem går ud på selvofring og i modsætning til andre spil hvor jeg stort set ikke kunne være mere ligeglad med mine karakterer og hvad de foretog sig giver jeg her faktisk et flyvende knep for dem. Jeg føler for mine karakterer, jeg kan sætte mig i deres sted og har ikke lyst til at de skal komme til skade eller lide.

Grafikken er… Wow. Det er sjældent at grafikken er så god som den er her i. Designet er genialt. Huse, maskiner, biler og andre genstande er perfekte ned til den mindste detalje. Karaktererne bliver alle påvirket af både snavs og regn og endda i forskellige mængder. Der er ikke nyttesløse bevægelser, ingen lemmer der går igennem væge og kroppe, og alle bevægelserne er troværdige og flot animeret. Jeg vil virkelig ønske der var noget jeg kunne hakke ned på, men grafikken går virkelig igennem og imponerer dig igen og igen. De har endda taget højde for problemet der kunne være ved at have for mange detaljer når du leder efter spor som FBI agenten. Her putter du bare nogle avanceret briller på og fyrer op for en slags sonar der fremkalder spor omkring dig. I modsætning til Fahrenheit, som jeg er bange for stort set er den eneste reference jeg kan bruge for det er de færreste der har spillet Shenmue, så er knapperne du skal trykke heller ikke bare placeret i bunden af skærmen så du trygt ved hvor dine handlinger forekommer. De er spredt ud over hele skærmen og bevæger sig sammen med billedet. Skal du blokere din modstanders højre hånd vil knappen du skal trykke være på din modstanders hånd og jo mere hektisk det bliver, bliver disse knapper sværere at se. Dette fungerer utroligt godt fordi det hiver dig ind i spillet. Hvis du nu er på hovedet og skærmen siger du skal trykke din analog op ad skal du egentlig trykke den nedad fordi billedet jo er på hovedet. Hvis jeg absolut SKAL sige noget negativt om spillets grafik må det nok være røven på Madison. Jeg har ikke noget imod en pige der har en god røv og kan udfylde et par jeans bedre end Megan Fox men hold da lige på pat og piller den der røv er da lige så meget i dit ansigt som røde kors reklamer. Jeg ved ikke om det overhovedet er anatomisk korrekt eller om det bare er lyset der driller, men den røv virker altså ikke menneskelig mulig, men hey, det virker.

Selv lyden er i sit es. Stemmeskuespillet fanger dig og der er god følelse bag en hver replik. Franskmanden Pascal Langdale der spiller Ethan Mars formår at gribe dig og føle med ham. Vrede, frustration, håbløshed, han fanger alle følelserne perfekt. Dog er der nogle få enkelte steder hvor han nok overgør det en smule, men hey med hvad han går igennem tør jeg sgu ikke vide mig sikker om det er tilfældet eller ej. Det interessante er hvor meget Pascal Langdale faktisk ligner Ethan Mars, så rollen tilfalder ham meget fint. Jacqui Ainsley der spiller Madison Paige, Leon Ockenden der spiller Norman Jayden og Sam Douglas der spiller Scott Shellby giver alt i alt en prestigefult optræden der ikke blot er velspillet men i modsætning til så mange andre spil, også er troværdig. Du tror på at dette er karakterens naturlige stemme og du tror på at det er den tone de ville have i deres given situation. Spillet lader også til at være klar over at stemmeskuespillet er ideelt for uanset hvor du er i spillet kan du altid ved et tryk på L2 høre dine karakterers tanker og meninger hvilket desuden også giver dig en god idé om hvad du skal gøre som det næste. Musikken er så genial at jeg har været alle amerikanske musik butikker rundt for at finde et sted man kunne købe albummet. Musikken rammer dig som en lydbølge af følelser og ethvert musik nummer passer ind til den situation det skal. Faktisk gør spillet det som mange spil har en tendens til at have svært ved, nemlig at vide hvornår det skal tie stille og slet ikke spille noget som helst. Mange (velpassende) gange stopper spillet fuldstændig musikken så du kan høre stilheden, men ikke mindst, trommen af regn udenfor der karakteriserer Heavy Rain. Næsten over alt kan du høre regnen der virkelig sætter stemningen hvor den skal være.

Spillet giver dig igennem din rejse mange forskellige valg, store som små. Hver af disse valg har noget at skulle have sagt længere fremme i spillet, så hvordan du spiller det første gang kan næsten umuligt være samme måde du spiller det på næste gang, hvilket giver spillet en god genspilningsværdi. Længden er også passende til at både spille det flere gange og få nok af spillet første gang. Selvfølgelig snakker vi nok kun om to gange du gider at spille spillet forfra men da det jo også er ligesom en film spiller du spillet ligeså mange gange du vil se en film. Du ser den første gang, derefter ser du den med de slettede scener og alternative slutning, derefter ser du den sammen med vennerne eller kæresten.

Jeg kan ikke anbefale Heavy Rain nok. Jeg vil gå så langt at sige at Heavy Rain er det bedste der har ramt Playstationen i de sidste to år. Jeg skal dog være åben og sige at Heavy Rain er et af de spil du enten elsker eller hader på grund af dens opbygning og styremåde, men jeg var bestemt en af dem der elsker det. Heavy Rain tager dit hjerte, åbner det og placerer sig inde i det og sætter nye standarder for spil for altid. Det er en oplevelse du bare må have. Om du kan lide den eller ej er irrelevant så længe du oplever det.

Første indtryk: Endelig! Endelig er det mit!
Sidste indtryk: Jeg… Jeg skal lige bruge et øjeblik her…

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Eventyr
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	24. Febuar 2010	Censur:	18+
Platform:	PS3	Anmeldt Platform:	PS3
Udvikler:	Quantic Dream	Udgiver:	Sony
Partner:
Links: