New Super Mario Bros. Wii
Det er frem med gramofon pladen og de helt gamle LP’er for det er på tide at du kører den totalt oldschool men på den nye måde. Det er nemlig tid til et old school super Mario spil, på en helt ny måde i det nyeste skud på stammen, Super Mario Bros. Wii
Der er egentlig ikke meget at sige, men jeg bliver jo ikke betalt for bare at stikke dig en karakter og så ellers bare lade dig hygge dig med den… Faktisk får jeg slet ikke løn… Skal jeg lige have snakket med chefen om. Men ja der er virkelig ikke meget at sige om dette nye Mario spil. For er du bare den mindste smule nørd har du prøvet de gamle Mario spil til den første nintendo eller super nintendoen. Ja, du kan måske endda have spillet det der i sin tid var på den første gameboy. Dette er stort set det nyeste Mario spil i en nødeskal. Det er oldschool 2D platform spilning med et 3D twist til det. Ud over det har du nu også muligheden at spille med 3 venner, så i med andre ord kan spille som fire på én gang og hvem har aldrig haft lyst til det?
Prinsessen har endnu en gang formået at få sig selv kidnappet og det er, suk, IGEN din hellige pligt at rede den dumme kost. Hvorfor fanden i helvede lænker de efterhånden ikke bare den lysserøde sæk til en radiator? Og hvad helvede er det egentlig ved hende der er så interessant? Penge? I bor i en verden med svampe! Hvad helvede vil du bruge penge til?! Nå, den korte og den lange er at hun er blevet kidnappet igen og du skal ud og redde hende men denne gang får du assistance af Luigi og to… Gående svampe. Jeg kan godt mærke jeg skal bruge noget alkohol til at skrive det her. Banerne er i sig selv enkle til et punkt hvor det er direkte imponerende. Det er jo ganske enkelte hoppe op og bevæg dig frem og tilbage opgaver og alligevel er det ualmindeligt kompliceret nogle gange.
Charmen er så at hvis du er en total hat til at komme over et specielt hop så kan en af dine venner samle dig op og hoppe over med dig. Man kan også bruge dette til at nå de helt svære steder i banerne. Men hov, Lasse din satans skaldede og alligevel lækre anmelder hvis underbukser jeg har stjålet, hvad sker der så når to personer står på det samme sted? Hvor er jeg glad for at du spørger. For to karaktere på scenen kan være lidt af et tve-ægget sværd. Jojojo jeg kan bande og svovle men tro ikke jeg ikke også kan ryste nogle fine ord ud af ærmet. Lad os sige at Mario er ved at hoppe over et hul og Luigi får den samme ide, men hans moustache vejer lidt for meget og han ender med at falde ned i hovedet på Mario, ja så ryger Luigi op mens Mario bliver nød til at lære en lille ting om noget der hedder tyngdekraft, for så ryger Mario ned og dør. Åh jo. Du kan hoppe på hinanden, stå i vejen for hinanden og simpelthen være en pind i røven på hinanden i sådan en grad at det er svært at skrive. Dette gør det heldigvis også utroligt morsomt og udvikler en ny form for udfordrings faktor. Men seriøst, hvad sker der for at kunne spille som to svampe? Hvorfor ikke gøre så at de to andre spille figurer var Prinsessen og den fjerde var Toad? På den måde kunne vi også undgå det skide ”prinssese bliver kidnappet og skal så reddes” plot. For jeg er ærlig talt ved at få ømme løg over det. Til at gøre spillet lidt sjovere i det lange løb og indføre lidt nyt, for ligesom et sexliv skal et spil også peppes lidt op en gang imellem. Istedet for lederhosen og oppustelige får, får Mario og holdet fat i to nye evner som opnåes ved at få fat i forskellige svampe… Har i nogensinde leget med ideen hvor Mario og vennerne egentlig aldrig tager ud på eventyr men faktisk bare sidder og æder svampe og hele eventyret bare foregår i deres syge trip. Nå men de nye evner er altså en hvor Mario får en propel i toppen af hovedet og kan derfor skyde i vejret som en propoptrækker og derefter dale stille og roligt ned mod jorden. Den anden dragt er en pingvin dragt der giver Mario evnen til at fryse modstandere til is og skøjte og glide som… Ja… En pingvin.
Det er vovet i dagens verden at prøve at vende tilbage til at bruge 2D når vi efterhånden er ved at være så erfarne til at lave 3D. Det er ikke alle der værtsætter lige at skide hul i 12 års grafik udvikling. Heldigvis ved vi jo alle at jeg er awesome, så jeg synes det er et veludført forsøg. Det har stadig et 3D feel over det jeg ikke rigtig kan forklare og når 2D’en fungerer så fint vil jeg da ikke mene der er noget problem. Alt ser flot og fantasifuldt ud og det er direkte imponerende at stadig efter så lang tid at holdet på Nintendo kan komme op med så fantasifulde karakterer. Jeg laver en tegneserie og ikke engang jeg kan komme på noget så originalt som de modstandere og baner du kommer imod i dette spil og det er uanset hvor meget jeg end ryger eller drikker eller skyder mig selv i årene med. Dette gør at hele spillet simpelthen bare er sjovt fra ende til anden for i modsætning til skod spil som, åh jeg ved ikke, HALO, hvor du frit kan vælge imellem blå alien, grøn alien, lille alien og stor alien i enten et teknologisk miljø eller udendørs miljø, så er der ny underholdning at hente i hver ny bane bare fordi at modstanderne og banerne er så sjovt og opfindsomt lavet.
Lyden er ligeså vovet som grafikken for den bliver holdt lige så oldschool. Alle lydene er nøjagtige de samme som de lyde der var i de helt gamle Mario spil. Når du spiller spillet bliver du mindet om hvor lidt “plibup”, “bibap” og “bibip” lyde der er i nutidens spil og det er lidt en skam. Men så er det jo godt vi har sådan nogle spil som Mario. Lydene er dejlig uskyldige og manglen på stemmeskuespil er faktisk for én gangs skyld foretrukket da det efterlader det samme lalleglade og simple plot, uanset hvor brugt det er. Du ville jo ikke rigtig få det samme Mario feel hvis Mario fortalte hans venner hele hans livshistorie eller fyrede platte oneliners af. Det eneste du har brug for at høre fra Mario og hans hold er “Jah!” “Wah!” og “Wahoo!” og så det enkelte “Awawawawawa” når han dør. Desuden skal fokuset ikke være på stemmeskuespillet i et Mario spil, nej den skal være i den utrolige catchy musik der fører dig igennem spillet. Hver bane har et nyt soundtrack og de er alle lige dejlige at høre på. Det er melodier du vil have i dit hoved og nynne allerede efter at du har slukket maskinen. Plus, det er svært at finde spil hvor musikken fanger stemningen så godt som i Mario men stadig holder den der spinkle følelse af munterhed i sig. Du kan gå igennem selv de mørkeste grotter og stadig nynne med på musikken.
Det er desværre begrænset hvor meget tid man kan bruge på bare at rende rundt og hoppe på ting, allermest fordi politiet som regel kropstakler en før man kan komme ordentligt i gang, plus man får som regel et sagsanlæg på halsen… Men jeg er på ingen måde en slagsbror. Men ja, fordi spillet er så enkelt er det begrænset hvor lang tid du kan bruge på det og før eller siden redder du også prinsessen og så er spillet gennemført. Det er jo ikke just fordi du kan låse op for nye ting i spillet. Heldigvis er spillet sjovt hele vejen igennem både som enkel spiller og med venner. Spillet er ikke for langt og heller ikke for kort. Det har lige præcis den rette længde. En længde de passer til de gamle spil. Det er lige præcis langt nok til at det passere levetids prøven og kort nok til ikke at blive for langtrukkent.
I juleperioden svarede jeg alle folk der spurgte hvilket spil de skulle have til Wii’en at de skulle have Super Mario Bros. Wii og det er fordi at du ikke får noget bedre spil til den maskine. Spillet er sjovt og når man har venner at spille med putter det ‘we’ i Wii. Med det sagt kunne det godt være bedre. Det er som en chokolade kage opskrift som din mor lavede. Selvfølgelig fungerer den, men du har spist den skide chokolade kage siden barn så den må gerne peppes lidt op. Desuden udnytter spillet ikke Wii’ens egenskaber til det maksimale og variationerne er få og langt imellem. Heldigvis er det pisse sjovt at spille hele tiden så det gør op for det.
Første indtryk: Der var sgu ikke langt imellem Bowsers inside story og det her.
Sidste indtryk: Totalt old school man!
| Skrevet af: | Lasse M Riishøj | Genre: | Platform |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 20. november 2009 | Censur: | 3+ |
| Platform: | Wii | Anmeldt Platform: | Wii |
| Udvikler: | Nintendo | Udgiver: | Nintendo |
| Partner: | Bergsala A/S | ||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||

Add your comment
You must be logged in to post a comment.