Legenderne hvisker om 4 ryttere der red over alt på jorden og kun efterlod lig og ødelæggelse efter dem. Hvad legenderne glemte at fortælle om var den femte rytter, Anmelderen, og her hopper den femte rytter på sin trehjulede og anmelder Darksiders.

Jeg kan virkelig ikke lide det her spil. Det er ikke fordi spillet er dårligt for i den sidste ende er det ikke så slemt. Det er bare den salve af forskellige indtryk du får af spillet imens du spiller det der gør mit arbejde så meget værre. I starten var jeg sygt oppe og køre, så blev jeg skuffet, så blev jeg suget ind, så nød jeg det, så blev jeg skuffet igen, så syntes jeg det var super awesome, så syntes jeg det var godt, så blev det ensformet, så blev det varierende. Jeg har med andre ord aldrig oplevet et spil der selvmodsage sig selv så meget. Men er spillet godt eller noget du skal undgå? Vi finder ud af det.

Helvede og himlen er i krig mod hinanden efter flere årtusinder af strid. Kampen skal så foregå på jorden men i frygt for at udryde hele menneske racen i processen skabte de syv segl. Når disse syv segl var brudt kunne himlen og helvede gå imod hinanden lige så tosset de ville og ikke nok med det men så ville de fire døds ryttere være med i grillfesten. Spillet starter i New York hvor meteoer begynder at regne ned over byen og disse meteoer bringer så dæmoner med sig som hurtigt begynder at guffe på menneskerne. Men i en af disse meteoer er så War, krigs døds rytteren og han er knap nået ud af hans meteor før han begynder at hakke og smadre ting med hans kæmpe næve og endnu større sværd. Det er her du bliver introduceret til selve spillet og nok bliver overasket over at der stadig er action spil der ude der ikke har begrebet antallet af knapper på ens controller. Du hopper på én knap, griber på en anden og hakker på den tredje… 3 knapper. De har fuldstændig ignoreret den fjerde knap! Er der INGEN der lige hev fat i holdet og sagde “I ved godt der er fire knapper på sådan en Playstation og Xbox controller, ikke?” og det var åbenbart sådan cirka 2 timer inde i spillet. Men det vender vi tilbage til. War begynder at kæmpe sig igennem byen og slagter alt hvad der kommer foran ham og det er så om det er himmel, helvede eller midt imellem. Du vender dig hurtigt til at lave comboer og bevæge dig rundt, for du har jo kun 3 knapper at skulle holde styr på ud over de sædvanlige skulder knapper der bliver brugt til at låse fast på din modstander og undvige. Men her er der endnu en selvmodsigelse for før virkede det som om de havde for mange knapper at gøre godt med og ved forsvaret virker det som om der er for få knapper for måden du forsvare dig på er ved et tryk på en af skulderknapperne. Trykker du i en retning og trykker på den flyver War i den retning men står du stille og trykker på den blokkere han. I et spil hvor størstedelen af kampene er vildt hektiske og man hele tiden bevæger sig, hvor godt virker det her så? Jeg har gennemført spillet og tror jeg blokkerede ÉN gang og den gang gik angrebet direkte igennem. Langt om længe stødder du på en kæmpe demon der lige tager en engel og totalsmadrer ham og derefter er det så din hellige pligt som… En mand hvis eneste formål med sin eksistens er at herske krig hvor end han kommer, at nakke denne demon. Det går ikke så godt og du får kun givet den en skramme før du bliver hevet ned til helvedet og får en snak med The Council som så tager alle dine kræfter fra dig. De fortæller dig at det syvende segl aldrig blev brudt og derfor at War ikke havde en skid at lave på jorden til at starte med og han derfor skal straffes. War for dog overtalt dem til at sende ham tilbage til jorden for at opklare hele postyret som en del af hans straf og det lader de ham så gøre og du vender tilbage til jordens overflade år efter at krigen du først så er begyndt så alt ligger i ruiner.

Styringen i Darksiders virker meget firkantet men den gør hvad den skal, nemlig være let at gå til, fungere og gøre dig i stand til at smadrer demoner i hundertal. Jeg sagde jeg ville vende tilbage til den fjerde knap som er enten Y eller trekant alt efter hvilken maskine du spiller på. I løbet af spillet får du to våben, en le og en handske der gør dig utrolig stærk. Du bruger de våben med den fjerde knap og du tænker nok “Fedt nok så kan jeg gå direkte fra sværd til et andet våben i én combo” og nej, desværre. I det du skifter våben afbrydes comboen og du starter fra scratch. Så tænker du nok “Jamen så kan det vel redes med en masse fede combos med de to andre våben!” Og også her bliver jeg nød til at skuffe dig. Det skal siges jeg ikke fuldt opgraderede min le fordi den var dårligere end en fluesmækker mod de modstandere jeg var oppe imod, men sammenlagt med handsken havde de nok omkring 12 forskellige angreb i alt. Det er omtrent så mange angreb du har i dit sværd alene. Skulle du blive træt af de angreb du får stillet til rådighed kan du altid ty til andre midler og gribe hvad der nu er tilbage af New York og gå i krig med alt lige fra biler til postkasser. Ja jeg prøvede endda noget så tilfredstillende som at smadrer en zombie i skalden med en rullestol… Eller en kørestol hvis folk mener det er forulempende at sige rullestol. Disse våben, med undtagelse af dem du finder rundt omkring, kan opgraderes hos en demon sælger hvis valuta er, ja prøv at gætte. Er det:

A: Penge
B: Tandhjul
C: Sjæle

Hvis du tænkte sjæle så har du fuldstændig ret! Og også det vender vi tilbage til lidt senere. Men du skal ikke tro det er lidt ligsom Ninja Gaiden, Onimusha eller God of War hvor dine våben bliver mere heftige at kigge på når de bliver opgraderet. De ser nøjagtig ud som før de gik op i rang. Ud over styrke kan du også købe nye evner, disse evner har som regel også flere forskellige nivauer og heller ikke dem kunne jeg se nogen forskel på. Fordi det jo nu er mig, din ynglings anmelder, vil jeg give dig et råd. Køb det trick der slår modstandere op i luften, opgrader det fuldt ud og derefter gør det samme med det angreb hvor du snurre rundt som Sonic på speed i luften. Med disse to angreb kan du nemlig klare alt og det endte hurtigt med at blive de eneste angreb jeg brugte det meste af spillet igennem.

Jeg har sagt meget om spillet der kun kan tolkes som negativt så lad os lige vende til hvorfor det her spil er godt. Spillet er trods sine simple kampe utroligt udfordrende og morsomt. Trods Wars muskuløse krop er han også meget fleksibel og hurtig på sine fødder så kampene er ikke bare om hvem der kan trykke hårdest på knapperne men kampene er også hurtige og hektiske. Der er også yderst udmærkede platforme at hoppe fra og til med masse af udfordring. Men der jeg virkelig må sige at spillet udmærker sig er ved dets puzzels eller gåder hvis du foretrækker det på dansk. Gåderne er virkelig svære! Da jeg fik spillet før det blev offenliggjort, fordi jeg er så fucking hardcore, var der heller ingen strategy guides at vende sig til. Ikke det jeg tit vender mig til strategy guides men ved Darksiders var jeg seriøst nogle gange som man siger “Shit out of luck”. Det lykkedes dog til sidst, og der er altså ikke noget bedre end gåder du blir nød til at sætte dig ned og virkelig bare tænke over. Hvis det er for meget for dig kan du også ved mange af dine opgaver improvisere og finde en alternativ måde at løse dem på, hvilket er en fed frihed man ikke ser i så mange andre spil. Det er også som om at Vigil Games fandt ud af at kampene var begrænset kampene var og derfor kommer du ud i situationer hvor War lægger sit sværd fra sig til fordel for andre ting. Allerede i starten af spillet finder War en… Interessant lyst til pludselig at hoppe op på en hippogrif og flyve den hvor du derefter havner i en shooter på ryggen af den. Andre gange kan du hive et våben fra engelene og bruge det til at plykke dem ned.

Jeg har hørt at Darksiders har fået gode karaktere næsten over alt og jeg kan ikke lade være med at tænke at det da er klart at det har scoret gode karaktere når det har gjort sit ypperste for at have det mest essentiele fra storscorende spil i det. Jeg er en anmelder der hader order rip off fordi jeg er udemærket godt klart over at det nødvendigvis ikke var tilfældet men blot er en lighed lavet af den individuelle spiller, men med Darksiders er jeg lige på kanten til selv at sige det. Vi er kommet langt, det vil jeg indrømme. Vi har haft lidt over flere millioner af spil i vores butikker så det kan godt være lidt svært at finde på noget unikt men Darksiders har lidt for meget lighed med andre spil til at jeg tør gætte det er et tilfælde. Majoriteten må vel nok stamme fra God of War. Du er en stor satan der render rundt og nakker ting fra gamle historier, du får liv, “magi” og valuta fra kister med forskellige farver og den valuta er sjæle du får fra modstandere. Det virker også rimelig bekændt hvordan at du kan gøre det let af med din modstander ved at trykke på B eller O i en blodig manøvrer. Senere får du en pistol og minder det dig ikke lidt om Devil May Cry hvordan du kan slå en modstander i vejret og holde ham der med at skyde ham? Eller hvad med hvordan du slår din modstander i vejret ved at holde tilbage inde og trykke på slå knappen? Vi kan også gå over til hvordan at War klatrer, nemlig ved at slå hans mekaniske hånd ind i væggen og ellers løbe. Hvem sagde Prince of Persia? Shadow of the collosus melder sig også ved en af bosserne hvor du skal klatre på ham og smadre ham i hans farverige “Vær-sød-ikke-at-slå-mig-det-her-sted-da-det-gør-pænt-nuller-naller” punkt som alle bosser i spillet har. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at nævne de her ting men der kom noget jeg simpelthen ikke kunn lade være med at få ondt i røven over. Det er det mest mærkelige spil at rippe off men Darksiders gør det alligevel. Portal. Det lyder mærkeligt men den er god nok, Portal. Og det er ikke en lige så uskyldig efterligning som de andre, nej den her er virkelig grum. Du får en handske der kan lave portaler på forskellige flader. To portaler for at være helt præcis, en blå og orange. Det kunne være alle mulige andre farver men de valgte sjovt nok dem fra Portal. Hvad bruge du så de portaler til? Jamen selvfølgelig til at nå fra A til B. Men lad os sige du skal op et sted og du kan lave en portal på jorden, så vil spillet have du bruge den physics engine fra Portal hvor at du bruge den fart du fik da du faldte igennem den første portal til at få fart nok når du flyver ud af den anden portal til at nå dit mål. Du kan også skyde og kaste ting igennem portalen til at nå dit mål. Der hvor det bliver virkelig kompliceret er der hvor du finder ud af at du kan laver portaler igennem en portal.

Faktisk er der så mange ligheder her at jeg ikke kunne lade være med at danne mig billedet af at personen der skrev dette spil var en hel almindelig nørd der kunne lide rock musik om de fire døds ryttere og som har begrundet hvorfor der skulle være forskellige ting i spillet med den simple grund at “Det havde det spil og det var vold fedt”.

Lyden i Darksiders er swæææt. Stemmeskuespillet er through the roof. Du får en konstant hjælper med der der bliver spillet af ingen ringere end Mark Hamill og War bliver spillet af Liam O’brien som du nok kender fra DMC4, Tenchu 4, Madworld, Soul Calibur IV, Afro Samurai, Ergo Proxy, Bleach, Advent Children, Castlevania eller Naruto. Man kan også virkelig mærke hvordan Liam O’brien’s talent og erfaring skinder igennem. Han får alt hvad War siger til at lyde som en catch phrase og sender kuldegysninger ned af din ryg. Der er masser af andre fede stemme skuespiller i spillet der bliver supleeret af et manuskript der bør belægges med guld. Både historien, dialogen og handlingerne er så fede at du virkelig kan mærke en kreativitet i manuskriptet umagen til andet du har set i lang tid. Musikken er også gribende og yderst passende til situationerne og jeg blev taget lidt med bukserne nede, for jeg troede at jeg ville få rock til de hektiske kampe, igen fordi jeg havde det her billede af hvordan af skaberen af Darksiders så ud. Lydene i Darksiders når du svinger dit sværd er også så lige i øjet at du virkelig får følelsen af at War’s sværd mere smadrer modstanderen end skærer dem til shishkebab. Dit sværd føles en smule sløvt hvilket er fedt når man tænker på at War jo er en gammel kending og har været der og højst sandsynligt kæmpet siden verdens første krig. Jeg er også virkelig tilfreds med lydene af destruktion når du f.eks. kaster med en bil, for du kan virkelig høre hvor tung den er og kan nærmest forestille dig hvor smertefuldt det må være at få sådan en over dig eller i dit ansigt.

Grafikken i spillet er knaaaap så god. Den er fin ingen tvivl om det men er på ingen måde banebrydende. Animationerne er meget firkantede og koldsede og mange gange virker det ikke som om at dine omgivelser reagere sammen med War som man ville have ønsket. Der er usynlige mure, usynligt gulv og det er kun specielt udvalgte afsatser War kan holde fast i. Modstandernes lig forsvinder så hurtigt at du ikke engang kan nå at se om der er noget specielt med dem men der kan til gengæld være et heftigt antal af dem på skærmen på én gang, dog nogle gange på den betingelse at spillet går noget ned i fart. Plus point skal spillet dog have og det er for designet. Hele verden er flot ødelagt og de stedder der er mere magiske end andre har virkelig flotte detaljer som runer og andet magisk gejl. Alle våben og rustninger er også virkelig flot lavet og passer til hvor end de nu kommer fra, hvad end det så er himlen eller helvedet. Jeg klappede også i mine små hænder da jeg så at englenes våben nu kunne skyde for jeg er lidt træt af at alle tror at bare fordi man er død og kommet til himmeriget at forskning og teknologi derfor står stille. At det så er begrænset hvor meget de bruger dem er så en helt anden sag. Men også her modsiger spillet sig selv for det er som om at de ikke er klar over at grafikken er den bedste. Der er masser af gange hvor arme og ben ryger igennem hinanden i filmene og mine personlige favoritter er når de laver close ups af øjne, når øjnene er så enkelt lavet at selv jeg kunne gøre det bedre. Til gengæld er ansigtsudtrykkende mange og varierede og jeg mindes at der var et sted hvor jeg fangede mig selv i at tænke at jeg aldrig havde set den slags ansigtsudtryk før, så der er lige et bonus point der. Der er ET design jeg dog ikke er vild med og det er kortet. Jeg siger ikke hvor og hvornår det er men du kommer på et tidspunkt til et punkt hvor du skal finde noget der er spredt ud over hele New York og du har så kun dit kort til at finde det. Problemet er bare at dit kort fungere helt af helvedes til. Du kan ikke zoome ind nogle steder, du kan ikke se hvor du er helt præcist på det store kort, det eneste du kan se er i hvilken region du er i. Det bliver endnu værre hvor den beder dig om at gå et sted hen og så lige glemmer at fortælle dig hvad stedet hedder og den ikke viser dig hvor det er, hvilket gjorde jeg måtte lalle rundt indtil jeg blev fanget af en film som var det et dårligt puzzel spil. Og efter det skulle jeg finde en helt anden person og her fik jeg endda steddets navn men da jeg nåede der hen viste det sig at det alligevel ikke var der men TO REGIONER nord for det sted… Hvis spillet ikke engang gider at forsøge at give mig en chance hvorfor skal jeg så?

Levetiden er rigtig god. Spillet er virkelig langt og udfordrende selvom at det til sidst kommer til at handle om at gå de samme veje igen og igen uden nye monstre. Der er også masser af ting du kan give dig til imens du spiller som at finde gemte kister og værdifulde genstande. Du kan også finde ting så du kan samle dig en super awesome rustning. Problemet er bare at spillet måske er en tand FOR langt. Altså det er en kanon god oplevelse at spille spillet og er faktisk trods alt mit brok rigtig rigtig sjovt men på grund af at spillet er så langt og en smule ensformet i ny og næ så har du ikke så meget lyst til at spille det efter at du har gennemført det. Der er endda ingen bonuser for at gennemføre det hvilket måske var en smule deprimerende siden du har gennemført spillet med det samme våben hele vejen igennem og det så derfor kunne være rimelig fedt at få et nyt. Det er faktisk meget som at se CSI. Du ved jo godt hvad der sker og hvem der er skurken, hvorfor så prøve det igen?

Darksiders er trods meget brok et godt spil der bare skal have en chance. Problemet er bare at mange af de ting der er i spillet er blevet gjort før og endda blevet gjort bedre. Det er et interessant forsøg og man kan kun håbe på en toer hvor de prøver at holde sig lidt til dets egen stil og finpudse de mange små fejl der er i det.

Første indtryk: Fedeste. Stemme. EVER!
Sidste indtryk: Fedeste. Stemme. EVER!!!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	8. januar 2010	Censur:	18+
Platform:	PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Vigil Games	Udgiver:	THQ
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside