Tekken 6
For at kunne anmelde dette spil ordenligt meldte Lasse sig rent faktisk til karate. Det er kung fu på højt nivau i anmeldelsen af det sidste skud på Tekken stammen.
Av. For. HELVEDE! Er i klar over hvor nas man får i benene af karate? Hold da helt kæft man. Avavavavav. Men, ja, det er hvad der sker når man lader sig rive med og det må man vel sige at jeg blev med Tekken. Til mig er Tekken hvad hvid makeup er til en goth, det eneste rigtige. Street fighter har for meget afstands skydning og mangel af kombinerende slag og spark. Soul Calibur har aldrig virket helt gennemført og Mortal Kombat har være for direkte mærkeligt nogle gange. Tekken er den eneste slåsse spils serie jeg synes har gjort det rigtigt med hver enkelte udgivelse, og hvordan har de ikke kunne gøre det? De har jo trods alt holdt sig til det samme lige siden starten og ellers bare puttet flere og flere godter ind i det og forbedret hvad der allerede var der.
Jin Kazama har overtaget magten fra Heihachi og har erklæret krig mod resten af verden. I tilfælde af at du ikke er helt inde i historien så får du den disket op i korte træk i starten af spillet så selv de nyeste hvide bælter kan lære hvad der foregår. Jeg vil så godt nok indrømme at trods dette fattede jeg stadig ikke helt hvad der foregik til sidst. Det kan måske skyldes de utalige japanske navne og det er altså redaktionens største otaku der snakker nu. Men det er ikke kun japanske navne og nu er der endnu flere navne til listen. Bob, der er en mester i kampsport og for at få den bedste vægt beslutter sig for at fede sig selv op. Jack-6 som egentlig ikke er ny, men blot er en opgradering af de andre Jack’s. Miguel, som er en kæmpe høj psychopat der midstede sin søster under en bombning af en kirke. Leo der er søn af en opdagelses rejsende, og ja det er en dreng. Zafina der er en egyptisk snigemorder. Azazel der ifølge wikipedia er egyptens svar på satan. Lars, som tilsyneladende er svensk og ikke render rundt og kaster øl efter folk. Til sidst er der Alisa og her tilknytter der sig en lille sjov historie. Vi havde pakket spillet ud nede i butikken og skulle prøve det. Jeg valgte så Alisa, som er en robot, androide… Ting. Nå, men kampen begynder og der er ikke gået mere end et kvart minut før Alisa’s hovede flyver af… I shit you not, som er et udtryk fra karate der betyder, ja den passer sgu. Og i slutningen af kampen fremkaldte Alisa jet motorer fra benene og fløj væk… Omkring her fik samtlige tilskuer hjerneblødninger og min kolega var nød til at blive sendt hjem. Så, ja, en farverig kombination af nye spillere, samt alle de gamle fra Tekken: Dark ressurection.
Spillet er egentlig som Tekken nu engang er. Du vælger en kæmper, smadrer andre kæmpere og før du ved af det får du skænket en utrolig flot animeret film om hvad din karakter gør efter sin sejer. Eller, det skulle man tro. Istedet har Namco valgt at gøre noget meget vovet… Og egentlig ret dumt. Du er ude af stand til at vælge normal kamp, men blir først nød til at spille Tekkens nyeste påfund. Dette er hvor du spiller som Lars og Alisa og så tæsker du ellers et vidt arsenal af modstandere. Først efter to-tre kampe får du mulighed for at komme i arenaen hvor du prøver historie kampene. Her er hvor det blir mærkeligt. Du kan kun bruge karaktere som du har låst op for i de individuelle kampe rundt om i verden og det er både i selve arenaen og kampene på gaderne. Hvad nu hvis jeg ville spille som vores alle sammens Yoshimitsu? Ham kan du ikke engang spille selv når du har klaret alle banerne, nej, ham låser man op for ved at klare en specifik bane på ‘Hard’. Hvad skete der med at spille igennem med en person, og så låse op for andre? Kampene på gaderne er heldigvis super sjove og det er ekstremt fedt at bare tæske flere modstandere på én gang. Til at hjælpe dig med dette er der våben og liv og når jeg siger våben mener jeg ikke små fesene ninja stjerner eller knive, nej jeg snakker om fucking miniguns og flammekastere! Det sjove er at når du skal have liv, foregår det ved at æde en grillkylling. Disse genstande kommer enten ved at slå dem ud fra modstanderen eller fra kasser og der er ikke noget mere tilfredstillende end at virkelig sparke én i hovedet (det er Keri Jodan på karate at du ved det) og stå rigtigt så du får kyllingen lige på det tidspunkt du smadrer din modstander af hlevedes til. Prøv spillet og du vil forstå hvad jeg snakker om. Ud over liv og våben kan du også få beklædnings genstande og det er her Tekken 6 vinder store point. Du kan virkelig ændre dine karaktere lige så tosset du vil. Der er tusinder af beklædnings genstande på hver legemesdele og du kan endda ændre hår og påføre våben som du nu endelig kan bruge. Jeg ved ikke hvordan men engang imellem lykkedes det mig at rive min morgenstjerne af ryggen og smække den i fjæset på Nina middelalder stil, baby! Der er også nogle beklædnings genstande der gir specielle bonuser til både angreb og forsvar og de virker heldigvis kun på gaderne.
Kampene i sig selv er som Tekken skal være. Du kan både angribe med hårde angreb, små combo angreb, modangreb. Der er stadig den dejlige air juggling som er mere hadet ned Eddy’s poeira, og imens vi lige snakker om det, den næste jeg ser bruge Eddy online opsøger jeg og dolker i fissen! Ja, Tekken foregår nu også på nettet hvor du avancere i bælter alt efter hvor godt du klarer dig. Jo højere bælte du så er i vinder du flere penge til flere beklædningsgenstande til dine karaktere. Der kan egentlig ikke siges noget som helst dårligt om Tekkens kampe, for de er som kampe i slåssespil skal. Det går stærkt, du skal tænke dig om og du skal tænke hurtigt. Slagene og sparkene er brutale og grebene kan være direkte uhyggelige at kigge på på grund af deres ynde, dog stadig ekstreme destruktivitet. Med det sagt har jeg selvfølgelig ondt i røven over modstanderen der neutralisere alle disse ting, Azazel. Azazel er en stor ond modbydelig øgle og hans størelse gør ham umulig at lave greb på. Som om det ikke var nok, kan du ikke se hvornår han blokkere og fordi han fylder størstedelen af skærmen er han stort set umulig at besejre. Jeg mener, glem Seth fra Street Fighter, ham her er den sværeste slåssespils boss EVER. Det er direkte unfair. Men ud over satan her, og ja, det er han ifølge egyptisk mytologi, så er kampene utroligt sjove. Du bliver aldrig træt af at svinge din modstander over skulderen og rive hans skulderblad løs og det er både single player og multiplayer.
Grafikken er som altid der hvor et slåssespil får sine point. Spillet er AFSINDIGT flot. Alt er en sand fryd at se på, alle karaktererne er lavet med så mange detaljer at du kan mere eller mindre tælle hårene på de svedige mænds bare bryst… Ikke det jeg ville gøre det… Det ville jo være mærkeligt, heh. Jorden går nu også i stykker når du tyre din modstander ned i den, og i modsætning til foregængeren forsvinder et krater ikke når du laver et nyt. Til gengæld går de sammen som om at det var meningen. Omgivelserne er nu ikke bare en arena men en fornøjelse i sig selv at kigge på. Fra sneklædte landskaber til kirkegårde er der smukke arenaer over alt. Et andet plus er at i modsætning til Tekken 5 virker det som om at tøjet du gir din karakter på faktisk passer. Det er ikke stort og tydeligt puttet uden på det andet tøj, så du får faktisk LYST til at ændre din karakters tøj i modsætning til femmeren hvor det var lige til at grine af, og igen skal der nævnes hvor mange muligheder du har for at ændre din karakter. Hår, skulder, krop, hænder, arme, bælte, kønsorgans pircing, bukser sko, ja næsten endda hvilken farve neglelak Law skal have på fødderne… Men det gør jeg heller ikke… Det ville jo også være mærkeligt. Detaljerne er virkelig imponerende. Hvis du hopper og ser det i slowmotion kan du se dine karaktere suge ind og ånde ud i det de angriber i luften. Du kan også se dine karaktere bide tænderne sammen når de får et spark i hovedet. Se det er detaljer. Men for at holde sig på måtten har Namco været nød til at fjerne den synlige vold. Man kan ikke hakke ned på det men med disse detaljer ville jeg nok kunne tænke mig at man kunne se dine karaktere tage skade. Rive tøjet i stykker, give dem blå øjne, slå en tand ud eller noget.
Som jeres ynglings anmelder har jeg selvfølgelig gjort noget ekstra og købt musikken fra Tekken 6 og det er en af de bedre køb jeg har gjort for musikken er virkelig fed og passende. Den er lige i skabet. Uanset hvor du kæmper og hvem du kæmper med er musikken utrolig. Men du vil jo selvfølgelig også gerne høre når knæ har kontakt med pande og… Ja. Det er nøjagtig den samme lyd i de gamle. Den er ikke dårlig men jeg ville nu hellere høre knogler knække end jeg vil høre hvad der mest af alt lyder som en knytnæve i en sækkestol. Men, igen, det er ikke noget jeg kan hakke ned på for det er igen Tekken der holder sig til et bredt publikum og ikke gør spillet for voldigt. Stemmeskuespillet er utroligt. Jeg elsker anime, for jeg er som sagt redaktionens største otaku, og hvis der er noget jeg kender er det stemmeskuespiller og hvordan de fik fat i det her hold er utroligt. Det er de største navne inde for stemmeskuespil.
Men hvad så med levetiden? Alle slåssespils største svaghed. Tro det eller ej, men spillet klarede den sgu. Spillet er virkelig langt, på grund af historie kampene og det ualmindelige store udvalg af customisations. Der er tonsvis af nyt tøj at finde, penge at vinde og historier at se. Og når du så er færdig med det, som vil tage dig et par år, kan du tage turen på nettet og kæmpe mod flere mennesker og stige i rank og det smukke ved Tekken er at det aldrig blir kedeligt. Kampene formåer altid at presse det bedste ud af dig og det er det folk de vil have… Eller, det vil jeg ihvertfald. Jeg synes det er så kedeligt at jeg bare kan trykke på én knap og vinde det hele, som var det ‘Beginner’ i guitar hero.
Tekken 6 er virkelig kongen af jern næver. Det slår alle andre slåssespil af vejen. Det er ikke perfekt men er tæt på og det bringer virkelig Tekken videre til denne generation. Nå, nu vil jeg lægge mig og få lagt is på mine lår efter al denne skide karate jeg alligevel ikke fik brug for… Pis.
Første indtryk: OH MY FUCKING GOD jeg sparkede lige hovedet af en lille pi- Vent, hvad?
Sidste indtryk: Kumite HAJIME! OSU!
| Skrevet af: | Lasse M Riishøj | Genre: | Fighting |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 11. december 2009 | Censur: | 12+ |
| Platform: | PS3, PSP, Xbox 360 | Anmeldt Platform: | Xbox 360 |
| Udvikler: | Namco Bandai | Udgiver: | Namco Bandai |
| Partner: | |||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||

Add your comment
You must be logged in to post a comment.