Vi takker ikke Xzibit for at pimpe vores ride, men istedet beder ham om at fucke af vejen før han bliver til en klat i kofangeren i Blur.

Yes sir! Champen her har fået sit kørekort (okay, det er godt og vel ved at være 1 år siden nu) og så bliver min næste opgave at anmelde et af de mest overraskende bil spil i lang tid. Når folk spørger mig nede i butikken om de skal spille Blur kan jeg kun sige at det er som et mere voksent og voldigt Mario Kart, og så køber de det uden videre tøven, for der er jo en grund til at Mario Kart var det mest solgte spil i årets jule periode. Men var Mario Kart’s charme ikke i Nintendo’s egne figure, deres uskyldighed, og den dejlige farverige verden? I så fald, kan Blur leve op til det når det ikke har noget af dette, men i stedet blevet gjort mere voksent? Vi finder ud af det!

Du spiller som… Som… Eh, ja. En person! Lad os kalde ham Duke Nukem! Duke Nukem’s mission er så at blive den bedste kører i en verden hvor biler kan springe hinanden i luften, lidt ligesom Death Race, bare mere farverigt. Faktisk har jeg måske pyntet lidt på historien. Der er ingen Duke Nukem, der er ingen historie, der er ingen motivation, du får bare din bil, en bane, 12 modstandere at sprænge i luften og et “Held og lykke med det!” på vejen. Det er meget ligesom Gran Turismo, eller Ridge Racer… Med eksplosioner! Jeg ved ikke om det bare er mig, men hvorfor er der ingen historie? Det er et fucking univers hvor biler har plasma våben og kan sprænge hinanden i luften! Selv Stephanie Meyer kunne skrive en halv god historie til det her, oh yeah, I went there! Nå, men hvordan er spillet så? Hektisk, hurtigt og hysterisk sjovt. Der er virkelig fart over feltet og når modstandere kan skyde efter dig og du kan skyde andre modstandere er der virkelig en vild oplevelse i gode for dig. Min ven og jeg spillede det sammen og det var “TIL VENSTRE DER ER ET PROJEKTIL EFTER DIG” og “SKYDSKYDSKYD!!” fra ende til anden! Hvordan udvikler spillet sig så? Du får et udvalg af baner som du skal køre imod visse modstandere i forskellige modes. Du kan køre normalt, du kan køre baner hvor det bare går ud på at sprænge hinanden i luften og selvfølgelig den gode gamle Time Trial som jeg godt gad at finde ud af, om nogen overhovedet kan lide? For mig har det altid været det meste kedelige i alle spil. Imens du kører skal du ikke bare på første pladsen, men også køre så fedt som muligt for at score fans. Dette kan blandt andet gøres ved at sprænge modstandere i luften, undgå angreb eller gøre specielle fans udfordringer. Disse er som regel en serie af porte af lys man skal køre igennem der dog kan tage en effekt på din placering i løbet. Hvorfor skal du så tjene fan-point? Fan-point er hvad der åbner op for flere løb og flere biler. Når du så er kommet langt nok skal man kæmpe mod the big cheese, den store kanon, numbero uno, Der könig, the king… Sidstebossen, om du vil. Der er en sidste boss for hver session du kører i og hvis du vinder får du både deres bil og en speciel modifikation til de forskellige våben din bil kan få. Det giver spillet lidt variation, men ikke noget at råbe hurra for. Spillet er faktisk lige præcist det. Det er hektisk men ikke noget at råbe hurra for. Selvfølgelig lige indtil du tager den online som vi vender tilbage til senere.

Lydmæssigt vinder og mister spillet både point. Der er en god realistisk lyd fra bilernes motorer men det ville være det samme som at sige at et fodbold spil har god lyd når det kommer til lyden af publikum. Der jeg er virkelig imponeret af lyden er når der bliver angrebet. I et millisekund bliver der helt stille og så BOOM! Du kan også høre når skuddet strejfer lige forbi dig hvilket er med til at gøre spillet ekstra hektisk. Men så kommer vi til musikken. Der er selvfølgelig noget god stemnings musik, men jeg føler lidt at det mangler den samme pontus som Need For Speed spillene havde med noget musik fra virkelige kunstnere. Der fik man mere eller mindre følelsen af at man var med i en Fast and Furious film eller en fed musik video. Her går musikken virkelig ikke igennem. Det ender mere med at blive baggrunds støj end noget andet. Men med det sagt så ER baggrunds musikken altså også god, den kunne bare have været så meget bedre. Det er som dip chips uden dip. Det er fint nok som det er, men lige det der ekstra gør det til en dejlig snack der lige er til at sætte tænderne i… Hvad snakkede jeg om? Stemmeskuespil? Det kan det næppe være, for der er intet… Eller rettere, næsten intet. Der er en trunte der fortæller dig hvad ditten og datten er og hvad forskellige ting gør, og det er så det. Det er ikke et minus for man skal heller ikke forvente dialog i et bilspil, med mindre at man vil skuffes.

Grafikken i spillet er på den gode side, men den er ikke helt oppe og ringe ved imponerende. Det er ikke bil porno, så i modsætning til Forza 3 kan du ikke se helt ned til bremseklodsen og hvem har også lyst til det når du allgievel skal sprænge lortet i luften eller styre lige ind i siden på din modstander? Bilerne er utrolig flotte og realistiske at se på, selvom du ikke får bil porno. Jeg er bare bange for at Bizarre Creations var lidt for bange for at få et sagsanlæg på halsen eller ikke ønskede at ødelægge deres biler, for de får slet ikke nok skade, taget i betragtning af hvad de går igennem. Faktisk ville jeg nok godt kunne tænke mig lidt mere destruktion på din bil. Når du “dør” er din bil bare et brændende skrog og det symboliserer så at du er færdig og at din bil skal respawne. Jeg kunne nok godt tænke mig at bilen gik i stykker. Jeg mener vi HAR trods alt med puls våben der kan sætte en bil flyvende i bedste saltomortale stil. Så er det virkelig så meget ude i skoven at ville ønske bilerne kunne bryde i flere dele? Faktisk ville dette skabe en ny form for udfordring og øge hæktik-faktoren hvis du nu også skulle til at undvige brændende vrag dele. De behøver ikke at sprænge din bil helt i luften, bare skade den eller lige give den et lille puf bagud og sænke din fart. Faktisk vil jeg mene at i forhold til åbnings filmen kan din bil gå overraskende lidt i stykker. Ud over det er skuddene virkelig flotte og farverige. De har hver deres respektable farve og når du ser en rød kugle i dit bagspejl er det bare om at komme væk, hvilket er fedt når det røde projektil er det mest almindelige skud. Jeg er også vild med at de har fjernet en del fra din HUD og i stedet puttet det i farver og lys igennem spillet, som hvilke projektiler du har tanket op bliver vist på røven af din bil som lys hologrammer. Noget jeg også er vild med er hvor flydende spillet er både singleplayer og online og du kan virkelig mærke brutaliteten når to biler kollidere. De runger, kameraret ryster og det er derfor jeg ville ønske at der var mere synlig skade på din bil for at gøre det hele perfekt. Men som sagt, der er ikke noget at brokke sig over men der er heller ikke noget at råbe hurra for. Lidt over middel, netop fordi der ikke rigtig er noget at brokke sig over, men der er heller ikke noget imponerende.

Singleplayer delen bliver hurtig kedelig. Igennem spillet er det eneste du åbner op for flere løb og flere biler. Disse biler er kun til for at kunne følge med i de andre løb som bare bliver sværre og sværre. Der bliver aldrig noget tidspunkt hvor du vinder en psycho bil og bare kan drøne fra dine modstandere, selvom det kun er i én bane eller to. Modifikationerne er en sølle hjælp til forandringerne for du får dem kun ved hver boss og de sølle få angreb er ikke rigtig noget der holder en kørende (hah, fik i den) i hele spillet. HVIS du spørger mig, og det gør du jo, så kunne det være fedt hvis at du selv brugte dine fan point så du selv kan vælge om du vil købe en bil, angreb, ja sågar, pynt til dit ride som kunne bruges til at få endnu flere fans og på den måde blive en fremtidig investering. Disse selv valgte investeringer er blevet fjernet så spillet gør det hele selv så den variation er blevet fjernet. Så spillet bliver hurtigt ensformig da variationen som spillet selv giver er mangelfuld.

Det er her at multiplayer delen kommer og gør nogenlunde op for det. Multiplayer delen giver dig chance for at låse op for flere og flere biler når du kæmper online og fungerer faktisk meget ligesom singleplayer delen, i form af opsætning. Du låser op for flere og flere point, låser op for flere ting og får flere og flere biler. Jeg skrev før at spillet var mere hektisk online og det er det fordi at dine modstandere er andre spillere og fordi de er andre spillere er de både forudsigelige og uforudsigelige på samme tid. Dine modstandere vil vinde lige så slemt som dig og der bliver derfor ikke lagt fingre imellem. Selvfølgelig fik jeg min røv smadret som en spejder i et barslagsmål for jeg kan IKKE finde ud af bil-spil. Jeg kan SLET IKKE finde ud af bil-spil, men det forhindrede mig ikke i at gøre spillet personligt og ikke ønske andet end at lægge mine modstandere i støvet fra min Ford Fiesta.

Det hele kommer ned til at Blur er et utrolig sjovt og hektisk bilspil, og den bedste måde at opsummere det på er vel Mario Kart i rigtige biler, og Mario Kart var jo også super grineren! Der hvor spillet fejler dog er at det ikke gør fuld brug af ideen. Jeg ved ikke om de hos Bizarre Creations var bange for at bryde nogle grænser for selvom spillet er overraskende godt, kan jeg ikke lade være med at føle at det kunne være så meget bedre hvis de bare havde prøvet at tage nogle flere chancer, men det kan man altid håbe i en efterfølger, for der er ikke bare potentiale i det her spil, der er sjæl!

Første indtryk: Jaa… Et nyt bilspil. Oh-fucking-joy.
Sidste intdtryk: Æd mit støv spassere!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Driving
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	28. maj 2010	Censur:
Platform:	PC, PS3 Xbox360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Bizarre Creations	Udgiver:	Activision
Partner:	Activision
Links:	Officiel hjemmeside

Siden GOD OF WAR Collection ramte gaden, har denne været en enorm sucess. Mange PS3 ejere har fået investeret i pakken, og Sony står nu tilbage med en masse idér til hvad der ellers skulle igennem HD maskinen og genudgives på formatet. indtil videre er Sly Cooper-serien bekræftet, men mon ikke der er langt flere titler lagt i kakkelovnen? Vi kan kun håbe på det bedste, og følge spændt med mens genudgivelserne rammer gaden.

Den Internationale kendte konference E3 2010 er færdig for i år, så jeg tænkte at jeg ville opsummere de bedste og værste nyheder og events der skete igennem denne sidste uges E3 messe.

Top 5 Bedste E3 højdepunkter:

#1 Nintendo’s pressekonference.

Nintendo har rigtig god grund til at være stolte i år. De præsenterede et fantastisk lineup af first party spil som Zelda: Skyward Sword, Donkey Kong Country Returns, Epic Mickey, Remake af Goldeneye og meget mere. Plus de annoncerede også den nye Nintendo 3DS plus en stor håndfuld spil der til.  Det er mere end en god grund til at de fortjener første pladsen.

#2 Xbox360 Slim.

Microsofts konference var nok ikke den bedste i år, men der var dog en stor god overraskelse. Med en 250 GB harddisk, wireless reciever, størrelse og støj reduceret og fedt sort design, plus en god pris og overraskende hurtig release date, kan man ikke andet end at tage hatten af for denne meget imponerende maskine.

#3 Gabe Newell ved Sony’s Konference.

Okay, nok den største overraskelse ved hele E3 messen var nok Gabe Newells ansigt ved sony’s konference.  Her er et hurtig resume for dem der ikke rigtig ved hvem Gabe Newell er. Gabe Newell er Founder/Managing Director ved Valve Software som er kendt for den fantastiske Half-Life serie, Counter-Strike og Left4Dead serien for bare at nævne et par få af deres titler. Valve har aldrig været kæmpe fan af sony’s PS3, og Gabe Newell selv har flere gange sagt at sony’s PS3 er forfærdeligt at lave spil til og mener den er et skridt tilbage i tiden for spil udviklere. Så da man så Gabe Newell hoppe ud på scenen ved sony’s konference og annoncere at Portal 2 kom til PS3, kunne man ikke gøre andet en at tabe kæben lidt.

#4 Kevin Butler’s optræden på sony’s konference.

Meget kan siges om sony’s nye reklame maskot, men man kan nemt sige at Kevin Butlers lille optræden ved Sony’s konference var rimeligt sejt. selv om resten af konference var den rene pyjamas fest.

#5 Metal Gear Solid: Rising trailer.

En af de få højdepunkter ved microsoft’s konference var den fantastiske nye trailer til Metal Gear Solid: Rising som blev overraskende annonceret året før. Det var fantastisk endelig at se de få gameplay clips der fra, som fik både serene og publikumets mund til at savle efter denne fantastiske titel.

Top 3 Værste E3 højdepunkter:

#1 Konami’s pressekonference:

Ikke meget kan blive sagt om konami’s konference, men dette  klip kan hurtigt fortælle at selv konami ikke vidste at de havde en pressekonference.

#2 Sony’s pressekonference.

Nok noget af det mest sørgeligste og kedeligste i år var nok sony’s pressekonference, som fik tiden til at direkte at stå stille. Forfærdeligt lange og pinefulde snakke tidspunkter som ingen i både publikumet og folk der hjemme gad at høre på. Den eneste grund til at Sony’s konference ikke var den værste var nok annonceringen af Portal 2 til PS3 og den længe ventede Twisted Metal annoncering. Men da vi endelig var nået til tidspunktet da de blev annonceret, var alle  allerede faldet i søvn af kedsomhed.

# 3 Microsofts Kinect Fremvisning.

Microsoft’s konference var dog ikke så dårlig som Sonys, men deres fremvisning af Kinect gav rimelig mange gab og uinteresseret blikke. Imens der blev fremvist motion spil og wii sports kloner, blev der slet ikke nævnt noget om nogle titler til os gamere. Men så må man ikke gøre andet end at håbe de kan gøre bedre næste år når de ikke har Kinect at skal fremvise.

Dette var nok ikke den bedste E3 messe i et stykke tid, men med annonceringen af Xbox360 Slim og Nintendo’s 3DS var det dog ikke en der var uden overraskelser og fornøjelser.

Microsoft har netop lige annonceret en ny Xbox360 model.

Den nye Xbox360 model vil både være mindre, vil larme mindre, indbygget wireless internet receiver og en 250GB harddisk. Nok det mest chokerende er nok deres release dato på den. Den nye xbox360 model vil være ude i butikkerne fra I DAG!. men obs: det er KUN i USA. Pris vil være ved 299$, samme som en ny 360 Elite model i USA. Ingen dato eller pris er kommet inu for Danmark eller resten af Europa. Men vi skal nok opdatere jer alle når vi får besked.

“Kinect” blev også snakket om ved konferencen. “Kinect” vil være ude den 4 november i USA, og igen ingen dato for Danmark eller resten af Europa. Pris blev heller ikke snakket om.

Blev

Microsoft annonceret i går aftes Project Natal’s officele navn ved en Pre-E3 fest i LA.

“Kinect” som bliver navnet på den nye motion capture kamera vil være Microsofts svar på Nintendo’s Wii og Sony’s Move. Modsat til Wii og Move vil Kinect ikke været styret af en controller, men hvor ens krop og bevægelser bliver til selve controllern.

Navnet selv var dog ikke det eneste der blev annonceret til festen. Flere spil blev også annonceret som vil bruge Kinect’s motion kontrol. Listen af spil som blev annonceret er et Wii Sports klon som heder “Kinect Sports” (no joke), et danse spil fra MTV, et spil fra disney, et dyre træning spil og nok mest overaskene er et Star Wars spil fra Lucas Arts.

Det eneste der dog ikke blev snakket om til festen var Pris og Dato, som sandsynligt vil blive snakket om senere i aften når Microsofts E3 konference starter.

Så endelig hold øje med Revolution-Games den næste uge.

Sony annonceret her til morges MotorStorm Apocalypse (aka: motorstorm 3)  til ps3.

MotorStorm Apocalypse, som titlen fortæller, vil forgå i en Apocalypse tid, hvor verdens byer er blevet ødelagt af orkaner, jorskælv og andre fantastiske ødelæggende ting. Mens verden er smadret i tusind stykker har en ‘Racer’ gruppe kaldet “Stormers” besluttet sig at race rundt i en speciel smadret by i Californien.

Mens andre motorstorm titler har forgået i ørkener og tropiske landskabe, vil MotorStorm Apocalypse forgå i “The City” som udvikleren Evolution Studios forklarer. imens man racer i den ødelagte “City”, skal man regne med at alt som broer, veje og bygninger kan hurtig falde sammen imens man racer på banerne.

det vil give både en hektisk måde at race på, men også at banerne kan hurtig ændre sig det mere man racer på dem.

Multiplayer vil inkludere 4 spiller spilt-screen, imens online multiplayer vil inkludere hele 16 spiller på en gang. Evolution Studios har også taget et kik på de seneste online shooters og taget

et par ideer. Online multiplayer vil nemlig også indholde Ranks som vil unlocke ‘Perks’ som vil forbedre eller ændre på en bils holdbarhed eller ydeevne.

Ingen dato har blevet sat inu, men vil sandsynligt blive snakket om ved E3 messen i næste uge.

Hold øje med Revolution-Games det næste par uger da flere og flere titler vil bliver annonceret.

Mit navn er Daniel Mortensen jeg er jeres nye redaktør her på Revolution-Games, mit hoved område vil være at opdatere jer med nyheder fra verdenen af gaming i den komende tid. Personligt har jeg haft freelance arbejde med at lave nogle nyheds historier for nogle hjemmesider og interview inde for spil verdenen, og efter noget tid syndes jeg at det var på tide at jeg fandt et sted at kalde hjem.

Mit navn er Daniel Mortensen jeg er jeres nye skribent her på Revolution-Games, mit hoved område vil være at opdatere jer med nyheder fra verdenen af gaming i den komende tid. Personligt har jeg haft freelance arbejde med at lave nogle nyheds historier for nogle hjemmesider og interview inde for spil verdenen, og efter noget tid syndes jeg at det var på tide at jeg fandt et sted at kalde hjem.

Men la’ os nu ligge kaffe og kagen i nogle få minutter, jeg vil gerne ende denne velkomst party med lidt historie.

Åh nej tænker i nok, nu vil han nok begynde på et eller andet gammelt fra tidernes morgen eller sådan noget fis. Desvære må jeg blive nød til at skuffe jer, jeg vil snakke om historier om hvordan din xbox360, playstation eller selv din iphone bliver lavet.

Foxconn er verdens største elektroniske fremstiller, som er ansvarlig for at producere de største og bedste elektroniske ejendele du har i dit hjem, som eks: ipod, iphones, den nye ipad, xbox360, ps2, ps3 og selv wii bliver produceret af Foxconn fabrikker alene. Men det er dog ikke kun konsoller og telefoner der ‘Hopper’ ud der fra. i den seneste tid, selv Foxconn’s egne arbejder prøver også selv at hoppe ud over bygningen, dog er det ikke for at komme ud, men for at begå selvmord. I Foxconn’s Shenzhen fabrik har indtil videre13 personer forsøgt selvmord ved at hopper ud over bygningen, mens kun 3 personer har overlevet faldet indtil videre.

Dog selvmords forsøg er ikke noget nyt i Kina, der dør cirka 69 personer om alene hvert år i Kina. Det svare til cirka 5.8 mennesker der begår selvmord om måneden, i Kina alene.

Dog det er ikke alt dårligt nyt der kommer ud af Foxconn’s fabrikker, deres arbejder har dog fået en 50% løn stigning i de sidste par måneder.

Men nok triste gaming nyheder.

I den komende tid vil Revolution-Games blive opdateret jævnligt med de største nyhedder i spil verdenen. så hold øjende på Revolution-Games.dk i den kommende tid for spænende nyheder inde fra gaming verdenen.

Spillet med den hurtigste hånd i vesten møder den hurtigste mund i norden… Ikke på den måde! Nå, men her er Red Dead Redemption!

Det er lang tid siden at jeg har skippet aftensmad. Jeg er en lille dreng, men jeg skal sgu have min grub før jeg fungerer. Så det er altid en pinsel at når man endelig har fået fri, lukket butikken, gået ned med pengene, kørt hjem og smidt sit lort at man så skal til at spise bedst imens ens spil ligger i tasken og bare kalder på én. Så da jeg fik fingrene i Red Dead Redemption besluttede jeg mig for at gøre noget jeg ikke har gjort siden jeg fik Metal Gear 4, jeg sprang aftensmaden over. Jeg var pisse ligeglad med hvor sulten jeg blev senere jeg skulle bare hjem og spille det her spil og af gode grunde. Red Dead Redemption er det mest ambitiøse og velskabte open-world spil i flere år. Rockstar har virkelig taget sig sammen her. Alt hvad der var forkert i Grand Theft Auto 4 (Ikke I V for den næste der siger det får et par på hovedet. Det er et romersk 4 tal!) er blevet fikset og alt hvad der var rigtigt er blevet forbedret. Følg med mig imens jeg, en person der ikke er så interesseret i cowboys og indianere, dykker ned i det hotteste spil denne sommer, Red Dead Redemption.

Du spiller som John Marston. John Marston er en dusør-jæger der har forladt det stille og rolige liv for at fange en speciel mand i Amerika i året 1911. Det viser sig dog at John’s liv ikke var så stille og roligt men det vil jeg ikke afsløre nu. Du finder hurtigt ud af at fange ham du skal fange ikke er så let at fange som man ville have håbet. Faktisk viser det sig at være en meget svære opgave end at få Sidney Lee til at virke respektabel. Langsomt begynder John at starte sig et netværk i Amerika og den åbne verden begynder at åbne sig for dig sammen med alle de utallige ting du kan lave i den. Jeg kunne snakke fra i dag til engang hvor du ikke havde lyst til at læse mere om hvad du kunne lave i dette spil. Hvordan det? Jo spillet har et random-encounter system, hvilket gør at bedst imens du rider og passer dig selv kan der ske noget på vejen. Der kan være en dame i nød, en henrettelse, et tyveri, der kan endda være et klogt tyveri på dig. Det var noget jeg var ret vild med. Jeg fik virkelig følelsen af at jeg var en ensom cowboy der bare red igennem ørkenen og pludselig kom en mand løbende med en uskyldig dame over skulderen og så træder jeg jo selvfølgelig til handling! Jeg… Kommer så til at skyde damen i røven før jeg dræber manden, men hey! Så tager jeg så tøsepigen og putter hende på togskinnerne, toget kommer og jeg får en achievement på 5 point! Prøv at se hvor meget sjov jeg fik bare ud af et tilfældigt møde og der er utallige af dem her, og ikke bare det. Du kan tage side missioner, få arbejde eller bare lalle rundt med hazzard spil. Hvis du dog vil høste lidt cash på en lidt mindre lovlig måde kan du røve banker, butikker og endda kaste dig ud i at røve en salon, og få skudt koglerne af i processen. Har du set en western (Wild Wild West gælder ikke!) og har nogensinde tænkt “Det der kunne være så fedt i et spil!”? Alle de ting kan du nu gøre! Desuden  låser ting op igennem spillet så du ikke får alle de ting du kan på én gang så du kan ikke gå ud, bruge en dag eller to på alle sidetingene og så være færdig. Jeg vil dog nok mene at spillet kan være lidt for let. Spillet har nemlig givet dig, foruden dit deadeye der bliver opgraderet igennem spillet der giver dig mulighed for at skrue ned for spillets tempo og skyde dine modstander med pinpoint sigte, auto-aim og det er bare et spørgsmål om tid før du kan sigte, køre lidt op og skyde og bare få headshot headshot headshot og HEADSHOT! Det kan også bruges i multiplayer, så hvis du ser en Riiser i et map online der har en score på en milliard, så kender du nu min hemmelighed!

Spillet er utrolig godt, UTROLIG GODT! Men du kommer ikke til en bodega for at få morgenbrød og du kommer ikke til mig for at få en anmeldelse ligesom alle andre. Men før jeg kaster mig ud i det, vil jeg gerne understrege at spillet på ingen måde er nederen, ringe eller dårligt lavet. Spillet har sat nye grænser for åbenverden sandbox spil og vil for altid være en milepæl indenfor computerspils verden. Men her er nogle ting jeg nok godt kunne tænke mig at få fixet, og jeg kommer også til at lave en i multiplayer delen længere nede. For det første mener jeg at ride systemet er rigtig godt, og det med at du kan trykke A eller X og holde den inde for at holde det tempo med ham der rider ved siden af dig, men når du ridder alene bliver det lidt irriterende at skulle trykke på hyphyp knappen et par gange for at nå i fuld fart, holde den inde indtil hesten løber lidt langsommere og staminaen kommer op, og så gøre det igen. Mit forslag, giv mig muligheden for at holde hyphyp knappen inde selvom jeg er helt oppe der hvor det tager fra min hests stamina og lad mig betale prisen og bliv smidt af hesten hvis jeg ikke er opmærksom på min hests helbred. En anden ting, giv mig mulighed for at svømme, eller vær i det mindste tilgivende når jeg falder i vandet, for når du bare dypper støvlen i vandet så dør du og skal starte forfra. Den tredje kommer i form af et spørgsmål, hvorfor stopper toget når jeg skyder konduktøren? Jeg havde glædet mig til at hoppe på et tog, røve alle dem på det, skyde konduktøren og bare se toget køre af sporet. Det kunne selvfølgelig bare respawne oppe på skinnerne senere uden noget problem. Det fjerde ville nok ikke være så let at fikse som de andre, men det er stadig noget der gik mig lidt på. John er ALT for tålmodig. Hans venner røvrender ham konstant og det eneste John siger til det er “Ej nu skal du altså stoppe, ellers bliver jeg mopset” som en anden fucking pædagog. Du er en cowboy! Du er i Amerika! Året er 1911! Skyd dem i knæet for fanden! Eller skyd i jorden foran dem! Først kunne jeg rigtig rigtig godt lide John Marston, fordi han holdte fødderne på jorden, han var civiliseret og han var rolig og fattet. Men efterhånden som spillet gik begyndte jeg at tænkte at ingen mand har så stor en tålmodighed samtidig med at han har så stort et våben ved hoften. Den karakter vi alle elskede fra westerns var ham den kolde og rolige cowboy uden et navn og modbeviste alle narrøve der påstod at han var en vatpik ved at skyde deres øre af. Det femte problem jeg har er at der er ingen rigtig straf for at miste din hest. Bliver den skudt, skal du bare vente lidt, pifte på den igen, og voila, så har du din hest igen. De har jo allerede indført at man kan købe heste og fange heste, hvorfor så ikke tage det i brug? Gør at når hesten er død, så er den altså død (med mindre det er sådan en speciel en, så kunne den være hos en læge i en uge eller noget) og så er jeg påtvunget til at finde en ny hest. Men prøv at kig op ad listen en gang. Det her, DET HER er de ENESTE fejl jeg har med det her spils singleplayer del. Et åbenverdens spil, der er lige så stort som San Andreas, med så mange random encounters som Fallout og giver en ligeså god western følelse som The Good, The Bad and The ugly, har ikke mere end 5 SMÅ fejl. 5 fejl der kan fikses mere eller mindre med en enkel patch. Det spil er jo fantastisk!

Grafisk er spillet utrolig flot og følelsen af at være i en ørken har aldrig været så virkelig. Du kan mærke både de varme dage under den brændende sol og de kolde kolde nætter ude i regnen på dig selv og jeg sad endda på et tidspunkt og fik kuldegysning fra regnen. Det er som om at hele verdenen ændre sig med vejret. En lys dag verden, en regnfuld verden, en rolig nat verden og en stormfuld nat verden. Jorden får vandpytter, dyrelivet søger læ og folk er indenfor når det ringer, men når det er lyst og varmt er dyrene over alt, der er støv over det hele og mennesker rejser langsomt for at nyde det gode vejr. Folk hygger sig endda ude i solen med en lille siesta. Karakterene er alle godt designet, flot lavet og John Marston ser virkelig bad ass ud! Han har flere ar i sylten end jeg har af psykiske fra at spille Nier… OG DET ER MANGE! Noget jeg var helt vild med var animationerne. Euphoria som er det der laver animationerne gør virkelig sit arbejde godt. Både hos mennesker og dyr. Dyrene bevæger sig realistisk. Du kan endda kæmpe imod en puma og se hvornår den skal til at angribe når den folder øerne tilbage som en kat. Døds animationerne hos menneskerne er også virkelig fede. Hver gang jeg skød nogen havde det virkelig en filmisk følelse til det. Som da jeg skød en i skulderen, han drejede rundt og slog hovedet ind i et vindue der gik i stykker og han fløj en tur på ryggen. Eller en jeg skød i hovedet der stød ind i et klaver med hovedet først og derefter faldt tilbage, død som Sugar Choks sangkariere. Selv når John og andre cowboys går kan du virkelig se den der “Jeg-har-lige-skidt-i-bukserne” gang som man får af at ride for meget på heste. Når man finder skatte kister og John fjerne sten fra dem kan man også se at han faktisk hiver fat i stenene og bevæger dem. Jeg ved godt du måske sidder og ryster på hovedet men det er altså fedt for mange ville bare klippe væk fra det for at spare på to objekter der integrerer med hinanden. Men spillet har sine fejl, men det er forståeligt med et så stort et spil. Jeg har på et tidspunkt hoppet febrilsk til siden da en lavtflyvende hest kom flyvende igennem Armadillo med 240 Km/t  i min retning og selvfølgelig de gode gamle karakterer der går konstant ind i en mur. Jeg ved godt jeg ikke normalt hiver fat i så små ting, men med et spil så godt som det her må man tage fat i de dårlige ting man nu kan, uanset hvor sølle de er. Det skal også lige siges at det aldrig bliver trættende at skyde en der kommer ridende og se ham hænge fast i hestens stigbøjle eller blive smidt af. Når du først har skudt en hest i hovedet og set rytteren blive smidt forover og lande med hovedet først i den bjælke man normalt binder heste fast til, ved man at dette spil er sjovt nok når du bare laller rundt og skyder folk. Dog skal det siges, og jeg ved jeg får had for det her, men hvor mange siger at det er godt spillet er så stort, kan jeg nogle gange godt føle at det er LIDT for stort, med ens transport midler taget i betragtning. Det er selvfølgelig meningen af at det skal være så stort og langt væk fra hinanden, og de tilfældige konfrontationer af modstandere gør hele rideturen mere udholdelig, men transport systemet kan godt blive en smule irriterende. Ser i, når man vil teleportere sig til et sted skal man enten bruge en stagecoach, eller lave et bål og fra det vælge hvor man vil hen. Problemet er at du kan kun gøre dette hvis du ikke er i nærheden af vand, du ikke er i en by eller i et bandeskjulested, hvis månen er fuld, der er præcist 26 grader, sandet er tørt, men stadig en smule fugtigt og gaaah! Det jeg prøver at sige er at jeg kunne godt tænke mig at transportere mig fra A til B når jeg har lyst og skulle jeg være så dumt et svin at starte et bål i midten af en by så giv mig en bøde og lad os få det overstået!

Ved lyd siden er jeg også ekstremt tilfreds. I mit stille sind, imens alle snakkede om hvor fedt Red Dead Redemption ville være, var jeg en smule skeptisk, for hvordan ville man holde én i godt humør når man ridder igennem de enormt store øde områder uden en radio eller en pokéwalker? Jeg tænkte til mig selv at hvor stemnings musik kan være rigtig godt er det stadigvæk blot musik og ikke gud selv med mindre det er skrevet af Lars Anderson, Bill Brown, Mikael Sandgren og Harry Gregson Willams. Men faktisk fungerede det! Jeg var overrasket over hvordan at spille klarede musikken så godt at det var en hel oplevelse at bare ride rundt. Og der var endda tidspunkter hvor at, fuck me, spillet faktisk slukkede musikken så du kunne høre hvor øde og alene du var ude i midten af F’ing nowhere! Noget jeg har ville have så længe og så kommer spillet Red Dead Redemption og giver mig det! Fuck yeah! Hvad stemmeskuespillet angår er det nogle glimrende roller der bringer nogle nye navne til bordet. Bag John Marston har vi Rob Wiethoff. En mand med… Et ualmindeligt lille resume! Han har været med i 4 ting og været producer på én ting, så det er overraskende at med så lidt erfaring under bæltet klarer han hans job utrolig godt! Selvom jeg mener at John snakker for meget er det han siger på en fin lille linje. Han kan både lyde som en flink og civiliseret ældre herre ELLER lyde som en kold, sadistisk bandidos! Ud over Rob Wiethoff har vi Kharrison Sweeney der heller ikke just har så meget under bæltet men dog har været i gang i lang tid. Han var f.eks. med i Starship Troopers fra 1997. Kharrison spiller Irish der er, tadaaah, irsk og det er ved ham at det glimrende manuskript virkelig kommer igennem. Kun i et Rockstar spil, med så genialt skrevet et manuskript kan sætningen “Gud skabte whisky’en så at irene ikke ville ødelægge verden” forekomme. Min personlige favorit er dog Anthony de Longis som spiller manden uden navn, og som kun er kendt som Marshall. Hans præstation ramte mig lige der hvor det skulle og jeg blev virkelig grebet af denne karakter. Anthony har desuden også et PISSE langt resume med ting som Skadestuen, The Deadliest Warrior, Las Vegas, Highlander, Conan, Babylon 5, Star Trek, Horton Sagaen, Road House, The A-team, Navy NCIS, Batman Returns og jeg kunne blive ved. Men ud af alle disse ting, og de utallige andre ting jeg ikke nævnte, har han kun været stemmeskuespiller for spil 4-5 gange, så det er flot at se en komme med så filmisk en baggrund, gå ind til en mikrofon og give en præstation så god! Ud over disse nævnte skuespillerer er der et ton af andre skuespiller, ikke blot til hovedekaraktere, der udlevere en særdeles god og underholdende præstation. Jeg er så evigt glad for at Rockstar tog ved lære af GTA 4 og ikke gjorde det så dødsens alvorligt som det. GTA 3, Vice City og San Andreas havde stort set en komisk scene hver gang du tog en mission eller bare så en film. I GTA 4 havde de fjernet det helt, nu kommer Red Dead Redemption så, og selvom der ikke er høj latter og sjov ved hver scene er der dog masser af komiske dialoger og scener andre steder og det er en ekstrem god variation for Red Dead Redemption’s historie er en man godt kan tage seriøst, hvorimod San Andreas hvor du bare er en person der vil være gangster (fo’ shizel) mere eller mindre fortjener at ikke blive taget alvorligt. Dog vil jeg mene at nogle gange prøver Rockstar en tand for hårdt. Jeg har i forvejen nævnt at John finder sig i for meget pis og med noget af det lort han kommer ud for på grund af komisk indgreb kan man godt føle at det bliver for meget. Mød Seth, en karakter der leder efter en skat og derfor snakker og befamler døde mennesker. Det er sjovt til at starte med, men da Rockstar ved at dette er en smule komisk begynder de at lægge så meget i ham at man begynder at få det helt dårligt af personen i stedet for at finde ham sjov. Igen, det skal nok bare være mig der er over kritisk.
Så kommer levetiden og her må andre spil jo som altid bøje sig til den evige mester der er, Rockstar! Rockstar har siden jeg var en hel lille knøs der først havde fået fingrene i en playstation 1, været i stand til at udgive spil du aldrig bliver træt af, kan finde frem igen og igen, og som har en kampagne historie der i sig selv kan holde dig i gang i mindst en uge. Og når du så har klaret historien vil der stadig være utrolig mange ting du kan give dig til. Harzardspil, se film, fange kriminelle, være kriminel, drikke dig stiv, fange heste, tæmme heste, finde skatte, finde planter, jage dyr, bekæmpe bander, lave en spøgelses by (mangler jeg stadig at gøre, men alle snakker om det!), side missioner, de tilfældige møder, udforske, stoppe toge, smid en dame ud foran et tog, smid dig selv ud foran et- Ja okay jeg tror du har fattet pointen. Der er nok at hive fat i og når du engang om 2 år har gjort alt dette, jamen så er der multiplayeren!

Her er den! Multiplayeren! Delen af Red Dead Redemption som var det mest efterspurgte nede i min butik og i min vennekreds. Rockstar havde nemlig udtalt sig med, og jeg citere så godt som jeg nu kan ud fra min egen forskruede hukommelse: “Det vil være muligt at lave alt hvad man kan i single player universet i multiplayer universet”… BULLSHIT! Okay okay okay, jeg gir mig. Du kan lave UTROLIG meget i multiplayer universet, men jeg synes stadig at der mangler en del i dets free roam. F.eks. hvorfor kan man ikke gå ind og spille poker eller blackjack med sine venner? Ville det virkelig kræve så meget at programere det? Hvorfor kan man ikke gå på skattejagt sammen? Alt hvad det ville kræve var at smide en kasse et eller andet sted og tegne et kort. Hvorfor kan man ikke gå på dusør jagt? Hvorfor er der intet tog? Hvorfor er der ingen karakter customization men i stedet mulighed for at vælge imellem et tusindtal af i forvejen lavede karakterer? Ville det ikke være lettere bare at lave en customization mulighed? Hvorfor kan man ikke røve butikker? Og nu min favorit! Hvorfor i al HELVEDE har i fjernet alle STAGECOACH’ne! Det er jo i multiplayer at man skal bruge dem! Jo, der er nok én eller to spredt ud over hele Amerika og Mexico, men når der er så mange i singleplayer, hvad får i så ud af at fjerne dem i multiplayeren? Det er jo der de er sjovest! Et andet problem jeg har er at, nok er jeg vild med at man kan skyde andre spillere og få experience points men, når de bare finder dig, og bliver ved med at jage og skyde dig og slet ikke giver dig mulighed for at klare dine opgaver, forlade et sted eller hooke op med et possé begynder jeg at spørge hvorfor man skal spawne så tæt på? Når du dør spawner du stort set 10 meter væk, og hvor jeg godt kan se hvordan det kan være nyttigt når du prøver at klare hideouts eller blive berygtet i en by kan det være dødens pølse når du bliver skudt gang på gang på gang! Dette kunne fixes med en mulighed for at spawne et andet sted, som f.eks. hos dit possé eller i en nærliggende by! Ud over det er multiplayeren utrolig sjov. Du har hele denne åbne verden for dig selv og dig og dine venner kan gå ud og fucke den op lige som i selv ønsker. I kan jage, plukke blomster, bekæmpe hideouts der alle har specielle ting der skal gøres og så er der selvfølgelig de andre multiplayer modes. Der er de gode gamle deathmatches, capture the flag, som i dette tilfælde er fang posen, der er beskyt posen, kriminelle mod politi og meget mere! Noget jeg er helt vild med er hvordan at hver map starter ud med et standoff hvor alle skal trække pistoler og skyde hinanden. Du kunne ikke bede om en mere hektisk og hjertebankende måde at starte et spil af på! Et lille sidste problem jeg har dog, og det er ikke bare mig ifølge hvad Martin her fra redaktionen har fortalt mig, er at folk nogle gange bliver smidt af, eller ikke er i stand til at joine et spil. Martin, en af vores fælles venner, en af mine veninder fra England og jeg ville gerne spille, men Martin og min veninde blev ved med at sparke hinanden ud, og så er oplevelsen jo lidt ødelagt. Men! Jeg er sikker på det er noget der bliver fikset i en patch her en af dagene!

Er Red Dead Redemption så så godt som folk de siger det er? Ja. Har de overset nogle af fejlene? Ja. For jo Red Dead Redemption er en milepæl indenfor sandbox spil og har åbnet øjnene for selv de mest kritiske cowboy hadere, men det har også sine fejl som jeg ikke kan forstå hvorfor andre ikke har taget med. Det kan nok være fordi de blev overvældet af det kanon gode gameplay, de visuelle lækkerier, det suveræne soundtrack og lyd og den ustyrlig morsomme multiplayer. Hvad siger vi så her inde på Revolution-games? Køb det! For spillet er så sjovt at selv sådanne små fejl er ingenting!

Første indtryk: Youtube.com > Kid rock – Cowboy > klik og…. Go!
Sidste indtryk: Howdy partner!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	21. Maj 2010	Censur:	18+
Platform:	PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Rockstar San Diego	Udgiver:	Rockstar Games
Partner:	Nordic Game Supply A/S
Links:	Officiel hjemmeside

Forfattere mødes! Lasse, forfatteren af serien Tank og Angel Academy, tager kampen op imod Alan Wake, fatteren af… Ja… Alan Wake!

Jeg har faktisk set frem til det her spil, fordi jeg ELSKER en god historie! Endnu bedre, jeg elsker en god gyser historie! Faktisk foretrækker jeg en god gyser historie i bogform end i film form, men for at det ikke skal være løgn foretrækker jeg en gyser i spil form endnu mere. F.E.A.R, Condemned, og ikke mindst, Silent Hill er nogle spil jeg elsker… Måske med undtagelse af Condemned som bare var godt. Men så har vi Alan Wake, en psykologisk thriller. Hvordan holder det op til andre spil med historien i højsædet? Vi finder ud af det!

Du spiller som Alan Wake, en kendt forfatter som er kendt for sit værk, en historie der handler om døden af en hovedperson fra en længere række af bøger han tidligere har skrevet. Men nu er han løbet tør for materiale og kreativitet så Alan og hans kæreste Alice tager et smut på ferie, til det smukke Bright Falls. Den samme dag du finder din hytte bliver dit liv vendt på hovedet og ud af ingenting vågner du op i en smadret bil med et blødende øjenbryn og dit hovede hvilende på et ret og skal nu finde ud af hvad der er sket, ikke bare med dig, men også din kæreste Alice. Spillet har allerede her, cirka tyve minutter inde i spillet vist glimrende skrevet historie. I begyndelsen hvor du skal have nøglen og vejen til din hytte får du den af en gammel dame der siger at ham du normalt skulle have nøglen fra var syg. Da du kører væk kommer en mand løbende ud med bukserne nede om anklerne vinkene med en nøgle. DUN DUN DUNNN! Det er ekstremt simpelt men fungerer! Noget andet er at spillet giver dig en masse spørgsmål du gerne vil have svar på. Og nu undrer du dig nok hvad de her spil har som andre spil ikke har der også stiller spørgsmål til at starte med. Det er så simpelt at i Alan Wake giver du en fuck. Lad mig give et eksempel. Nier, giver du en fuck for din karakter 20 minutter inde i spillet? Why I think not! Army of Two, giver du en fuck for hende den lækre tøs med tatoveringerne? Måske, men kun fordi hun er pænt lækker. Nå, men du vågner op og vil finde ud af hvad der er sket og der går ikke længe før du opdager et stykke papir. Det er en side til en bog du ikke kan huske at have skrevet, men den har din signatur og ikke nok med det, men den forklarer til punkt og prikke hvad der sker og kommer til at ske, faktisk i så stor en grad at folk bliver helt besat af bogen. Men lort rammer viften og du ser dit første spøgelse… Eller, det er vel egentlig ikke et spøgelse. Det er mere en mand klædt i mørke og dette er din modstander i spillet. Mennesker der er blevet overtaget af mørke og for at dræbe dem skal du først nedbryde deres mørke skjold med lys. Ud over denne modstander er der min personlige favorit, poltergeisterne, spøgelser der har overtaget et stillestående og får dem kastet i hovedet på dig. Grunden til jeg elsker dem sådan er fordi du ikke nødvendigvis bare kan nakke dem med en god salve fra din pistol, men bliver nød til at besejre dem med lys. Meget meget lys. Så meget lys faktisk at du er bedre tjent bare at løbe for dit liv. Alan er en forfatter, altså ikke en toptrænet soldat og kan derfor ikke de helt vilde undvigelses manøvre og rullefald. I stedet er hans bevægelser meget realistiske og er som du personligt ville bevæge dig under samme situation. Når du undviger kaster du dig ikke til siden, eller laver en psyko baglæns saltomotale med ekstra skrue. Nej. Alan dukker sig og tonser ubalanceret til siden eller i hvilken retning du nu bevæger dig. Alan er tung i røven, som en diare ramt sumobryder men ikke så tung at det bliver belastende, dog vil jeg mene at hans kondi er helt af helvedes til. Alan skal i sit eventyr dække MEGET jord, men hans løben er stort set begrænset til fem sekunder sprint. Det kan blive irriterende når du skal løbe rigtig langt. Apropro længde og mængde af terræn vil jeg nok mene at grafik holdet har fået lidt for meget frit slag. Bevares, naturen er flot, men mange gange sad jeg og tænkte “Kan vi ikke snart komme til det næste sted der sker noget?” Du bevæger dig rigtig langt og som regel er det eneste der forhindrer dig de samme “spøgelser” eller nogle afsindig lette gåder. Når der er så lidt variation skal man være forsigtig med at trække det ud og det har Alan Wake ikke været. De trækker vandringen imellem A og B utrolig langt ud og når der kommer et spøgelse er der som regel flere. Desuden advarer spiller dig konstant om hvornår der kommer modstandere i form af en mini-film hvor man lige ser dem komme ud af mørket og det er stort set hver gang. Så er spillet lige pludselig ikke så uhyggeligt længere for du ved jo ikke blot at der er der, men du ved også HVOR de er! Heldigvis er kampene udfordrende og to spøgelser kan sagtens behandle dig som en rødstrømpe hos Karl Mar, for ikke at snakke om poltergeisterne der er utroligt svære nogle gange.

Spillet har nogle virkelig fede elementer. Næsten et hvert fjernsyn og næsten enhver radio kan tændes og har altid et nyt indslag. Desuden er jeg vild med et spil der endelig har fattet at batterier til en lommelygte ikke går ud efter 3 minutters brug. Dog vil jeg mene jeg er imponeret over hvordan Alan er i stand til at tune sin lommelygte til at lyse ekstra kraftigt. Holder han den bare rigtig rigtig hårdt eller hvad? Noget andet fedt er hvordan at historien er sat op. Historien er sat op i kapitler der mere eller mindre giver dig følelsen af at du ser en mini-serie på fjernsynet, komplet med soundtrack, titel skærm hved hver afslutning af et kapitel og endda en genopfriskning af hvad der skete i det foregående kapitel. Jeg har hørt nogen have ondt i røven over det men til dem har jeg kun at sige, prøv at overveje de mennesker der måske er lidt langsomme. I et land, hvor at Sidney Lee kan blive en kendis og hvor undervisningsministeren insistere på at vi skal være som alle andre lande med at indføre et karakter system som intet andet land har, er der folk der er godt langsomme, og lige skal holdes i hånden. Faktisk hjalp det endda mig. Er det ikke sindssygt? Lille perfekte mig, fik lige fat i noget i opsummeringen som jeg havde overset første gang. Ud over dette er der selvfølgelig også scener i spillet der passer fint til en film eller mini-serie. Jeg vil ikke røbe nogle af disse scener men tro mig, du vil kende dem når du ser dem. Men, jeg har så også nogle problemer med historien. Jeg kan selvfølgelig ikke sidde her og skrive hvad spillet slutter med, men jeg kan sige at den ikke lever op til sin under titel “A psychological action thriller”. Meget af det passer, men der er lige ét ord der, der ikke er rigtigt. Faktisk var jeg MEGET skuffet over slutningen. Jeg har det fint med at den skal være mystisk og alt det, det er heller ikke det der er mit problem. Mit problem er at- Nej jeg kan ikke sige det for jeg spoiler! Bare lad være med at se frem til slutningen. Noget andet med historien jeg ikke er vild med er at til sidst fucker alt jo helt op. Der er spøgelser over hvert hjørne, poltergeister har smidt skidt, pis, fransklærer og lort rundt over det hele og ødelagt flere bygninger end jeg har tal på. Hvordan reagere menneskerne? Som om det aldrig er sket! Og nu er der nok en eller anden Einstein der skal udpege at “Jamen det er fordi det hele er i Alan’s hovede!” (Om det er det eller ej må du selv finde ud af) men der er jo stadig nogen der kender til det. Hvorfor er der nogen der bare ignorer det og andre der er traumatisk såret over hvad der er sket? Ud over det, vil jeg mene at for et spil der skal have historien i højsædet er der alt for mange plothuller og ubesvaret spørgsmål. Jeg kan forstå at for at få det hele skal man gennemføre spillet på den sværeste sværhedsgrad for at få nogle sider der forklarer diverse ekstra små finurligheder men her snakker jeg om nogle ganske almindelige hovedpunkter i selve historien der er rimelig essentielle, altså spørgsmål du ville forvente at få svar på igennem spillet normalt, og ikke som bonus viden.

Grafikken er nok der hvor mange vil regne med at spillet vinder point, og for at være hudløs ærlig… Som man siger der hvor jeg ikke kommer fra, det er ik’ så ringe. Men det var faktisk heller ikke så forbandet vildt. Karaktererne virker lettere firkantet og af en eller anden grund virker de alle til at have et sygt stort overbid. Omgivelserne er detaljeret og i må endelig ikke tro jeg mener at grafikken ikke er god, for det er den. Den er bare ikke banebrydende. Noget der imponerede mig var at når et fjernsyns program startede var det ikke bare et stille stående billede og lyd, men du kunne faktisk se hvad der foregik på skærmen, selvom den nok højst fyldede 2 kvadrat centimeter på din skærm. Noget andet jeg elsker er hvordan lyset og mørket reagere på hinanden i spillet. Skyggerne er så godt lavet at jeg sad tilbage som en spastiker med underbid og savlede ned af mig selv en gang imellem. Faktisk var der nogle gange hvor jeg blev helt forskrækket for skyggerne der kom når jeg lyste på noget kunne pludselig danne billedet af noget der kunne ligne en modstander. Animationerne er også virkelig fede og realistiske. Du vil ikke finde legemsdele der går igennem væge og andet og faktisk reagere karaktererne udmærket med dets omgivelser. Jeg kunne sværge at på et tidspunkt jeg undveg et sving fra en økse ramte øksen et træ ved siden af og sad fast. Lyset er også flot lavet billedeligt, hvis det gir nogen mening. Du får virkelig følelsen af at lys er din rednings… Ma- Nej… Genstan- Nej… Element? Ja, det er dit redningselement! Et tidspunkt hvor jeg stod inde i skoven og kunne mærke der var en sværm af modstandere på vej, så jeg en gadelygte stå helt for sig selv og noget inde i mig sagde bare “Hvis du vil overleve SÅ FÅ DIN RØV OVER TIL DET LYS!” Ja, min indre stemme er lettere højtrøstende. Nogle gange når du undviger på nøjagtig det rette tidspunkt kaster spillet sig ud i slowmotion der virkelig fanger detaljer og hvor tæt du f.eks. er på at dø. Dit lys kan også afsløre gemte skrifter på væge men efter noget tid finder du ud af at der er omkring 10 forskellige ting at stå. Det er min forståelse af at spillet gerne vil have at du får ideen af at dine modstandere kommer ud som var de formet af mørket, men det ser ærlig talt ud som om at de bare bliver teleportteret. Faktisk kunne jeg ikke lade være med at tænke på den effekt fra Xmen der kommer når Nightcrawler teleporterer sig og hold da kæft hvor lød det nørdet! Modstander designet er også rimelig godt. Jeg siger rimeligt for af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at føle at alle de store modstandere der skulle have mange tæsk alle var skovhuggere… Jeg ved ikke hvorfor. Noget andet er bane designet. Du skal som sagt dække mange forskellige områder og det ville ikke være så galt hvis ikke at jeg endte med at føle at alt lignede hinanden. Altså jeg beder ikke om storbyer eller noget men når du er gået fra ét skovrasevat, til en mine, til en hytte og så tilbage til et skovrasevat sidder man lidt og kræver noget der ikke er gammelt, gråt, fugtigt og har fucking harpiks. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, spillet er også spredt over alt for langt terræn. Selvfølgelig giver det til banedesignet og levetiden som er god men jeg føler bare at når du bruger så lang tid på bare at gå og har så lidt kondi som du har til at sprinte i, kræver jeg lidt at der sker noget, andet end at blive angrebet af monstre for den tusinde gang.

Lyden er fænomenal. Der er nogle virkelig gode musik dele i spillet og stemmeskuespillet er suverænt! Ikke nok med stemnings musik, men der er også glimrende musik bands der spiller både i radioen og imellem kapitler. Jeg foreslår normalt ikke sådan noget her, men hvis du kan få fat i en collectors udgave, så gør det, bare for at få fat i musik CD’en der hører med. Den har ikke alle numrene desværre, men så er det godt at musikken er så god at du næsten har lyst til at spille spillet igennem igen bare for at høre de resterende numre. Stemmeskuespillet er godt og giver knap så kendte stemmeskuespillere mulighed for at komme til. Alan er spillet af Matthew Porretta der ud efter min ressearch lader til at aldrig have været stemmeskuespiller til et spil før. Til gengæld er der Geoffrey Cantor og James McCaffrey der begge har et imponerende CV, dog ikke så meget inde for spil verden. Geoffrey Cantor bør dog genkendes som stemmen for Max Payne. Skuespillerne gør et fremragende arbejde, til trods for at de ikke er hærdede stemmeskuespillere som visse andre. Deres optræden er ikke blot fangende men også overbevisende. Karakterene passer glimrende til skuespillerne og du er overbevist om at deres stemmer passer, med et enkelt lille men. Og det men, pissede mig af. Mange gange er stemmeskuespillet ikke ordenligt sykroniseret med figurerne og nogle gange virker manuskriptet lidt… Blah. Et eksempel: I en af de først film scener får Alan et telefonopkald. Fra det er begyndt til cirka 10 minutter inde har han sagt “I love you” op til 5-6 gange til to forskellige personer. Jeg ved ikke om det er meningen at det skal være sjovt, men man ville da regne med at en forfatter har et større ordforråd. Jeg er blot en sølle UBETALT anmelder og vil da mene at jeg har et nogenlunde godt ordforråd… Specielt når det kommer til bandeord. Det er nok bare mig der plukker, men kan bare huske hvordan det fangede mig. Radioer, fjernsyn, karakterer og et rigtig godt manuskript er alt sammen med til at lave en god lyd, dog med liiiiidt fejl.

Hvor langt er spillet så? Jeg var omkring 2-3 dage om at gennemføre spillet og gav virkelig spillet hele armen. Men selvom det er langt blir jeg nød til at gå tilbage og understrege hvor udstrukket det er. Der er mange døde perioder hvor der ikke sker noget. Jeg ved ikke om det er uhygge de har prøvet at lave men der er forskel på at lave uhyggelig suspens-stemning, og så at der ikke sker en skid. I starten bliver du holdt i et jerngreb uden lige. Du vil finde ud af mere, du vil finde ud af hvad der foregår, hvad der sker, hvad der skal ske og om du får super evner til sidst… Hey det kunne jo godt være. Men igennem spillet mistede jeg lidt min interesse. Jeg var selvfølgelig stadig nysgerrig men som spillet udviklede sig begyndte jeg at være mindre og mindre interesseret i hvad der foregik og ville bare til klimakset i en vis fart, for følte ikke jeg blev fodret med nok bider til selv at smide stykkerne sammen. Efter hvert kapitel bliver historien blot endnu mere kompleks men jeg må så indrømme at til sidst giver det hele mening, dog på grund af det, jeg holder fast ved, er en skuffende slutning. Heldigvis har Alan Wake en god genspillings værdi for du får lysten til at prøve det igen, nu hvor du ved hvad der egentlig foregår. Ud over det har spillet en sværre sværhedsgrad der gør at du kan låse op for nogle flere manuskript sider der er spredt over Bright Falls, for at få hele historien med.

Skal du så købe Alan Wake? Det vil jeg da i aller højeste grad mene at du skal. Det er ikke fejlfrit, men det er en glimrende oplevelse hele vejen på både godt og ondt. Det prøver ikke at ligne andre spil og er en dejlig unik oplevelse. En god historie, en god oplevelse, et godt spil. Hvad mere vil du have?

Første indtryk: Tid til at lege mørkeleg.
Sidste indtryk: Der er ingen ude i mørket, der er ingen ude i mørket, der er ingen ude i mørket etc.

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action, Gys
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	14. Maj 2010	Censur:	16+
Platform:	Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Remedy	Udgiver:	Xbox360
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside