Der har i noget tid svirret rygter om en snarlig annoncering af Capcoms Devil May Cry 5. Skal man tro på siden Connected Consoles, så står spillet ikke nævnt på Capcoms planer for de næste 2 år. Hvilket kunne være et dårligt tegn hvis man venter at prøve spillet før 2012.

Det er stadig kun rygter, og der skulle være gode chancer for at vi hører mere til det kommende E3. Hvad der vides hidtil er at spillet er under udvikling hos Ninja Theory, der tidligere er kendt for Heavenly Sword og som er på vej med Enslaved.

Sam Fisher farede vild i mørket på grund af mangel på nattesyn men er nu endelig, et år efter sin originale udgivelsesdato, kommet frem i lyset i det sidste skud på Splintercell stammen i Splinter Cell: Conviction.

Jeg blev ansat i Gamestop i 2009 i Marts månede og der kørte vi et kampagne tilbud hvor man kunne bytte to spil ind og lægge en krone og så fik man Splinter Cell: Conviction når det udkom. Nu er det godt og vel et år siden og tadah vi har endelig fået Splinter Cell: Conviction. Bravo Ubisoft. Hvordan fanden kan man slippe afsted med at udskyde et spil et helt år? Jeg gik næsten helt og havde glemt at der ville komme en fortsættelse på Splinter Cell men her er den så, Conviction.

Du spiller som altid som Sam Fisher, der nu er en tidligere agent for agent organisationen kaldt Third Archelon. Som alle andre forfølgere på spil der sluttede af med et morale valg har spillet valgt at træffe dine valg for dig, og for én gangs skyld havde spillet valgt det jeg valgte, nemlig at pløkke Lambert i skrinet. Men men men. Der er stadig én tilbage fra dit gamle crew, Anna Grímsdóttir, bedre kendt som Grim. Og det er Grim der hiver den førtidspensionerede Sam Fisher tilbage under skyggerne hvor han hører hjemme. Det første man lægger mærke til ved Splinter Cell: Conviction er at de har fikset MANGE af de fejl der var i de tidligere spil. Selvom at Sam kunne hænge og klatre på mange forskellige måde virkede han allermest som en klods i kviksand. Sam var langsom, hans bevægelser firkantede og løb alt for ofte ind i usynlige væge. I Conviction er han meget mere adræt og hurtig. Han kan godt nok ikke hænge i en korridor med et ben på hver væg som af en eller anden grund er det der springer i tankerne på mig når jeg tænker på de tidligere spils unikke salgs punkt. Men alt går hurtigere og Sam er mindst ti gange så let at navigere som i sine forgængere.

Det der nok har været mest snak om er nok Sam’s nye “Mark and execute” evne hvor du kan markere ting eller modstandere og ved et tryk på én knap. Der HAR været forvirrede lille stakler der er kommet op til mig og har troet at dette kunne gøres ved alle modstandere, men så let er det ikke. For at låse op for denne evne skal man have nakket en modstander med nærkamp. Om det så end er at pande ham én, bruge ham som menneske skjold, hoppe ned på ham eller hive ham ud af et vindue åbner alt sammen op for “Mark and execute”. Nu tænker du jo så nok, så er det vel bare at løbe op, tage et par skud, men så også bare give en lussing der siger spar to, men nej. Sam kan tage langt mindre afstraffelse i dette spil end de andre hvilket gør at det er mere påkrævet end nogensinde før for dig at holde dig i skyggerne. Som noget andet nyt kan man nu se hvor dine modstandere sidst så dig, markeret som en hvid silhouette af dig. Dette kan bruges til din fordel, for det gir dig muligheden for at snige op bagved din modstander og dræbe ham, hvilket minder mig om at Splinter Cell: Conviction giver dig den bedste følelse, siden Batman: Arkham Asylum, af at mørket langsomt tager din modstander én efter en. Mange gange kunne jeg forstille mig selv af at være en vagt med et hold og én efter én forsvinder flere og flere af dine mænd til du til sidst er den eneste tilbage. Dette er en af de fedeste følelser man kan få i et spil der handler om at snige sig og dræbe modstandere, men dette er så også et problem jeg har med Conviction. De andre spil handlede det om at snige sig ind og ud, uden at blive set. Hvis du kan forstille dig at de andre spil handlede om at være tyv, hvor du gik ind, stjal noget, slap ud og ingen vidste at noget manglede før et par måneder siden. I Conviction er du mere en snigemorder. Dit mål er stort set blevet at dræbe mennesker. Nogle steder kan du slet ikke komme videre uden først at nakke et par tyve modstandere.

Det jeg havde håbet på ved Splinter Cell: Conviction var at de havde droppet al det professionelle bullcrap som alle Tom Clancy spil føler de udmærker sig på. Jeg er udmærket godt klar over dette appellere til visse folk at være totalt professionel, og det synes jeg også er vold fedt. Men i mange af Tom Clancy’s spil kan man godt føle at det påvirker gameplayet. Jeg havde som sagt håbet Conviction droppede det og gjorde at Sam brugte hans træning med hans egne små justeringer og simpelthen brugte hans erfaring til at undgå eller bekæmpe dem der var efter ham. Faktisk havde jeg håbet at Conviction ville handle om at flygte mere end at infiltrere men så også samtidig at bruge redskaber som man kunne finde i sin helt almindelig daglig dag, for sådan nærmest at vise at det er Sam der er hardcore og ikke hans udstyr. Jeg fik meget lidt af det jeg havde håbet, men det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at spillet er ringe. Misforstå mig nu ikke. Sam bruger på ét tidspunkt noget man kan finde i sin daglig dag, nemlig et knust spejl, til at se under døre og det var fedt! Men før du ved af det har Sam fået rifler, bomber og et specielt sonar syn der gør at man kan se igennem væge. Mit spørgsmål er: Hvorfor? Nattesynet og varmesynet virkede helt fint og det var vel egentlig også det der var Sam’s kendetegn. Det nye sonarsyn før dig faktisk heller ikke meget bedre til at se i mørke, så at du er i mørke er næsten en lige så stor ulempe for dig som din modstander.
Igennem spillet kan man klare visse opgaver der giver én point. Disse point kan man bruge til at opgradere sine våben som f.eks. at putte lyddæmper, sigte, laser eller andre/flere kugler i magasinet. Disse opgaver kan være at kaste en modstander ud fra en høj afsats, skyde 10 modstandere i hovedet i træk eller sågar tyre en modstander igennem en dør. Også her kan man se at det er mere snigmorder tingene der skinder igennem. Der er langt flere opgaver der går ud på at dræbe modstandere end der er at undgå dem.
Noget der undrer mig er spillets pludselig fascination af groft forhør. Jeg har bestemt ikke noget imod det, men det kom lidt bag på mig. For at få svar i spillet har du jo ikke længere den fede man Lambert til at forklare dig hvad der foregår, så nu skal du få dine modstanderes tunger på led hvilket foregår med noget meget grov mishandling. Dette skal være med et tryk på “meget grov”. Altså, når du først har tyret en mands hovede igennem en håndvask og derefter sparket ham i synet, ved du at spillet ikke fucker rundt og det gør Sam heller ikke. Faktisk er spillet MEGET mørkere og mere hardcore end de tidligere spil. Jeg spoiler vist ikke for meget når jeg siger at Sam stikker en kvinde så hård en lussing at hendes hovede næsten ryger ned i jorden. Det er hardcore, og det er DET jeg mener med at droppe profesionaliteten.

Synsmæssigt hiver Conviction en masse point hjem. Jeg kan ikke lade være med at tænke at det er her grunden til dets års udskydelse kommer fra. Spillet er så unikt og kreativt at jeg sad og fik helt våde trusser af det. Selv med alle de spil der har været nu, formår Conviction alligevel at bringe nye ting til bordet, som f.eks. dets opgave visning foregår ved et tryk på en knap og så kommer din opgave til at stå et sted, som var det lyst der på med en usynlig lampe. Kamera vinklerne i filmene er også virkelig fede hvilket gør at du føler at du ser en højbudget film fra Hollywood. Noget andet er at når Sam skal forhøre sine modstandere kan du virkelig se skaden du har gjort og Sam stopper altså ikke bare efter at have tyret ens modstanders fjæs ind i et spejl. Et problem er dog at hvis du ikke vælger den rette ting at bruge til at forhøre din modstander giver Sam dem bare en lussing eller to. Jeg kunne nok godt have tænkt mig hvis man kunne få indikeret hvad man kunne bruge for at lave de sjovere og mere voldelig forhørings metoder. Det kunne være et simpelt lys for at holde sig til temaet. Eller for at spare på ressourcerne kan man bruge de der små pile der hænger over hovedet på dem man kan henrette, hvilket bringer mig til et andet punkt. Du kan spille Splinter Cell på dansk. Ikke med dansk tale men med dansk tekst. Jeg ved ikke hvorfor jeg bed mærke i det, måske fordi at de ting der er skrevet er RÆDSELSFULDE. Når du skal dræbe et hold mennesker med din “target and kill ting” der så står der på dansk “Ekskveder”. Jeg har en gymnasial uddannelse på Frederikshavns sproglige linje og ikke engang JEG ved hvad fuck det betyder. Så selvfølgelig gik jeg til min ordbog. Der står: eksekvere, (af lat. exsequi følge efter, fuldføre, ex- + sequi følge), udøve; fuldbyrde (en dom); gennemføre med magt. Ville det have været så meget sværere bare at skrive “Dræb” eller “Henret” eller “Udfør”? Det ligger jo ikke engang godt på tungen. Men nu nitpicker jeg bare. I stedet kan jeg gå i kødet på et andet problem jeg har. De første billeder af Sam var hvor han var virkelig ussel at se på. Gråt langt hår, fuldt skæg, render under øjnene, hele molevitten. Man så ham også bruge borde og ting til at forsvare sig selv, plus han flygtede mere. Men nej, Sam er tilbage nøjagtig som man husker ham og han ligner endda sig selv, dog med en smule skægstubbe. Hvorfor dog gøre det? Sam så så bad ass ud! Med et minus skal der selvfølgelig komme et plus. Jeg er vild med ideen med fjernelse af HUD’en og hvordan du nu ser hvordan du er i mørke eller ej. Når man er gemt væk i mørket er der helt sort og hvidt, bortset fra ting der har betydelse. Jeg elsker Schintlers liste og Sin City med hele dets farvetema så det her faldt selvfølgelig i god jord hos mig. Hører i efter spil udviklere?! LEG MED GRAFIKKEN! Det behøver ikke altid at være kønt. Faktisk kan man spare på grafikken, som i Mad World, med at give det noget symbolik og det gør Splinter Cell: Conviction og gud ske tak og lov. Det ser ikke bare godt ud, har “symbolik” OG leger med kamera vinkler. Sådan!

Lyd-mæssigt har Splinter Cell: Conviction til min store overaskelse formået at få de gamle stemmeskuespillere med… Altså, af dem der overlevede fra Double Agent. SUCK IT LAMBERT! Grim og Sam er begge tilbage og det er godt at høre dem igen, nu hvor det er så lang tid siden man sidst hørte dem. Der er også nogle nye stemmeskuespiller der er kommet til og de klarer arbejdet rigtig godt. Lyd effekterne er nok der hvor spillet fejler mest med lydsiden. De er på ingen måde dårlige… De er bare ekstremt middelmådige. Der er dog én lydeffekt jeg kan lide og det er når du skyder én i hovedet og der nærmest kommer en ZUK lyd. Det gør at udføre det præcises hovede skud så meget mere fyldestgørende… Eller som det mere eller mindre er blevet min punchline her inde, der er mere pontus bag lortet. Noget jeg finder komisk er dine modstandere og hvad de siger. En gang imellem råber de ud efter dig og siger at de var ved din sidste givende position. Som f.eks. er der en bane hvor du er i tivoli. I banen efter kan du høre dem råbe “Sam jeg var i Tivoliet!” som om det er personligt… Hvilket det vel også bliver når jeg bruger ham som en menneskelig patron svamp og kaster ham ud fra en balkon. Hvilket minder mig om at det kunne nok gøre det mere realistisk hvis at modstandere du tog i menneskeskjold ville råbe ud til de andre, som “Han er her!” eller måske få ham til at råbe ting imod dig når han jo nu trods alt skal bruges som skjold. Musikken er virkelig god! Den fanger stemningen rigtig godt om du så end sniger dig eller er i gang med noget mere actionfyldt. Dens stil passer også godt ind i Splinter Cell.

Spillet har som noget helt unikt og nyt en co-op feature. Du spiller som to agenter, kaldt Archer og Kestrel der ifølge hvad jeg lige sådan hev fat i, faktisk operere nogenlunde på samme tid som Sam, men bare andre steder og til sidst bliver deres historie så flettet sammen med Sam’s historie. Det var en utroligt modig chance de tog, med at lave en separat historie til co-op men, igen, Splinter cell: Conviction er fuld af chancer. Det er lidt svært at forklare og begribe hvad Archer og Kestrel egentlig laver. Det er noget med atom bomber, en masse EMP’er og stramme snigedragte. Faktisk kan du gøre alt hvad Sam kan gøre i singleplayeren og det er lige hvad Splinter Cell manglede. Multiplayer delen i Pandora Tomorrow og Chaos Theory var intet mindre end sweet (Måske fordi det var en af de få multiplayer spil jeg var god til og fik flere klan invitationer til end gange jeg vandt) så en speciel co-op funktion i Conviction var det bedste de kunne gøre. Spillet er utroligt sjovt sammen med en ven og det har beholdt følelsen bare af at totalt dominere dine modstander fra skyggerne. Selv når ens ven ikke er lige så hardcore som en selv og bliver opdaget og man skal starte forfra kan man tage det som blot endnu en udfordrende faktor. Denne faktor kan blive endnu større når modstanderne lærer at tage din partner som gidsel og det er op til dig at skyde ham, hvilket putter dig i dine modstanderes sko for en gang skyld hvilket jeg var helt og erdeles vild med. Men co-op er ikke uden sine fejl. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt flere unikke co-op bevægelser hvor Kestrel og Archer lavede handlinger sammen med hinanden, som at hive en op fra en afsats, give en hestesko, rapelle, bare et eller andet hvor man vil føle at det ikke bare var en fucking dør der gjorde at man ikke kunne gennemføre dette spil alene. Når en person dør i co-op ligger personen ned og kan på den måde blive healet inden for et vis tidsrum af ens partner. Personen kan samtidig markere modstandere, sætte sig op og skyde, dog på bekostning af tid personen har tilbage at leve i. Mit spørgsmål er så, hvorfor FUCK kan man ikke lægge sig ned igen efter man har sat sig op?! Det giver ingen mening at man ikke kan lægge sig ned og spille død igen! Ud over det, det lader ikke til at kræve det helt store at genoplive ens ven og når begge to er blevet skudt er der et lille tidsrum hvor spillet faktisk lader dig spille imens begge spillere ligger på jorden. Hvorfor kan man ikke når man ligger tæt på hinanden forsøge sig med et sidste desperat genoplivnings forsøg? Jeg mener, de ligger/sidder jo alligevel lige ved siden af hinanden. Med det sagt, alle problemer jeg havde med co-op’en blev straks overskygget af den blotte awesomeness af slutningen som desværre kommer alt for hurtigt. Er du en middelmådig sniger og spiller på normal kan du gennemføre spillet på 5 timer.
Ud over den unikke og separate co-op kampagne er der også andre spil du kan spille sammen med en ven, hvad end det er over netværk eller lige ved siden af dig. Du kan blandt andet spille baner hvor det gælder om at dræbe alle i banen og hvis du bliver set kommer der endnu flere. Der er hvor du skal overleve sammen med din ven, og den mest irriterende af dem alle, hvor du skal forsvare en åndssvag EMP. Splinter Cell: Convictions co-op er virkelig god. Den gjorde så stort et indtryk på mig at jeg vil sige til alle spil udviklere der ude at nu har vi Army of Two som er en co-op third person shooter, giv os nogle flere co-op spil hvor det er påkrævet at have en partner. Conviction har gjort det godt, og nu er det på tide at der kommer flere. Et spil kan nydes alene, men når du kan nyde den samme oplevelse med en ven, bliver det pludselig så meget bedre.

Singleplayer delen er en god længde. Det er ikke det længste spil i hele verden og det prøver at holde dig interesseret i en genspillings værdi blot for at vælge et andet valg ved slutningen men det er ikke det værd. Dog vil jeg mene at spillets baner indeholder så meget forskelligt at du nyder at spille hver eneste bane og til tider bliver holdt i et intenst jerngreb.

Splinter Cell: Conviction er nok det bedste Splinter Cell spil der er udkommet efter Pandora Tomorrow. Det er flot, det er sjovt, og har masser af fede elementer i det. Det er ikke verdens bedste spil og det er ligesom min eks, et engangsknald, men det er et brag af et engangsknald. Det er specielt guf for en anmelder som mig for det er ikke hvad jeg var blevet lovet år tilbage, men det jeg fik var stadig godt, og revolutionerende og nytænkende på så mange måder at jeg ikke kan lade være med at elske det. Hvis spil fortsætter med at være sådan går vi en lys fremtid i møde… Eller i Splinter Cell’s tilfælde, en mørk fremtid i møde.

Første indtryk: Okay… What the fuck? Det her er ikke det de viste for et år siden.
Sidste indtryk: Men lortet fungerer!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	15. april 2010	Censur:	18+
Platform:	PC, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Ubisoft Montreal	Udgiver:	Ubisoft
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Det værste spil Lasse nogensinde har sat sig ned at spille, eller bare et helt almindeligt rigtig dårligt spil der aldrig burde have blevet lavet for så at kunne bruge pengene på andet som f.eks. på lejemordere til at skyde andre folk der vil lave sådanne spil? Find ud af det!

Jeg hader det her spil. Det er ingen anden måde at sige det. Det er de færreste spil jeg nogensinde har spillet der faktisk kan gøre mig sur og give mig nederen på bare af at spille det. Styring, koncept, musik, historie… Det hele er bare med til at pisse mig af! Jeg har lidt på grund af det her spil, og nu skal i lide med mig og høre min mening!

Du spiller som Nier… Eller det er et valgfrit navn og det er altid en dårlig idé at lade mig give en person et navn før jeg overhovedet har set karakteren endnu. Så min karakter endte med at hede Ass Sauce. Spillet starter ud med at Ass Sauce og hans datter er inde i en øde bygning og det første man hører fra Ass Sauce er hans forbandelse af en bog. Derefter hører man hans datter som er på den anden side af en bogreol. Ass Sauce’s datter er ramt af en dødelig sygdom og mere når man ikke at høre før at Ass Sauce og hans datter bliver angrebet af spillets modstander, Shades der mest af alt ligner en hologram-visning der er blevet taget hårdt i røven. Nå, men du kaster dig i kamp med dem efter at have fortalt Ass Sauce’s datter at hun for alt i hele verden ikke må røre den bog Ass Sauce forbandede til at starte med… Som på en eller anden mærkelig måde har formået at transportere sig over på den anden side af bogreolen selvom at spillet gjorde det åbenlyst at Ass Sauce sparkede den VÆK fra reolen! Du bliver så introduceret for det åbenlyse skadede kamp-system. Du laver comboer på X eller firkant, alt efter hvilken maskine du spiller på, og guard breaks på Y eller trekant, der så senere bliver til andre “unikke” angreb. Dette ville virke fint hvis at det ikke fuckede din combo op. Der er et alt for stort tidsrum imellem at du har lavet et Y/trekant angreb til at du kan angribe igen, hvilket gør at angrebene virker firkantet og kedelige. Det der dog er fedt er at Ass Sauce bliver sendt flyvende MANGE gange og med et tryk på blokkér knappen kan du dreje Ass Sauce i luften så han lander på føderne igen, hvilket virker dejligt flydende. Nu vi snakker om blokker knappen, så kan du ligeså godt bare lade den være i andre tilfælde hvor du ikke bliver sendt flyvende for det er så meget lettere bare at undvige med den anden skulderknap. Det der så skal sætte Nier i en anden bås end alle andre spil er at dette spil indføre magi-angreb. Du kan have to angreb af gangen, et til hver skulderknap, og der er så et udvalg af forskellige magier du kan sætte til hver skulderknap. Men nogle kræver de mest mærkelige knappe inputs i verden. Du starter ud med et simpelt skyde angreb, men for at skyde et homing projektil ud skal du holde knappen inde, så du bliver ved med at skyde, men så tanker den tilsyneladende også op. Nå, men efter at have nakket nogle shades finder du ud af at din datter har rørt ved bogen og fået en sygdom… Hvordan fanden i helvede hun har båret sig af med det ved jeg ikke fordi DU HAVDE BOGEN MED DIG DA DU KÆMPEDE!!! Og selv hvis den ikke var, hvilken far ville lade dette døds-instrument ligge ved siden af sin egen fucking datter som spillet vil have os til at tro at den gjorde?! Suk. Nå, der går så… 1400 år? Ja, okay, og du møder Ass Sauce igen i en anden verden og det er så nu spillet begynder. Prøv at tænk over den. Jeg har brokket mig over så meget og jeg er ikke engang begyndt endnu!

Det er nu at du bliver introduceret for Square Enix’es typiske rollespils paradis. Alt er godt, alle har gemt en masse pis omkring og urter der kan hele dig for skade kan findes over alt og ALLE har tilsyneladende lyst til at snakke med dig. Du bevæger dig imod biblioteket og vend dig til det FOR DU VENDER TILBAGE DER TIL HVER GANG DU HAR SÅ MEGET SOM NYST! Ass Sauce synes åbenbart det er vigtigt at vende tilbage til biblioteket efter hver eneste opgave og hvem kan bebrejde ham når bibliotekaren både er bibliotekar, farmaceut, arkæolog, mediciner, læge, rådgiver og historiker? Problemet er bare at hver gang du har lavet en historie opgave skal du vende tilbage til hende og du spenderer mere tid med at nå fra A til B end du bruger på den egentlige opgave! Nogle opgaver er bare dybt åndssvage til det punkt hvor spillet faktisk forventer at du bruger bugs og mangel i AI til at klare dine opgaver. Sidemissionerne er kedelige og irriterende på den måde så du har ikke lyst til at lave dem. Du har endnu mindre lyst når du finder ud af hvor fucking inkompetente NPC’erne er inde i byen. Jeg snakkede med en helt tilfældig mand der sagde “Hvad end det er nat eller dag er der altid liv i byen. Det er dejligt” okay, fair game. Så går jeg så ind i en bar og jeg lyver ikke når jeg siger at den næste person jeg snakker med siger følgende “Det er svært at sove når der altid er dag, så derfor spiller jeg på min lorte harmonika” eller noget der henne af. Jeg har snakket med TO NPC’er og de har allerede modsagt hinanden! Hvis der aldrig var nat hvordan FANDEN skulle ham uden for baren så vide hvad fuck nat var?! De prøver jo ikke engang! Hvad med den lille dreng der står midt ude i solen midt inde i en by og når du snakker til ham beder han dig om at gå fordi han gemmer sig. MIDT I SOLEN, MIDT I BYEN! Og nej der er ingen mennesker omkring ham heller. Fuck…

Efter det mindfuck finder du ud af at din datter stadigvæk er ramt af denne sygdom, dog denne gang har den fået et navn, Darkscrawl… Kan du fatte det? Altså det er jo fordi det er scrawl, som i scroll, altså en papirskriftrulle og dark fordi den er ond? Ja, vi kan let konkludere at det ikke er i historie parten det her spil har brugt længst tid. Men du kæmper kæmper kæmper, din datter bliver kidnappet og du stødder på det eneste der trækker det her spil op, nemlig Weiss. Weiss er en bog der beslutter sig for at assistere dig i din søgen på at rede din datter. Hvorfor? Jo, fordi at… At… Han har ingen grund, okay? Det jeg er vild med er hvordan at Weiss tilsyneladende er denne legendariske bog der skulle rede hele jorden og har gjort det før og alle mennesker er PISSE ligeglade. Du introducerer Weiss til folk og alt de siger er “Sejt nok. Du har den legendariske bog.” Hallo? Er der noget jeg er gået glip af? Det er en fucking legendarisk bog der har redet jorden og alt hvad du kan sige til det er den samme effekt som folk vil have hvis du viste dem et udslet på dit inderlår. Den anden person du møder og får med på dit hold er Kainé der udtales ligesom Kayne, som Kayne West, så mit had for hende er allerede retfærdiggjort før jeg har mødt hende. Her bliver der endnu engang bevist hvor skod historien er i Nier. Anden gang du møder Kainé giver hun en lang monolog om hvordan hun har mistet sin bedstemor og har siden ledt efter en måde at hævne hende (hvilket tilsyneladende indebar at jagte et monster med nosser på hagen). Men dette er kun anden gang du møder hende og første gang havde de ikke engang nok samtale til at fylde en pixibog, så det her er ALT for tidligt at smide den her bombe. Så hvis du er lidt ligesom mig sidder du bare og råber TU-DE-FJÆS! Du har ikke skabt noget personligt bånd med Kainé endnu! Du er ligeglad med hende. Hun er ligeså meget værd for dig som de utallige soldater du skød i Call of Duty: Modern Warfare 2 der allesammen, sjovt nok, kun havde 2 dage tilbage til de kunne blive pensioneret. Hvad ville du sige til at en person kom gående op til dig og begynder at kaste sig ud i en lang og sørgelige monolog om hvordan personens liv har været ét stort helvede? Du ville selvfølgelig sige “Hvem er du og hvad laver du i mit køkken?!” forhåbentlig efterfulgt af “Tag en tudekiks… Og fuck så ud af mit køkken!”

En sidste ting jeg lige vil hive fat i i gameplayet er noget jeg aldrig sådan rigtig har haft et problem med før nu. Igennem spillet får du tutorials når du udfører en vis handling. Hvorfor du bliver belært i noget EFTER du har gjort det er mig en gåde og dybt åndssvagt men det er ikke hvad jeg tænker på denne gang. Jeg kunne ikke finde “tutorial” i nogen ordbog så vi blir lige nød til at bruge wikipedia her. “En tutorial er en guide eller vejledning som punkt for punkt fortæller dig, hvordan du fx skal redigere et billede, eller opsætte en hjemmeside. En opskrift er en form for tutorial, da den punkt for punkt fortæller dig hvordan og hvad du skal gøre for at lave en bestemt ret.” Nu da vi har konkluderet hvad en tutorial er kan vi konkludere hvad en tutorial IKKE er. En tutorial er IKKE når du har ødelagt en kasse og får følgende tutorial i skrift: “Du kan ødelægge nogle kasser”. Det er knap nok et hint! Det er ikke engang hjælp! DET ER EN FUCKING SELVFØLGE! Hvor ringe skal et spil ikke være før du ikke engang kan have hjælpen rigtig? Jesus…

Hvad angår lyd siden af Nier kan du være helt rolig. Den er ligeså dårlig og ringe som alt andet i Nier. Den eneste der trækker lyd siden op er Liam O’Brien som langsomt er ved at blive en af mine ynglings stemmeskuespillere. Han er efterhånden oppe sammen med David Hayter (Snake fra Metal Gear serien), Simon Templeman (Kain fra Blood Omen serien eller Loghain fra Dragon Age) og Michael Bell (Raziel fra Soul Reaver serien). Han har nu bevist at hand kan spille både en fin og raffineret person og en person der kan sende kolde gys ned af din rygrad. Liam O’Brien spiller Weiss og man må sige han gør det godt, faktisk så godt at det var helt underligt at høre War fra Darksiders være så… Komisk og latterlig. Personen der lægger stemme til Ass Sauce er dog mere stik det modsatte. Hans stemmeskuespil er ringe for at sige det lige ud. Du tror på intet tidspunkt på karakteren, du bliver ved din overbevisning at det er en computerspils figur og der sidder én bag en mikrofon og siger alt det her. Kort sagt, fejler Ass Sauce alle de steder hvor der kan fejles i stemmeskuespil. Faktisk er det eneste stemmeskuespil der er værd at hive fat i Weiss og, hvis man er lidt gavmild, Kainé. Jeg ved ikke om at de fandt ud af det halvvejs igennem produktionen af spillet for pludselig midt i samtaler stopper de bare med stemmeskuespil og går direkte over til kun tekst. Hvorfor? Betaler de dem per ord eller hvad sker der? Og det er ikke engang sådan nogle små samtaler med ikke vigtige karaktere jeg snakker om. Selv når du snakker med hende bibliotekar tøsen eller Ass Sauce’s datter kan det gå fra stemmeskuespil til tekst. Det kan endda gå fra stemmeskuespil, til tekst, og tilbage til stemmeskuespil i samme samtale! DET. GIVER. INGEN. MENING! Enten hav stemmeskuespil eller drop det, der er ingen fin lille mellemvej! Du kører jo heller ikke på cykel til arbejde og efter noget tid hopper af cyklen og begynder at trække, bare for at hoppe tilbage på cyklen og køre videre! Musikken er også kedelig og bliver faktisk direkte irriterende! Tre timer inde i spillet sagde jeg til min ven “Hvis jeg hører mere kor musik dræber jeg en eller anden!” Hold da kæft… Wow. Det er kor musik fra start til slut! Jeg har en CD med Gregoirs Masters of Chant og ikke engang de har så meget kor musik! Det er kedeligt, trættende og jeg endte næsten helt med at få hovedpine af det. Du må endelig ikke tro jeg overdriver når jeg siger at spillet næsten udelukkende består af kor musik. Indrømmet, der er NOGLE steder hvor der bliver spillet folkemusik i stedet, men ud over det, så får du kor musik for alle pengene. Og det er ikke engang god kor musik… Wow… Det troede jeg alligevel aldrig jeg ville sige højt. Lyd effekterne er enkle og der er egentlig ikke rigtig noget at hive fat i. De er der bare. Der er intet bemærkelsesværdigt i dem, så der er hverken godt eller ondt at sige. Dog, er der én effekt jeg var glad for. Når du slog monstre ihjel og absorberede magi i form af blod ville du høre en kvinde snakke baglæns. Hvorfor? Aner det ikke, men det er en anderledes og fed effekt.

Grafisk er spillet vel okay. Karakterene er dine typiske JRPG karakterer med undtagelse af Ass Sauce som er i mangel på bedre ord, virkelig grim. Men det er faktisk et plus! Du spiller ikke som en typisk prettyboy men mere som en utrolig grim far til et barn hvis stemme overhovedet ikke passer til hans udseende. Et andet plus er at dine karakterer og deres udseende udvikler sig igennem spillet hvilket der ikke er nok spil der gør. Omgivelserne er også meget pæne, hvis ikke nogle gange en smule åndssvage? Hvis geniale idé var det at lave en by oven på en kløft supleret med hængebroer uden rælinger? Hvad motiverer folk til at gøre det?! “Jamen det er en fantasi verden, Lasse. Det er meningen det skal være kreativt!” Kreativt og mangel på logik er ikke nødvendigvis den samme ting! Grunden til at Mass Effect holder og Nier ikke gør er at Mass Effect tager en fantasiverden som man kan forstille sig, rent logisk, godt kunne eksistere. Nier på den anden side har bare sagt “Fuck det, det skal bare se pænt ud”. Tøj designet er… Det mest grineren jeg nogensinde har set indenfor JRPG’er. Ass Sauce’s tøj er så åndssvagt, upraktisk og kun påsat ham fordi at det skal se fedt ud, og nej, det gør det ikke engang. De har givet ham en halv krave på som nok skulle forstille at beskytte for sværd, jamen hvis det er tilfældet, hvorfor så kun have en halv krave? Han har desuden noget løst stof til at hænge fra sit bælte der ikke er praktisk på nogen måde, ikke kommer fra nogen som helst beklædnings genstand og igen bare er sat på for at se fedt ud, og igen, nej det gør det ikke. Kainé er så åndssvagt klædt på at selv Weiss i spillet vælger at kommentere det. Hun er bare et omvandrende panty-shot. Hun går rundt i hvad der kun kan betegnes som, en natkjole der lige præcis er kort nok til at hvis hun så meget som bukker sig en halv centimeter er det “Hello tunatown!” Der er endda fine lille udklipninger i hendes natkjole så du kan se overkanten på hendes bryster. Hendes natkjole bliver holdt oppe af stropper der går op til en playboy bunny skjorte krave for at gøre det hele perfekt, og selvfølgelig bukser på det ene ben, og ingenting på det andet. Jeg var nød til at stoppe spillet fordi jeg havde fået sidestik af bare at grine af dette totalt åndssvage design! En blind mand kunne ikke fucke det så meget op!

Våbnene er fine og opfindsomme så for én gangs skyld er der ikke rigtig noget for mig at brokke mig over. Magierne i spillet består af symboler der drejer rundt og former en speciel form, ofte i form af et våben eller projektil. Shades’ne består af det samme, bare i en anden farve og selvom de er gennemsigtige og består af symboler kan du hakke spandevis af blod ud af dem… Jeg får seriøst ondt i hovedet af det her. Hvorfor kommer der blod ud af skrift?! Et barn på 5 ville kunne se og sige hvor dybt åndssvagt det er! De andre monstre er dog opfindsomme, måske lige med undtagelse fra en af bosserne som de har stjålet fra Super Mario 64! Ved i hvad jeg lige har opdaget? Hvis det her spil med vilje havde prøvet at fucke op og været selvironisk om det ville det have været virkelig virkelig godt! For man skulle jo næsten tro at spillet med vilje prøver at være ringe på alle mulige måder!

Hvor lang tid er der så i spillet? Alt for længe, men jeg ville sige det samme hvis der kun var to timer. Spillet vælger at torturere dig i mange uudholdelige timer hvor størstedelen af tiden går med den samme gamle sang hvor du løber fra et sted til biblioteket og så HELE vejen tilbage igen! Alt sammen imens du hører på den modbydelige kor musik. Selve hovede historien kan tage dig godt og vel halvanden dag at komme igennem og så er der samtidig sidemissionerne som du kan vælge at klare. Hvorfor du ville gøre det ved jeg ikke fordi det er mere eller mindre bare de samme gamle missioner som du får fra MMORPG’er “Dræb det monster, aflever det her crap til den nar der, find det her”. Eller jo, du kan fiske! Du kan tage en afslapper fra det kedelige smertefulde liv ude i marken og kaste dig ud i nok det mest ødelagte, ufungerende, dårligt lavede, pisse kedelige, uopfindsomme, urealistiske, ubelønende, langtrukken, dårligt animerede, ensomme, grå og kolde fiskeri der har været i et spil. Som om det ikke er nok, når du har gennemført spillet får du muligheden for at spille lortet om igen fra en anden synsvinkel. Nej. Fucking. Tak!

Hold dig, for guds skyld, væk fra Nier. Det er pinsomt, uopfindsomt, dårligt og ødelagt. Hvis folk siger “Jamen det er faktisk meget sjovt” så lad være med at tro på dem! I stedet prøv at spørg dem om det monotone gameplay, de dårlige skuespillere, den kedelige historie, de ligegyldige sidemissioner, det ringe kamp-system, det latterlige design, den hovedpines fremkaldende ensformige musik, den firkantede styring og mangel på ganske almindelig kompetence. Hvis du har lyst til at straffe nogen, så giv dem det her spil og tving dem til at gennemføre det. Det er normalt her jeg bennådigere et spil lidt og siger en eller anden tagline som de kan smide på deres kasser til spillene, så her er en tagline til jer Square Enix. Smid: “CD’en er i det mindste en cirkel!” på jeres kasse! Fuck et ringe spil!

Første indtryk: Ser godt nok baddass ud! Skal sgu nok blive godt.
Sidste indtryk: Sådan fungere tutorials ikke! SÅDAN FUNGERE SPIL IKKE! AAAARH!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	22. april 2010	Censur:	18+
Platform:	PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Cavia	Udgiver:	Square Enix
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Dan Bull, som i forvejen er kendt for at være noget af en geek-rapper, har lavet denne fantastiske tribut til vores allesammens favorit hobby.

Personligt bliver jeg lidt halvnostalgisk når jeg ser den her video, for Bull kommer omkring meget af historien bag gaming, endda med et vers dedikeret til 90′erne PC-æra, som nogen af de yngre gamere nok ikke kender så meget til.

Hvis man vil høre ldit mere til Dan Bull kan man passende smutte et smut forbi hans MySpace.

Det er nu bekræftet at den næste map pack til Infinity Wards nye stor spil, Modern Warfare 2 er på vej. Med titlen Modern Warfare 2: Resurgence Pack, vil denne gemme på 5 nye baner, hvoraf 2-3 vil være remakes af baner fra Call of Duty 4: Modern Warfare, som vi også så i den seneste map pack. Om dette forsat vil være en sucess vides ikke, men indtil videre har den nuværende map pack solgt over alle forventninger, og gamerne rundt omkring i verdenen klager ikke. Pakken er ude den 3. Juni, men prisen er endnu ikke fastsat.

Hvis du har fulgt med i Valve’s populære platform STEAM’s udvikling, vil du vide at STEAM der siden begyndelsen har været PC eksklusive, nu er udkommet til MAC. Dette fejre Valve ved at give alle adgang til spillet “Portal” der før har været en eksklusiv titel bundet til The Orange Box. Spillet kan hentes over STEAM indtil den 24 maj 2010.