Archive for januar, 2010
New Super Mario Bros. Wii
Det er frem med gramofon pladen og de helt gamle LP’er for det er på tide at du kører den totalt oldschool men på den nye måde. Det er nemlig tid til et old school super Mario spil, på en helt ny måde i det nyeste skud på stammen, Super Mario Bros. Wii
Der er egentlig ikke meget at sige, men jeg bliver jo ikke betalt for bare at stikke dig en karakter og så ellers bare lade dig hygge dig med den… Faktisk får jeg slet ikke løn… Skal jeg lige have snakket med chefen om. Men ja der er virkelig ikke meget at sige om dette nye Mario spil. For er du bare den mindste smule nørd har du prøvet de gamle Mario spil til den første nintendo eller super nintendoen. Ja, du kan måske endda have spillet det der i sin tid var på den første gameboy. Dette er stort set det nyeste Mario spil i en nødeskal. Det er oldschool 2D platform spilning med et 3D twist til det. Ud over det har du nu også muligheden at spille med 3 venner, så i med andre ord kan spille som fire på én gang og hvem har aldrig haft lyst til det?
Prinsessen har endnu en gang formået at få sig selv kidnappet og det er, suk, IGEN din hellige pligt at rede den dumme kost. Hvorfor fanden i helvede lænker de efterhånden ikke bare den lysserøde sæk til en radiator? Og hvad helvede er det egentlig ved hende der er så interessant? Penge? I bor i en verden med svampe! Hvad helvede vil du bruge penge til?! Nå, den korte og den lange er at hun er blevet kidnappet igen og du skal ud og redde hende men denne gang får du assistance af Luigi og to… Gående svampe. Jeg kan godt mærke jeg skal bruge noget alkohol til at skrive det her. Banerne er i sig selv enkle til et punkt hvor det er direkte imponerende. Det er jo ganske enkelte hoppe op og bevæg dig frem og tilbage opgaver og alligevel er det ualmindeligt kompliceret nogle gange.
Charmen er så at hvis du er en total hat til at komme over et specielt hop så kan en af dine venner samle dig op og hoppe over med dig. Man kan også bruge dette til at nå de helt svære steder i banerne. Men hov, Lasse din satans skaldede og alligevel lækre anmelder hvis underbukser jeg har stjålet, hvad sker der så når to personer står på det samme sted? Hvor er jeg glad for at du spørger. For to karaktere på scenen kan være lidt af et tve-ægget sværd. Jojojo jeg kan bande og svovle men tro ikke jeg ikke også kan ryste nogle fine ord ud af ærmet. Lad os sige at Mario er ved at hoppe over et hul og Luigi får den samme ide, men hans moustache vejer lidt for meget og han ender med at falde ned i hovedet på Mario, ja så ryger Luigi op mens Mario bliver nød til at lære en lille ting om noget der hedder tyngdekraft, for så ryger Mario ned og dør. Åh jo. Du kan hoppe på hinanden, stå i vejen for hinanden og simpelthen være en pind i røven på hinanden i sådan en grad at det er svært at skrive. Dette gør det heldigvis også utroligt morsomt og udvikler en ny form for udfordrings faktor. Men seriøst, hvad sker der for at kunne spille som to svampe? Hvorfor ikke gøre så at de to andre spille figurer var Prinsessen og den fjerde var Toad? På den måde kunne vi også undgå det skide ”prinssese bliver kidnappet og skal så reddes” plot. For jeg er ærlig talt ved at få ømme løg over det. Til at gøre spillet lidt sjovere i det lange løb og indføre lidt nyt, for ligesom et sexliv skal et spil også peppes lidt op en gang imellem. Istedet for lederhosen og oppustelige får, får Mario og holdet fat i to nye evner som opnåes ved at få fat i forskellige svampe… Har i nogensinde leget med ideen hvor Mario og vennerne egentlig aldrig tager ud på eventyr men faktisk bare sidder og æder svampe og hele eventyret bare foregår i deres syge trip. Nå men de nye evner er altså en hvor Mario får en propel i toppen af hovedet og kan derfor skyde i vejret som en propoptrækker og derefter dale stille og roligt ned mod jorden. Den anden dragt er en pingvin dragt der giver Mario evnen til at fryse modstandere til is og skøjte og glide som… Ja… En pingvin.
Det er vovet i dagens verden at prøve at vende tilbage til at bruge 2D når vi efterhånden er ved at være så erfarne til at lave 3D. Det er ikke alle der værtsætter lige at skide hul i 12 års grafik udvikling. Heldigvis ved vi jo alle at jeg er awesome, så jeg synes det er et veludført forsøg. Det har stadig et 3D feel over det jeg ikke rigtig kan forklare og når 2D’en fungerer så fint vil jeg da ikke mene der er noget problem. Alt ser flot og fantasifuldt ud og det er direkte imponerende at stadig efter så lang tid at holdet på Nintendo kan komme op med så fantasifulde karakterer. Jeg laver en tegneserie og ikke engang jeg kan komme på noget så originalt som de modstandere og baner du kommer imod i dette spil og det er uanset hvor meget jeg end ryger eller drikker eller skyder mig selv i årene med. Dette gør at hele spillet simpelthen bare er sjovt fra ende til anden for i modsætning til skod spil som, åh jeg ved ikke, HALO, hvor du frit kan vælge imellem blå alien, grøn alien, lille alien og stor alien i enten et teknologisk miljø eller udendørs miljø, så er der ny underholdning at hente i hver ny bane bare fordi at modstanderne og banerne er så sjovt og opfindsomt lavet.
Lyden er ligeså vovet som grafikken for den bliver holdt lige så oldschool. Alle lydene er nøjagtige de samme som de lyde der var i de helt gamle Mario spil. Når du spiller spillet bliver du mindet om hvor lidt “plibup”, “bibap” og “bibip” lyde der er i nutidens spil og det er lidt en skam. Men så er det jo godt vi har sådan nogle spil som Mario. Lydene er dejlig uskyldige og manglen på stemmeskuespil er faktisk for én gangs skyld foretrukket da det efterlader det samme lalleglade og simple plot, uanset hvor brugt det er. Du ville jo ikke rigtig få det samme Mario feel hvis Mario fortalte hans venner hele hans livshistorie eller fyrede platte oneliners af. Det eneste du har brug for at høre fra Mario og hans hold er “Jah!” “Wah!” og “Wahoo!” og så det enkelte “Awawawawawa” når han dør. Desuden skal fokuset ikke være på stemmeskuespillet i et Mario spil, nej den skal være i den utrolige catchy musik der fører dig igennem spillet. Hver bane har et nyt soundtrack og de er alle lige dejlige at høre på. Det er melodier du vil have i dit hoved og nynne allerede efter at du har slukket maskinen. Plus, det er svært at finde spil hvor musikken fanger stemningen så godt som i Mario men stadig holder den der spinkle følelse af munterhed i sig. Du kan gå igennem selv de mørkeste grotter og stadig nynne med på musikken.
Det er desværre begrænset hvor meget tid man kan bruge på bare at rende rundt og hoppe på ting, allermest fordi politiet som regel kropstakler en før man kan komme ordentligt i gang, plus man får som regel et sagsanlæg på halsen… Men jeg er på ingen måde en slagsbror. Men ja, fordi spillet er så enkelt er det begrænset hvor lang tid du kan bruge på det og før eller siden redder du også prinsessen og så er spillet gennemført. Det er jo ikke just fordi du kan låse op for nye ting i spillet. Heldigvis er spillet sjovt hele vejen igennem både som enkel spiller og med venner. Spillet er ikke for langt og heller ikke for kort. Det har lige præcis den rette længde. En længde de passer til de gamle spil. Det er lige præcis langt nok til at det passere levetids prøven og kort nok til ikke at blive for langtrukkent.
I juleperioden svarede jeg alle folk der spurgte hvilket spil de skulle have til Wii’en at de skulle have Super Mario Bros. Wii og det er fordi at du ikke får noget bedre spil til den maskine. Spillet er sjovt og når man har venner at spille med putter det ‘we’ i Wii. Med det sagt kunne det godt være bedre. Det er som en chokolade kage opskrift som din mor lavede. Selvfølgelig fungerer den, men du har spist den skide chokolade kage siden barn så den må gerne peppes lidt op. Desuden udnytter spillet ikke Wii’ens egenskaber til det maksimale og variationerne er få og langt imellem. Heldigvis er det pisse sjovt at spille hele tiden så det gør op for det.
Første indtryk: Der var sgu ikke langt imellem Bowsers inside story og det her.
Sidste indtryk: Totalt old school man!
| Skrevet af: | Lasse M Riishøj | Genre: | Platform |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 20. november 2009 | Censur: | 3+ |
| Platform: | Wii | Anmeldt Platform: | Wii |
| Udvikler: | Nintendo | Udgiver: | Nintendo |
| Partner: | Bergsala A/S | ||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||
Specs til Assassins Creed 2 PC
Når Assassins Creed 2 lander til PC folket den 18. marts, er der som altid spekulationer omkring hvorvidt ens maskine kan trække herligheden. Dette kan du allerede nu tjekke her:
Minimum konfiguration:
SUPPORTED OS: Windows® XP (32-64 bits) /Windows Vista®(32-64bits)/Windows 7® (32-64 bits)
Processor: Intel Core® 2 Duo 1.8 GHZ or AMD Athlon X2 64
2.4GHZRAM: 1.5 GB
Windows® XP / 2 GB Windows Vista® – Windows 7®
Video Card: 256 MB DirectX® 9.0-compliant card with Shader Model or higher
Sound Card: DirectX 9.0 -compliant sound card
DirectX Version: DirectX 9.0
DVD-ROM: DVD-ROM dual-layer drive
Hard Drive Space: 8 GB
Peripherals Supported: Keyboard, mouse, optional controller
* This product does not support Windows® 98/ME/2000/NT
Anbefalet konfiguration:
Processor: Intel Core® 2 Duo E6700 2.6 GHz or AMD Athlon 64 X2 6000+ or better
Video Card: GeForce 8800 GT or ATI Radeon HD 4700 or better
Sound: 5.1 sound card
Peripherals: Keyboard, mouse, joystick optional (Xbox 360® Controller for Windows recommended)
Supported Video Cards at Time of Release:
ATI® RADEON® X1950, HD 2000/3000/4000/5000 series NVIDIA GeForce® 7/8/9/100/200 series
Super Street Fighter IV udgivelsesdato
Endelig er der komemt en dato på Capcoms længe ventede opdatering til sidste års meget lækre kampoplevelse, Street FIghter IV. Vi her i europa kan få stillet kamplysten med massere af nye moves, karaktere og ikke mindst ULTRA comboer til den store guldmedalje. Spillet udkommer den 30 april.
Næste Medal of Honor x 2
Som vist på E3 sidste år, så vil det næste Medal of Honor forgå i fremtiden, og præcis ligesom Call of Duty 4 og Modern Warfare 2, vil spillet fokusere mere på heftig action, fremfor historiske slag, som vi allerede er blevet slæbet igennem utallige gange. Dette er ikke det eneste som spillet vil indeholde, da udvikleren har udtalt, at grafikmotoren som skal trække herligheden, bliver 2 delt. Dette vil betyde, at Single Player delen vil blive fremvist af en modificeret Unreal 3 motor, mens Multiplayer delen har vundet Frostbite motoren, der også er brugt i Battlefield Bad Company. Om dette tiltag kommer til at virke, eller forskellen på oplevelserne bliver for stor, vil tiden vise.
Darksiders
Legenderne hvisker om 4 ryttere der red over alt på jorden og kun efterlod lig og ødelæggelse efter dem. Hvad legenderne glemte at fortælle om var den femte rytter, Anmelderen, og her hopper den femte rytter på sin trehjulede og anmelder Darksiders.
Jeg kan virkelig ikke lide det her spil. Det er ikke fordi spillet er dårligt for i den sidste ende er det ikke så slemt. Det er bare den salve af forskellige indtryk du får af spillet imens du spiller det der gør mit arbejde så meget værre. I starten var jeg sygt oppe og køre, så blev jeg skuffet, så blev jeg suget ind, så nød jeg det, så blev jeg skuffet igen, så syntes jeg det var super awesome, så syntes jeg det var godt, så blev det ensformet, så blev det varierende. Jeg har med andre ord aldrig oplevet et spil der selvmodsage sig selv så meget. Men er spillet godt eller noget du skal undgå? Vi finder ud af det.
Helvede og himlen er i krig mod hinanden efter flere årtusinder af strid. Kampen skal så foregå på jorden men i frygt for at udryde hele menneske racen i processen skabte de syv segl. Når disse syv segl var brudt kunne himlen og helvede gå imod hinanden lige så tosset de ville og ikke nok med det men så ville de fire døds ryttere være med i grillfesten. Spillet starter i New York hvor meteoer begynder at regne ned over byen og disse meteoer bringer så dæmoner med sig som hurtigt begynder at guffe på menneskerne. Men i en af disse meteoer er så War, krigs døds rytteren og han er knap nået ud af hans meteor før han begynder at hakke og smadre ting med hans kæmpe næve og endnu større sværd. Det er her du bliver introduceret til selve spillet og nok bliver overasket over at der stadig er action spil der ude der ikke har begrebet antallet af knapper på ens controller. Du hopper på én knap, griber på en anden og hakker på den tredje… 3 knapper. De har fuldstændig ignoreret den fjerde knap! Er der INGEN der lige hev fat i holdet og sagde “I ved godt der er fire knapper på sådan en Playstation og Xbox controller, ikke?” og det var åbenbart sådan cirka 2 timer inde i spillet. Men det vender vi tilbage til. War begynder at kæmpe sig igennem byen og slagter alt hvad der kommer foran ham og det er så om det er himmel, helvede eller midt imellem. Du vender dig hurtigt til at lave comboer og bevæge dig rundt, for du har jo kun 3 knapper at skulle holde styr på ud over de sædvanlige skulder knapper der bliver brugt til at låse fast på din modstander og undvige. Men her er der endnu en selvmodsigelse for før virkede det som om de havde for mange knapper at gøre godt med og ved forsvaret virker det som om der er for få knapper for måden du forsvare dig på er ved et tryk på en af skulderknapperne. Trykker du i en retning og trykker på den flyver War i den retning men står du stille og trykker på den blokkere han. I et spil hvor størstedelen af kampene er vildt hektiske og man hele tiden bevæger sig, hvor godt virker det her så? Jeg har gennemført spillet og tror jeg blokkerede ÉN gang og den gang gik angrebet direkte igennem. Langt om længe stødder du på en kæmpe demon der lige tager en engel og totalsmadrer ham og derefter er det så din hellige pligt som… En mand hvis eneste formål med sin eksistens er at herske krig hvor end han kommer, at nakke denne demon. Det går ikke så godt og du får kun givet den en skramme før du bliver hevet ned til helvedet og får en snak med The Council som så tager alle dine kræfter fra dig. De fortæller dig at det syvende segl aldrig blev brudt og derfor at War ikke havde en skid at lave på jorden til at starte med og han derfor skal straffes. War for dog overtalt dem til at sende ham tilbage til jorden for at opklare hele postyret som en del af hans straf og det lader de ham så gøre og du vender tilbage til jordens overflade år efter at krigen du først så er begyndt så alt ligger i ruiner.
Styringen i Darksiders virker meget firkantet men den gør hvad den skal, nemlig være let at gå til, fungere og gøre dig i stand til at smadrer demoner i hundertal. Jeg sagde jeg ville vende tilbage til den fjerde knap som er enten Y eller trekant alt efter hvilken maskine du spiller på. I løbet af spillet får du to våben, en le og en handske der gør dig utrolig stærk. Du bruger de våben med den fjerde knap og du tænker nok “Fedt nok så kan jeg gå direkte fra sværd til et andet våben i én combo” og nej, desværre. I det du skifter våben afbrydes comboen og du starter fra scratch. Så tænker du nok “Jamen så kan det vel redes med en masse fede combos med de to andre våben!” Og også her bliver jeg nød til at skuffe dig. Det skal siges jeg ikke fuldt opgraderede min le fordi den var dårligere end en fluesmækker mod de modstandere jeg var oppe imod, men sammenlagt med handsken havde de nok omkring 12 forskellige angreb i alt. Det er omtrent så mange angreb du har i dit sværd alene. Skulle du blive træt af de angreb du får stillet til rådighed kan du altid ty til andre midler og gribe hvad der nu er tilbage af New York og gå i krig med alt lige fra biler til postkasser. Ja jeg prøvede endda noget så tilfredstillende som at smadrer en zombie i skalden med en rullestol… Eller en kørestol hvis folk mener det er forulempende at sige rullestol. Disse våben, med undtagelse af dem du finder rundt omkring, kan opgraderes hos en demon sælger hvis valuta er, ja prøv at gætte. Er det:
A: Penge
B: Tandhjul
C: Sjæle
Hvis du tænkte sjæle så har du fuldstændig ret! Og også det vender vi tilbage til lidt senere. Men du skal ikke tro det er lidt ligsom Ninja Gaiden, Onimusha eller God of War hvor dine våben bliver mere heftige at kigge på når de bliver opgraderet. De ser nøjagtig ud som før de gik op i rang. Ud over styrke kan du også købe nye evner, disse evner har som regel også flere forskellige nivauer og heller ikke dem kunne jeg se nogen forskel på. Fordi det jo nu er mig, din ynglings anmelder, vil jeg give dig et råd. Køb det trick der slår modstandere op i luften, opgrader det fuldt ud og derefter gør det samme med det angreb hvor du snurre rundt som Sonic på speed i luften. Med disse to angreb kan du nemlig klare alt og det endte hurtigt med at blive de eneste angreb jeg brugte det meste af spillet igennem.
Jeg har sagt meget om spillet der kun kan tolkes som negativt så lad os lige vende til hvorfor det her spil er godt. Spillet er trods sine simple kampe utroligt udfordrende og morsomt. Trods Wars muskuløse krop er han også meget fleksibel og hurtig på sine fødder så kampene er ikke bare om hvem der kan trykke hårdest på knapperne men kampene er også hurtige og hektiske. Der er også yderst udmærkede platforme at hoppe fra og til med masse af udfordring. Men der jeg virkelig må sige at spillet udmærker sig er ved dets puzzels eller gåder hvis du foretrækker det på dansk. Gåderne er virkelig svære! Da jeg fik spillet før det blev offenliggjort, fordi jeg er så fucking hardcore, var der heller ingen strategy guides at vende sig til. Ikke det jeg tit vender mig til strategy guides men ved Darksiders var jeg seriøst nogle gange som man siger “Shit out of luck”. Det lykkedes dog til sidst, og der er altså ikke noget bedre end gåder du blir nød til at sætte dig ned og virkelig bare tænke over. Hvis det er for meget for dig kan du også ved mange af dine opgaver improvisere og finde en alternativ måde at løse dem på, hvilket er en fed frihed man ikke ser i så mange andre spil. Det er også som om at Vigil Games fandt ud af at kampene var begrænset kampene var og derfor kommer du ud i situationer hvor War lægger sit sværd fra sig til fordel for andre ting. Allerede i starten af spillet finder War en… Interessant lyst til pludselig at hoppe op på en hippogrif og flyve den hvor du derefter havner i en shooter på ryggen af den. Andre gange kan du hive et våben fra engelene og bruge det til at plykke dem ned.
Jeg har hørt at Darksiders har fået gode karaktere næsten over alt og jeg kan ikke lade være med at tænke at det da er klart at det har scoret gode karaktere når det har gjort sit ypperste for at have det mest essentiele fra storscorende spil i det. Jeg er en anmelder der hader order rip off fordi jeg er udemærket godt klart over at det nødvendigvis ikke var tilfældet men blot er en lighed lavet af den individuelle spiller, men med Darksiders er jeg lige på kanten til selv at sige det. Vi er kommet langt, det vil jeg indrømme. Vi har haft lidt over flere millioner af spil i vores butikker så det kan godt være lidt svært at finde på noget unikt men Darksiders har lidt for meget lighed med andre spil til at jeg tør gætte det er et tilfælde. Majoriteten må vel nok stamme fra God of War. Du er en stor satan der render rundt og nakker ting fra gamle historier, du får liv, “magi” og valuta fra kister med forskellige farver og den valuta er sjæle du får fra modstandere. Det virker også rimelig bekændt hvordan at du kan gøre det let af med din modstander ved at trykke på B eller O i en blodig manøvrer. Senere får du en pistol og minder det dig ikke lidt om Devil May Cry hvordan du kan slå en modstander i vejret og holde ham der med at skyde ham? Eller hvad med hvordan du slår din modstander i vejret ved at holde tilbage inde og trykke på slå knappen? Vi kan også gå over til hvordan at War klatrer, nemlig ved at slå hans mekaniske hånd ind i væggen og ellers løbe. Hvem sagde Prince of Persia? Shadow of the collosus melder sig også ved en af bosserne hvor du skal klatre på ham og smadre ham i hans farverige “Vær-sød-ikke-at-slå-mig-det-her-sted-da-det-gør-pænt-nuller-naller” punkt som alle bosser i spillet har. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at nævne de her ting men der kom noget jeg simpelthen ikke kunn lade være med at få ondt i røven over. Det er det mest mærkelige spil at rippe off men Darksiders gør det alligevel. Portal. Det lyder mærkeligt men den er god nok, Portal. Og det er ikke en lige så uskyldig efterligning som de andre, nej den her er virkelig grum. Du får en handske der kan lave portaler på forskellige flader. To portaler for at være helt præcis, en blå og orange. Det kunne være alle mulige andre farver men de valgte sjovt nok dem fra Portal. Hvad bruge du så de portaler til? Jamen selvfølgelig til at nå fra A til B. Men lad os sige du skal op et sted og du kan lave en portal på jorden, så vil spillet have du bruge den physics engine fra Portal hvor at du bruge den fart du fik da du faldte igennem den første portal til at få fart nok når du flyver ud af den anden portal til at nå dit mål. Du kan også skyde og kaste ting igennem portalen til at nå dit mål. Der hvor det bliver virkelig kompliceret er der hvor du finder ud af at du kan laver portaler igennem en portal.
Faktisk er der så mange ligheder her at jeg ikke kunne lade være med at danne mig billedet af at personen der skrev dette spil var en hel almindelig nørd der kunne lide rock musik om de fire døds ryttere og som har begrundet hvorfor der skulle være forskellige ting i spillet med den simple grund at “Det havde det spil og det var vold fedt”.
Lyden i Darksiders er swæææt. Stemmeskuespillet er through the roof. Du får en konstant hjælper med der der bliver spillet af ingen ringere end Mark Hamill og War bliver spillet af Liam O’brien som du nok kender fra DMC4, Tenchu 4, Madworld, Soul Calibur IV, Afro Samurai, Ergo Proxy, Bleach, Advent Children, Castlevania eller Naruto. Man kan også virkelig mærke hvordan Liam O’brien’s talent og erfaring skinder igennem. Han får alt hvad War siger til at lyde som en catch phrase og sender kuldegysninger ned af din ryg. Der er masser af andre fede stemme skuespiller i spillet der bliver supleeret af et manuskript der bør belægges med guld. Både historien, dialogen og handlingerne er så fede at du virkelig kan mærke en kreativitet i manuskriptet umagen til andet du har set i lang tid. Musikken er også gribende og yderst passende til situationerne og jeg blev taget lidt med bukserne nede, for jeg troede at jeg ville få rock til de hektiske kampe, igen fordi jeg havde det her billede af hvordan af skaberen af Darksiders så ud. Lydene i Darksiders når du svinger dit sværd er også så lige i øjet at du virkelig får følelsen af at War’s sværd mere smadrer modstanderen end skærer dem til shishkebab. Dit sværd føles en smule sløvt hvilket er fedt når man tænker på at War jo er en gammel kending og har været der og højst sandsynligt kæmpet siden verdens første krig. Jeg er også virkelig tilfreds med lydene af destruktion når du f.eks. kaster med en bil, for du kan virkelig høre hvor tung den er og kan nærmest forestille dig hvor smertefuldt det må være at få sådan en over dig eller i dit ansigt.
Grafikken i spillet er knaaaap så god. Den er fin ingen tvivl om det men er på ingen måde banebrydende. Animationerne er meget firkantede og koldsede og mange gange virker det ikke som om at dine omgivelser reagere sammen med War som man ville have ønsket. Der er usynlige mure, usynligt gulv og det er kun specielt udvalgte afsatser War kan holde fast i. Modstandernes lig forsvinder så hurtigt at du ikke engang kan nå at se om der er noget specielt med dem men der kan til gengæld være et heftigt antal af dem på skærmen på én gang, dog nogle gange på den betingelse at spillet går noget ned i fart. Plus point skal spillet dog have og det er for designet. Hele verden er flot ødelagt og de stedder der er mere magiske end andre har virkelig flotte detaljer som runer og andet magisk gejl. Alle våben og rustninger er også virkelig flot lavet og passer til hvor end de nu kommer fra, hvad end det så er himlen eller helvedet. Jeg klappede også i mine små hænder da jeg så at englenes våben nu kunne skyde for jeg er lidt træt af at alle tror at bare fordi man er død og kommet til himmeriget at forskning og teknologi derfor står stille. At det så er begrænset hvor meget de bruger dem er så en helt anden sag. Men også her modsiger spillet sig selv for det er som om at de ikke er klar over at grafikken er den bedste. Der er masser af gange hvor arme og ben ryger igennem hinanden i filmene og mine personlige favoritter er når de laver close ups af øjne, når øjnene er så enkelt lavet at selv jeg kunne gøre det bedre. Til gengæld er ansigtsudtrykkende mange og varierede og jeg mindes at der var et sted hvor jeg fangede mig selv i at tænke at jeg aldrig havde set den slags ansigtsudtryk før, så der er lige et bonus point der. Der er ET design jeg dog ikke er vild med og det er kortet. Jeg siger ikke hvor og hvornår det er men du kommer på et tidspunkt til et punkt hvor du skal finde noget der er spredt ud over hele New York og du har så kun dit kort til at finde det. Problemet er bare at dit kort fungere helt af helvedes til. Du kan ikke zoome ind nogle steder, du kan ikke se hvor du er helt præcist på det store kort, det eneste du kan se er i hvilken region du er i. Det bliver endnu værre hvor den beder dig om at gå et sted hen og så lige glemmer at fortælle dig hvad stedet hedder og den ikke viser dig hvor det er, hvilket gjorde jeg måtte lalle rundt indtil jeg blev fanget af en film som var det et dårligt puzzel spil. Og efter det skulle jeg finde en helt anden person og her fik jeg endda steddets navn men da jeg nåede der hen viste det sig at det alligevel ikke var der men TO REGIONER nord for det sted… Hvis spillet ikke engang gider at forsøge at give mig en chance hvorfor skal jeg så?
Levetiden er rigtig god. Spillet er virkelig langt og udfordrende selvom at det til sidst kommer til at handle om at gå de samme veje igen og igen uden nye monstre. Der er også masser af ting du kan give dig til imens du spiller som at finde gemte kister og værdifulde genstande. Du kan også finde ting så du kan samle dig en super awesome rustning. Problemet er bare at spillet måske er en tand FOR langt. Altså det er en kanon god oplevelse at spille spillet og er faktisk trods alt mit brok rigtig rigtig sjovt men på grund af at spillet er så langt og en smule ensformet i ny og næ så har du ikke så meget lyst til at spille det efter at du har gennemført det. Der er endda ingen bonuser for at gennemføre det hvilket måske var en smule deprimerende siden du har gennemført spillet med det samme våben hele vejen igennem og det så derfor kunne være rimelig fedt at få et nyt. Det er faktisk meget som at se CSI. Du ved jo godt hvad der sker og hvem der er skurken, hvorfor så prøve det igen?
Darksiders er trods meget brok et godt spil der bare skal have en chance. Problemet er bare at mange af de ting der er i spillet er blevet gjort før og endda blevet gjort bedre. Det er et interessant forsøg og man kan kun håbe på en toer hvor de prøver at holde sig lidt til dets egen stil og finpudse de mange små fejl der er i det.
Første indtryk: Fedeste. Stemme. EVER!
Sidste indtryk: Fedeste. Stemme. EVER!!!
| Skrevet af: | Lasse M Riishøj | Genre: | Action |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 8. januar 2010 | Censur: | 18+ |
| Platform: | PS3, Xbox 360 | Anmeldt Platform: | Xbox 360 |
| Udvikler: | Vigil Games | Udgiver: | THQ |
| Partner: | |||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||
Intet Heavy Rain 2
Det ventede historie fokuserede semi adventure spil Heavy Rain er lige om hjørnet. Lead designeren bag spillet: David Cage udtaler i den forbindelse at vi ikke skal forvente at se mere til IP´en når først dette spil er udkommet. Han udtaler at han ikke har mere at sige om karakterene i historien, og at Quantic Dreams har det bedst med at skabe nye IP´er frem for at skabe efterfølgere.
Når man tænker på hvor sjældent man ser et spil på markedet der ikke får et hav af efterfølgere virker dette som en forfriskende tanke. Vi ser frem til at høre mere om hans næste projekter, og naturligvis også til at Heavy Rain udgives d. 24 Februar.
Intet half life episode 3 i 2010?
For mange år siden annoncerede skaberen af Half-life: Valve, at de regelmæssigt ville udsende episoder som opfølgere til half-life 2. Med mange års mellemrum fik vi 2 ret så populære episoder der i høj grad lagde op til en opfølger.
Mange havde derfor ventet at half life episode 3 ville blive aktuelt i år, nu firmaet lige har færdiggjort og udgivet deres andet projekt: Left 4 Dead 2. Bladet Game Informer skyder dog dette i sænk med et rygte om at der ikke vil komme nyt om half life i løbet af hele 2010. De meddeler på samme tid at det er uvidst hvilken form det næste udspil vil have, om det bliver en tredje episode eller et reelt Half-life 3.
Castlevania Lord Of Shadows
Udvikleren bag Castlevania Rebootet: Lord of Shadows udtaler at det hovedsageligt udvikles til Ps3. Han forsikrer dog at de bestræber sig efter at udgive begge udgaver på samme niveau.
Han udtaler sig endvidere en smule om spillet, der fortælles at spille vil benytte sig af fastsatte kamera vinkler, lidt som det også er tilfældet med ps3 mastodonten God Of War.
Udover dette vides der endnu ikke meget om spillet, andet end at det er et helt nyt studie der sidder på opgaven, og at ingen af de tidligere involverede i castlevania serien har noget med dette reboot at gøre. Desuden skulle Hideo “metal gear solid” Kojima eftersigende være involveret i projektet.
Udgivelses datoen kendes ikke, men vi følger spændt udgivelsen og søger at rapportere når der sker en udvikling.
Aliens Vs Predators på Steam
Det er ikke nogen hemmelighed at Next-gen udgaven af Aliens Vs Predators rammer konsollerne i februar månede. I den anledning har udvikleren Rebellion valgt at ligge det oprindelige AvP spil fra 1999 op på steam til den nette sum af 5 euro.
Spillet er optimeret til at kunne køre på moderne computere, og vil indeholde alt fra 1999 udgaven og Gold udgaven af samme spil der ramte hylderne i 2000. Der vil dog ikke være multiplayer muligheder i starten, men Rebellion forsikrer at de arbejder på problemet, og at der tidsnok vil komme en gratis opdatering.
Så ønsker man at se hvor det nye spil kommer fra, og ønsker man at få prøvet en mindre klassiker. Så skylder man sig selv at kigge forbi steam. Så skal det blive spændende at se om vi senere også får set opfølgeren på steam.
3D dot game heroes melder sin ankomst
Det er ikke meget man har hørt om denne titel, da den længe har stået til kun at udkomme i hjemlandet: Japan. Men Atlus har samlet From Softwares hyldest til 8-bit eraen og zelda spillene op og har nu meldt ud at det rammer vore breddegrader i løbet af Maj månede.
Spillet byder på en 3D visualisering af kongeriget Dotland, der med gigantiske pixels byder på en stor verden der skal udforskes i bedste zelda stil. Hele herligheden vil som sagt kunne spilles i maj månede på ps3, hvor vi vil søge at have en anmeldelse klar.
Launch traileren kan ses her:
http://www.gametrailers.com/video/us-debut-3d-dot-game/59231
