Blizzard der ellers har holdt sig til at lave PC-spil indtil nu, vil muligvis bevæge sig mod konsol-spillene.

J. Allen Brack fra Blizzard har i et interview afsløret, at de vil arbejde på konsol-spil i fremtiden:
“I have two consoles at home. Sam has consoles. We’re a culture of gamers. We will definitely work on a console game at some point. I have no doubt about that. It’s just [a matter of] what game. What makes the most sense?” - J. Allen Brack, Blizzard.

For at kunne anmelde dette spil ordenligt meldte Lasse sig rent faktisk til karate. Det er kung fu på højt nivau i anmeldelsen af det sidste skud på Tekken stammen.

Av. For. HELVEDE! Er i klar over hvor nas man får i benene af karate? Hold da helt kæft man. Avavavavav. Men, ja, det er hvad der sker når man lader sig rive med og det må man vel sige at jeg blev med Tekken. Til mig er Tekken hvad hvid makeup er til en goth, det eneste rigtige. Street fighter har for meget afstands skydning og mangel af kombinerende slag og spark. Soul Calibur har aldrig virket helt gennemført og Mortal Kombat har være for direkte mærkeligt nogle gange. Tekken er den eneste slåsse spils serie jeg synes har gjort det rigtigt med hver enkelte udgivelse, og hvordan har de ikke kunne gøre det? De har jo trods alt holdt sig til det samme lige siden starten og ellers bare puttet flere og flere godter ind i det og forbedret hvad der allerede var der.

Jin Kazama har overtaget magten fra Heihachi og har erklæret krig mod resten af verden. I tilfælde af at du ikke er helt inde i historien så får du den disket op i korte træk i starten af spillet så selv de nyeste hvide bælter kan lære hvad der foregår. Jeg vil så godt nok indrømme at trods dette fattede jeg stadig ikke helt hvad der foregik til sidst. Det kan måske skyldes de utalige japanske navne og det er altså redaktionens største otaku der snakker nu. Men det er ikke kun japanske navne og nu er der endnu flere navne til listen. Bob, der er en mester i kampsport og for at få den bedste vægt beslutter sig for at fede sig selv op. Jack-6 som egentlig ikke er ny, men blot er en opgradering af de andre Jack’s. Miguel, som er en kæmpe høj psychopat der midstede sin søster under en bombning af en kirke. Leo der er søn af en opdagelses rejsende, og ja det er en dreng. Zafina der er en egyptisk snigemorder. Azazel der ifølge wikipedia er egyptens svar på satan. Lars, som tilsyneladende er svensk og ikke render rundt og kaster øl efter folk. Til sidst er der Alisa og her tilknytter der sig en lille sjov historie. Vi havde pakket spillet ud nede i butikken og skulle prøve det. Jeg valgte så Alisa, som er en robot, androide… Ting. Nå, men kampen begynder og der er ikke gået mere end et kvart minut før Alisa’s hovede flyver af… I shit you not, som er et udtryk fra karate der betyder, ja den passer sgu. Og i slutningen af kampen fremkaldte Alisa jet motorer fra benene og fløj væk… Omkring her fik samtlige tilskuer hjerneblødninger og min kolega var nød til at blive sendt hjem. Så, ja, en farverig kombination af nye spillere, samt alle de gamle fra Tekken: Dark ressurection.

Spillet er egentlig som Tekken nu engang er. Du vælger en kæmper, smadrer andre kæmpere og før du ved af det får du skænket en utrolig flot animeret film om hvad din karakter gør efter sin sejer. Eller, det skulle man tro. Istedet har Namco valgt at gøre noget meget vovet… Og egentlig ret dumt. Du er ude af stand til at vælge normal kamp, men blir først nød til at spille Tekkens nyeste påfund. Dette er hvor du spiller som Lars og Alisa og så tæsker du ellers et vidt arsenal af modstandere. Først efter to-tre kampe får du mulighed for at komme i arenaen hvor du prøver historie kampene. Her er hvor det blir mærkeligt. Du kan kun bruge karaktere som du har låst op for i de individuelle kampe rundt om i verden og det er både i selve arenaen og kampene på gaderne. Hvad nu hvis jeg ville spille som vores alle sammens Yoshimitsu? Ham kan du ikke engang spille selv når du har klaret alle banerne, nej, ham låser man op for ved at klare en specifik bane på ‘Hard’. Hvad skete der med at spille igennem med en person, og så låse op for andre? Kampene på gaderne er heldigvis super sjove og det er ekstremt fedt at bare tæske flere modstandere på én gang. Til at hjælpe dig med dette er der våben og liv og når jeg siger våben mener jeg ikke små fesene ninja stjerner eller knive, nej jeg snakker om fucking miniguns og flammekastere! Det sjove er at når du skal have liv, foregår det ved at æde en grillkylling. Disse genstande kommer enten ved at slå dem ud fra modstanderen eller fra kasser og der er ikke noget mere tilfredstillende end at virkelig sparke én i hovedet (det er Keri Jodan på karate at du ved det) og stå rigtigt så du får kyllingen lige på det tidspunkt du smadrer din modstander af hlevedes til. Prøv spillet og du vil forstå hvad jeg snakker om. Ud over liv og våben kan du også få beklædnings genstande og det er her Tekken 6 vinder store point. Du kan virkelig ændre dine karaktere lige så tosset du vil. Der er tusinder af beklædnings genstande på hver legemesdele og du kan endda ændre hår og påføre våben som du nu endelig kan bruge. Jeg ved ikke hvordan men engang imellem lykkedes det mig at rive min morgenstjerne af ryggen og smække den i fjæset på Nina middelalder stil, baby! Der er også nogle beklædnings genstande der gir specielle bonuser til både angreb og forsvar og de virker heldigvis kun på gaderne.

Kampene i sig selv er som Tekken skal være. Du kan både angribe med hårde angreb, små combo angreb, modangreb. Der er stadig den dejlige air juggling som er mere hadet ned Eddy’s poeira, og imens vi lige snakker om det, den næste jeg ser bruge Eddy online opsøger jeg og dolker i fissen! Ja, Tekken foregår nu også på nettet hvor du avancere i bælter alt efter hvor godt du klarer dig. Jo højere bælte du så er i vinder du flere penge til flere beklædningsgenstande til dine karaktere. Der kan egentlig ikke siges noget som helst dårligt om Tekkens kampe, for de er som kampe i slåssespil skal. Det går stærkt, du skal tænke dig om og du skal tænke hurtigt. Slagene og sparkene er brutale og grebene kan være direkte uhyggelige at kigge på på grund af deres ynde, dog stadig ekstreme destruktivitet. Med det sagt har jeg selvfølgelig ondt i røven over modstanderen der neutralisere alle disse ting, Azazel. Azazel er en stor ond modbydelig øgle og hans størelse gør ham umulig at lave greb på. Som om det ikke var nok, kan du ikke se hvornår han blokkere og fordi han fylder størstedelen af skærmen er han stort set umulig at besejre. Jeg mener, glem Seth fra Street Fighter, ham her er den sværeste slåssespils boss EVER. Det er direkte unfair. Men ud over satan her, og ja, det er han ifølge egyptisk mytologi, så er kampene utroligt sjove. Du bliver aldrig træt af at svinge din modstander over skulderen og rive hans skulderblad løs og det er både single player og multiplayer.

Grafikken er som altid der hvor et slåssespil får sine point. Spillet er AFSINDIGT flot. Alt er en sand fryd at se på, alle karaktererne er lavet med så mange detaljer at du kan mere eller mindre tælle hårene på de svedige mænds bare bryst… Ikke det jeg ville gøre det… Det ville jo være mærkeligt, heh. Jorden går nu også i stykker når du tyre din modstander ned i den, og i modsætning til foregængeren forsvinder et krater ikke når du laver et nyt. Til gengæld går de sammen som om at det var meningen. Omgivelserne er nu ikke bare en arena men en fornøjelse i sig selv at kigge på. Fra sneklædte landskaber til kirkegårde er der smukke arenaer over alt. Et andet plus er at i modsætning til Tekken 5 virker det som om at tøjet du gir din karakter på faktisk passer. Det er ikke stort og tydeligt puttet uden på det andet tøj, så du får faktisk LYST til at ændre din karakters tøj i modsætning til femmeren hvor det var lige til at grine af, og igen skal der nævnes hvor mange muligheder du har for at ændre din karakter. Hår, skulder, krop, hænder, arme, bælte, kønsorgans pircing, bukser sko, ja næsten endda hvilken farve neglelak Law skal have på fødderne… Men det gør jeg heller ikke… Det ville jo også være mærkeligt. Detaljerne er virkelig imponerende. Hvis du hopper og ser det i slowmotion kan du se dine karaktere suge ind og ånde ud i det de angriber i luften. Du kan også se dine karaktere bide tænderne sammen når de får et spark i hovedet. Se det er detaljer. Men for at holde sig på måtten har Namco været nød til at fjerne den synlige vold. Man kan ikke hakke ned på det men med disse detaljer ville jeg nok kunne tænke mig at man kunne se dine karaktere tage skade. Rive tøjet i stykker, give dem blå øjne, slå en tand ud eller noget.

Som jeres ynglings anmelder har jeg selvfølgelig gjort noget ekstra og købt musikken fra Tekken 6 og det er en af de bedre køb jeg har gjort for musikken er virkelig fed og passende. Den er lige i skabet. Uanset hvor du kæmper og hvem du kæmper med er musikken utrolig. Men du vil jo selvfølgelig også gerne høre når knæ har kontakt med pande og… Ja. Det er nøjagtig den samme lyd i de gamle. Den er ikke dårlig men jeg ville nu hellere høre knogler knække end jeg vil høre hvad der mest af alt lyder som en knytnæve i en sækkestol. Men, igen, det er ikke noget jeg kan hakke ned på for det er igen Tekken der holder sig til et bredt publikum og ikke gør spillet for voldigt. Stemmeskuespillet er utroligt. Jeg elsker anime, for jeg er som sagt redaktionens største otaku, og hvis der er noget jeg kender er det stemmeskuespiller og hvordan de fik fat i det her hold er utroligt. Det er de største navne inde for stemmeskuespil.

Men hvad så med levetiden? Alle slåssespils største svaghed. Tro det eller ej, men spillet klarede den sgu. Spillet er virkelig langt, på grund af historie kampene og det ualmindelige store udvalg af customisations. Der er tonsvis af nyt tøj at finde, penge at vinde og historier at se. Og når du så er færdig med det, som vil tage dig et par år, kan du tage turen på nettet og kæmpe mod flere mennesker og stige i rank og det smukke ved Tekken er at det aldrig blir kedeligt. Kampene formåer altid at presse det bedste ud af dig og det er det folk de vil have… Eller, det vil jeg ihvertfald. Jeg synes det er så kedeligt at jeg bare kan trykke på én knap og vinde det hele, som var det ‘Beginner’ i guitar hero.

Tekken 6 er virkelig kongen af jern næver. Det slår alle andre slåssespil af vejen. Det er ikke perfekt men er tæt på og det bringer virkelig Tekken videre til denne generation. Nå, nu vil jeg lægge mig og få lagt is på mine lår efter al denne skide karate jeg alligevel ikke fik brug for… Pis.

Første indtryk: OH MY FUCKING GOD jeg sparkede lige hovedet af en lille pi- Vent, hvad?
Sidste indtryk: Kumite HAJIME! OSU!

Skrevet af:	Lasse M Riishøj	Genre:	Fighting
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	11. december 2009	Censur:	12+
Platform:	PS3, PSP, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Namco Bandai	Udgiver:	Namco Bandai
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Nintendo har haft stor succes med deres maskiner gennem de seneste år, og det ser ud til at fortsætte. I hvertfald har Nintendo taget navnet Zii til sig, og hvad det skal stå for, må fremtiden vise.

Hvis du ligesom mange andre har gået og ventet på en værdig aftager til Ubisofts smash hit Prince of Persia: Sands of time fra 2003, så er her rigtig godt nyt. Ubisoft har nemlig valgt at udgive Prince of Persia: The Forgotten Sands, der direkte tager aktion efter Prinsen havde forhindret katastrofen i sands of time. Spillet forventes udgivet næsten samme tid som filmen, hvilket vil sige at vi nok skal forvente spillet engang til Maj næste år. Nyhederne spillerene vil kunne finde er blandt andet kontrol over selveste elementerne og masser af nye akrobatiske moves, der nok skal gøre de store baner underholdende at “hoppe” sig igennem.

Link til debut trailer: http://xbox360.ign.com/dor/objects/53699/prince-of-persia-the-forgotten-sands/videos/pop_trl_trailer_121109.html

Hvis du har gået og ventet på efterfølgeren til Army of Two, så er her godt nyt. Allerede fra på torsdag kan du nemlig hoppe ind på enten Playstation Store eller Xbox Live og hente demoen af spillet, der selvfølgelig stadig indeholder dine favorit figurer fra etteren, nemlig Salem og Rios.

Her var et spil jeg virkelig havde glædet mig til at komme igang med og lad mig tilføje at det var på ingen måder skuffende. Coveret, siger død, ødelæggelse og drager, og med det sagt var jeg solgt. Vold avler mere vold sagde min mor. Dette spil er et bevis på at hvis du nakker din modstander grundigt, så kommer han heller ikke igen. Og skulle han endelig komme igen, find den nærmeste dværg og kast efter ham. Dragon Age: Origins, ny udgivelse fra RPG legenden Bioware, som endnu engang tager pusten fra de gæve gamere.

Historie
Spillet starter simpelt ud med at du vælger hvilken race, køn, class og hvilken baggrund (origin) du vil spille. Efter introduktionen begiver man sig ud i Ferelden som ligenu bliver hærget af den såkaldte Blight, og det er din opgave at redde Verden. Ok, så originaliteten er måske ikke så prangende, men det gør det ikke mindre spændende da der er masser af opgaver som skal løses. Alt fra at hjælpe med at at fordrive dæmoner fra et nedlagt børnehjem til at hjælpe et digtende træ med at skaffe ham sine nødder. dvs. hans akorn, ikke de nødder. Blighten bliver anført af den såkaldte Arch Demon som viser at være en meget frygtindgydende drage. Okay den ser faktisk ikke så farlig ud, jeg vil vove at påstå at de undersåtter som man får lov at slice igennem er mere frygtindgydende end deres “horrible anfører”. Man tager del i et ritual som lader en få titlen som Grey Warden, men hvad der kommer til at foregå derefter er op til den enkelte spiller at opklare. Det som er ens for alle er at efter man har bevist sit værd bliver man optaget ind i Grey Wardens som er nogle elite soldater der enten er blevet conscriptet eller har valgt at gå ind af egen fri vilje. Derefter starter den ‘universelle’ kampagne som ikke byder på mindre end en flot og velskabt historie med fede håndlangere der virkelig giver spilleren noget for pengene.

Grafik
Spillet har et flot design, og texturen er til dels hvor den skal være. Grunden til jeg ikke kan sige andet end til dels, er simpelt: Du får til opgave at finde denne “Sacred Urn” som indeholder Andraste’s (en til dels gud) aske. Ironien ligger i at efter du har bekæmpet dig igennem grotter med små drager, magikere, en meget stor drage og andet der fortjener et par vel placerede pile mellem øjnene, finder du urnen…. som ligner ikke mere end et plastic bægre man køber i brugsen. Man kan faktisk kun skimme det er en urne.Skuffende? ja, ingen tvivl om at der er flere steder hvor der kunne være pudset mere op. Ellers kommer der mange fede kamp scener mellem folket af Ferelden og de invaderende blight. Dertil skal også lægges noget ros for dialogerne, for der skinner der noget af det gode igennem. Du kan virkelig se de taler til dig, og har du været i kamp forinden du snakker med folk, så har de lidt left overs på tøjet. Dvs, de er decideret smurt og badet i blod. And who doesn’t like that anyway?

Lyd
Lyden er lige hvor den skal være. Den voice acting der implementeret i spillet er bund solid. Man får ikke på nogen tidspunkt nogen fornemmelse af at lyden ikke er placeret hvor den skal. Lige fra krigs råb til lyde during “sex education” og dialoger. Ingen tvivl om at her bliver der virkelig scoret nogle høje point. Derudover er der ambient lydene, som måske er li

Holdbarhed
Her har vi et RPG der tvinger spilleren til at spille spillet flere gange på forskellige måder, og hver gennemgang tager omkring 30 – 45 timer hvis man tager alle dialoger og side quests med. Så det kommer pænt over de små 100 timer hvis du vælger at tage alle 6 origins, spillet igennem. Til forskel for sine ældre forgængere som Baldurs gate, Neverwinter nights og Icewind dale, skal man formå at at samle sine skills sammen igennem main questen, side quests, bøger osv. Dette er et interresant koncept da det tvinger spilleren til at spille spillet igennem og på anerledes måder. Der er mange finurligheder i spillet gør det en fornøjelse at sidde med, din Mabari krigshund kan f.eks. slikke dig ren for blod efter en kamp – så de penge sparet. Man skal dog lige have i mente at dette spil kommer til at destruere dit social liv som du kender det, for det er en timetrækker.

Gameplay
Det minder på mange måder om bioware’s tidligere udgivelser, men da universet er det samme, blot foregående andre steder i den Verden, kan man drage mange paralleler. Der er også en masse læsestof med i spillet, som giver dig adgang til en større forståelse af hvorfor hvert folkefærd er som de er, hvilke guder de dyrker osv. fed nok idé, men det er nok de færreste der gider læse hvert 5 min fordi man møder et nyt monster, eller ser et point of interest.

Hen ad vejen kommer man over en masse forskellige karaktere som man kan få med i sin gruppe, de tilbyder hver sin unike personlighed. Til tider skal man blot passe på med hvad man gør/eller siger til dem man indgår dialog med, da det får også sin indflydelse på dine følgesvende. Bliver de gale nok på dig, kan du blive forrådt eller de vælger måske at forlade dig af en eller anden grund. .Bliver de derimod meget glad for dig, kan det ende med lidt romance, lige fra straight til girl on girl action. Er du en af dem som måske gerne vil have en suprise så snup en tur på the pearl som er horehuset i menneskenes hovedstad Dennerim. Til tider kan dine følgesvende som mere ligner dine groupies på den måde de står omkring dig ved starten af hver level, kommer med nogle kommentarer som giver dig lysten til at smække et roundhouse kick i snotten af dem. Man støder f.eks. på denne rød hårede søde Lelianna som gør intet galt, tror ikk på vold (slår selv ihjel) men hey, vi har alle vores dobbelmoralske sider. Anyway, ved flere tilfælde hvor du får chancen for at henrette folk kan hun finde på at protestere fordi det ikke falder i hendes smag. Og på den måde får man også lyst til at sende hende væk igen… hvilket jeg også gjorde i første run.

Konklusion
Jeg har færdigt gjort spillet 3 gange nu og de har ikke været ens én gang. Og dog, der kommer ofte sætninger hvor du kan svare det samme som de andre racer, men det er her man skal lade RP’en tage over. Spiller du en Human Noble kan du jo altid vælge at henrette folk som det behager dig fordi du er trodsalt adelig er højere stående end de normale folk. Det samme kan man som en Elver Mage, men vil man have en anerledes historie, kræver det en anerledes fremgang. Spillet har nogle scener som kun lader det være sin ret at det har fået +18 som krav, det er et spil der kan få en til lige at genoverveje sine handlinger inden man gør dem da det kan få drastiske drejninger til hvordan historien former sig.

Spillet har nogle hårde scener med, f.eks. en mor som ikke vil lade sin lille drengs liv gå bort. Det er rigtig rigtig flot skabt og rigtig rigtig flot voice acting der bare spiller i hak. Men det er den slags der får en til at sætte spørgsmål tegn ved ens handlinger, og selvom der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at klare spillet på så er det svært at undgå at der kommer et tidspunkt hvor man støder ind i Hr. Morale.
Nu skal al’ den snak om alvor, blod og girl on girl action ikke skræmme folk væk, fordi der er masser af humor i spillet som bliver kastet rundt, men så det bliver ikke sådan en tom skald af af rå muskel og hår mellem tænderne.

Jeg nød det til Xbox 360, men der er en del steder man skal pause for at tage en mere strategisk fremgangs måde at nedlægge sine fjender på, hvor det nok vil være nemmere på PC med musen. Men alt i alt en dejlig RPG som fortsat skal stå på hylden i de kommende år. Det er et ligetil spil, det kræver ikke for meget viden omkring ens level stats for at skabe en solid karakter man kan spille igennem, og hvis man vil have mere udfordring, sætter man blot sværhedsgraden op, og så er der også kamp til stregen. Der kan dog blive rigtig mange pauser i kampene, det gør det dog lettere hvis man har sat lidt til side til tactics som man kan opgradere når man bliver højere level. På den måde kan man lave en kamp plan for ens groupies så de ved hvad de skal i de mest tænkelige situationer.

En anden ting jeg ikke var helt tilfreds med var det faktum at D&D regelsættet er blevet taget ud i dette spil, men det er ikke noget der kommer til at få betydning for selveste spil karakteren.

Desværre er der ikke multiplayer og det ser ikke ud til at det kommer til at ske. Til gengæld er dette et godt og solidt singleplayer spil som har stor fokus på historien, sagt på en anden måde; et must for de fleste RPG enthusiaster.

Jeg har personligt nydt spillet,og ingen tvivl om at det er et af dem som kommer i maskinen igen.

Skrevet af:	Martin Torp	Genre:	RPG
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	6. november 2009	Censur:	18+
Platform:	PC, PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	Bioware	Udgiver:	EA
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside