Kingdom simulator? I think not!
Jeg har været en tur igennem Majesty 2, hvordan havde jeg det med det? Læs med hvis i tør

For et par år siden kom Majesty på gaden, og det fik hurtigt et følge af fans. Det var et realtime strategi spil, men med et twist. De havde nemlig valgt at vende hele genren på hovedet, i stedet for at have kontrol over enheder, var man i stedet en konge uden indirekte kontrol over heltene. For at få nedlagt et monster skulle man sætte en dusør på monsterets hoved, så ens helte blev fristet til at bedrive sig ud på eventyr. Det gjorde rts oplevelsen anderledes, men desværre var der mange mindre design fejl som trak oplevelsen ned. Her kommer Majesty 2 ind i billedet. Spillet bygger videre på gamle form, men tilføjer et hav af forbedringer.

Spillet starter blødt ud med at give en valgmuligheden mellem 2 tutorial baner. Disse sætter en ind i tingene, man introduceres kort til interfacet og bliver sat i gang med spillet. Efterfølgende kommer man til en novice bane og efter den er spillet ellers i fuld gang, uden nåde.

I banerne starter man med at have en borg og et par bygninger. Som i et hvert andet rts bygger man forskellige bygninger med forskellige funktioner. Man bygger en barrack og man kan hyre kriger helte osv. Herfra er det så relativt rpg inspireret. Idet at man som ofte har en række quests der skal løses, til dette bruger man naturligvis sine helte. Nogle helte bruges til at udforske kortet mens andre bruges til at smadre ting. Styringen er meget intuitiv, ønsker man at sætte en dusør på en fjende, skal man bare højreklikke, samme gælder hvis man vil beskytte en af sine bygninger eller have udforsket et areal. Det er meget logisk sat op, og man er hurtigt fortrolig med styringen.

For at forhindre at man bygger et hav af barracker og beskyttende tårne, har de indført et system der gør at prisen på bygningerne stiger for hver gang du vælger at bygge en ekstra. Dette er godt tænkt, desværre tjener man ofte penge hurtigt nok til at man alligevel kan nå at bygge en del tårne i sit forsvar. Hvilket leder mig til spillets økonomi, der faktisk er ret veludført idet at den nok er en af de mest realistiske økonomier der har været i et RTS. I sin by har man nogle fogeder der henter skatterne hos de civile boer, des flere bygninger man bygger, des flere bygninger bygger civilisterne. Samtidigt bruger heltene de penge de finder og tjener, i de butikker de har bygget, hvilket gør at pengene kører rundt i systemet. Den sidste indkomst kilde er fra trade posts man kan bygge på prædefinerede steder, forhindre man disse i at blive smadret af monstre, kan man tjene store summer af guld.

Det hele fungerer tilfredsstillende og gennem de 15 baner var jeg temmelig godt underholdt. Det føltes dog meget casual, idet at det aldrig rigtigt kræver voldsomt meget strategi for at nå enden af banen. Jeg oplevede ofte at svaret på mine problemer ofte kunne løses ved at bygge mere forsvar, og ved at få mine helte op på højere levels. Faktisk når det først at blive virkeligt udfordrende i den sidste bane, som undertegnet så også måtte opgive at klare. Hvilket kan siges at være ret ærgerligt. Og dette leder mig faktisk frem til et af mine største problemer med spillet, der er ikke nogle egentlige muligheder for at variere spillet. Man kan ikke vælge en sværere sværhedsgrad eller spille med andre fraktioner. Det man har, er 15 baner i en kampagne og 6 baner i skirmish. Selvom det måske nok tager et par uger at komme igennem det, så er det ikke meget når man sætter det op ved siden af andre spil i genren. Det gør at spillet bliver lettere ensformigt i længden, da man altid bygger de samme bygninger og enheder.

Endvidere kan det til tider også føles frustrerende med den manglende kontrol over enhederne. Der er baner hvor man skal smadre svært bevogtede bygninger, her har man måske en dværg designet til at smadre bygningen der er på et højt level, som kunne klare det uden problemer. Men når du sætter dusøren er du ikke garanteret at denne dværg kommer i nærheden af målet, du er dog garanteret at alle dine helte på lave levels nok skal finde vej frem, hvilket naturligvis ender i et blodbad der ikke just kan siges at gavne dig. Det vil dog ikke være et voldsomt stort problem igennem de 15 baner. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke at gameplayet til tider lider under en original idé, og at en mere traditionel tilgang måske havde givet et bedre spil.

På lydsiden sker der ikke de vilde ting, må indrømme der faktisk ikke er så meget positivt at sige om dette aspekt af majesty 2. Musikken stjæler med arme og ben fra Ringenes Herre trilogien, og selvom ringenes herre havde god musik, så giver det ikke ligefrem Majesty 2 sin egen personlighed. Lydmæssigt er det sådan meget standard og neutralt, der er ikke så meget der, det fungere som det skal. Desværre har spillet selvfølgeligt også stemmeskuespil, og ikke just godt stemmeskuespil. Igennem historien skal man hele tiden høre på sin rådgiver der forsøger sig med en Sean Connery accent og forsøger at levere den ene joke efter den anden. Desværre er han ikke sjov, overhovedet. Joksne leveres fladt og jeg blev hurtigt ret irriteret på ham. Resten af spillets skuespil er i samme stil, noget virker og andet rammer jorden med et ordentligt brag, men da man kan skippe al tekst, bliver det aldrig et stort problem.

Og dette leder så til sidste punkt på dagsordenen, hvilket er grafikken. Her er den ligesom med musikken, ret ligegyldig. Ja spillet har grafik, og ja det er ikke virkeligt grimt. Men det er heller ikke virkeligt flot, det er bare meget standard fantasy grafik. Der er en masse grønne farver, nogle mere traditionelt designede enheder og fjender, og nogle meget normale passende omgivelser. Det er ikke noget der får en til at hæve sine øjenbryn eller andet, men det fungerer, uden at det skaber sin egen stil.

Samlet set var det underholdende. Jeg var glad for at jeg spillede mig igennem kampagnen, jeg nød det meste af oplevelsen, men der er helt klart plads til forbedring, og nogle vil måske også finde det for tyndt. Der er ikke megen strategi, og der er ikke mange muligheder for at variere spillet. Hvilket giver et meget kort varigt spil, som dog formår at underholde, men uden at det på nogen måde vælter genren omkuld. Jeg vil anbefale det til alle der nyder et lettere casual fantasy RTS i ny og næ.

Skrevet af:	Johnny Josefsen	Genre:	RTS
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	18. september 2009	Censur:	16+
Platform:	PC	Anmeldt Platform:	PC
Udvikler:	1C Company	Udgiver:	Paradox Interactive
Partner:	Paradox Interactive
Links:	Officiel hjemmeside

Nu er det endelig helt bekræftet, selvom der i den senere tid har været en del spekulationer omkring det. Capcom’s nye flagskib, Street Fighter IV har nu endelig fået en bekræftet opdatering, som forventes udgivet til foråret 2010. Denne opdatering, vil indeholde ikke mindre end 8 nye karaktere som alle får tildelt nye Super/Ultra combos, hvilket også vil gælde for de nuværende karaktere. Udover dette, så bliver der nye areanere tilgængelige, langt mere stabile online oplevelser, bedre balance forhold mellem karakterene og ikke mindst vender nogle af de ældre gamemodes tilbage.

Capcom har udtalt at pakken kommen til at være “off-line”, hvilket vil sige, at man ikke kan tage de nye karaktere med sig, når man skal dele tæsk ud til spillere verden over. Pakken forventes på nuværende stadig kun at udgives til Playstation3 og Xbox360 formatet. Prismæssigt er vi i den lave ende, og der forlyder at være ekstra rabat, til spillere der allerede ejer Street Fighter IV.

Vi ser frem til 2010.

Epics storslåede action spil Gears of War, der har høstet megen ros siden det første spil udkom på xbox360, ser ikke ud til at få flere udgivelser i serien på denne generations konsoller. Michael Capps der er direktør på Epic Games studios, udtaler at hvis der kommer en 3´er, så udkommer den på næste generations konsoller.

Så man bør nok ikke få nogen forhåbninger om at se mere til denne serie lige foreløbigt.

Vi skrev for et par uger siden om et rygte vedrørende et GT 5 release i denne månede. Dette rygte er dog blevet slået godt og grundigt i jorden af en ny pressemeddelse fra Sony. Det viser sig at spillet først vil blive udgivet i marts månede 2010, og dette er kun i Japan. Det vil sige at vi nok ikke skal vente at se det i EU før engang til sommer næste år.

Det længe ventede horror spil til x360 har fået lidt nye billeder som kan ses i nyheden længere herunder.

Spillet bygger på en meget stephen kingesque stil, og fortæller historien om en forfatter med søvnbesvær, der kommer til at opleve frygtelige ting.

Kunne du lide det første Army of Two? så kan vi glæde dig med at vi idag har en bunke billeder at vise fra 2´eren, der ikke kaldes army of two 2, men army of two: the 40th day. Kig med herunder:

For ikke så lang tid siden kunne vi fortælle hvordan Borderlands til pc var blevet udskudt, og nu er den så gal igen. Denne gang omhandler det Ubisofts stealth spil Assassins creed 2 til pc, desværre er der ikke nogen nærmere information om den nye udgivelses dato.

Ubisofts meddelse til offentligheden: “Lidt mere tid til udviklerne for at give jer den bedste kvalitet”

Så ja ærgeligt, men måske nødvendigt. Vi krydser fingre for at der kun er tale om en uges tid som med borderlands.

Lad os starte lidt alternativt ud, FUCK SHUTTER SHADES, og lad os derefter gå til noget andet alternativt. Nemlig spillet Wet. Da jeg først hørte om Wet hørte jeg bare “Du spiller som en pige og det hedder Wet.” og så var jeg jo selvfølgelig hooked. Ej det er ikke helt rigtigt. Jeg så først traileren og så var jeg hooked. For hvad vi havde her var noget der mest af alt mindede om en krydsning mellem Stranglehold, No More Heroes og en Tarantino film. Sandheden var at jeg havde meget ret i denne forventning med No More Heroes som en undtagelse.

Stranglehold var et af de meget tidlige spil der udkom til denne generations spillemaskiner og det gik i al sin enkelthed ud på at skyde og dræbe tonsvis af modstandere i farverige kampe hvor du springer fra side til side som en mexikansk hoppe bønne på en kængurustylte. Det helt store ved Stranglehold var at ingen ringere end selveste “action kongen” John Woo havde haft en finger med i spillet. Wet er stort set som Stranglehold ville have set ud hvis Tarantino havde haft en finger med i spillet. Du tager rollen som Rubi der er en… Jeg tror ikke der er noget dansk ord for det, men hun er en trunte der har store pistoler, uendelig ammunition, et sværd på ryggen og som tager hvilket som helst job hvis pengene rækker. Så kan du tænke lidt over den. Ej jeg skal faktisk være ordenlig for Rubi er nok min ynglings heltinde, for i modsætning til mange andre spil-heltinder insistere Rubi ikke på at vise kavaler gange og som vi kaldte det i gettoen “Tixel Pitties”. Selv når der er base for at Rubi kan rende rundt i våd T-shirt og trusser og nakke folk, tager hun tøj på igen. Men spillet går i al sin enkelthed ud på at du får et job om at slå en eller anden ihjel, du bliver forrådt og så er det ellers payback.

Hele spillet går ud på at du skal dræbe milliarder af modstandere og gøre det så stilfuldt som muligt. Jo mere stilfuldt du gør det jo højere bliver din multiplier men istedet for at den bliver brugt til noget så trivielt som en highscore bruges den også til at opgradere Rubi og hendes arsenal, og så holder det dig i live. For at kunne gøre det hele mere stilfuldt har spillet indført en fed lille ting hvilket er, at når du hopper igennem luften og sigter på en fjende så kommer der en lille rød ring omkring ham. Du kan derefter sigte på en anden, så skyder Rubi ham med den røde ring, med den ene pistol imens du sigter og skyder med den anden, hvilket gør det hele meget federe. Kampene er flotte og dynamiske og det er også selvom at dit udvalg af bevægelser er grænset ned til at: Løbe på væggen, glide på gulvet og flyve igennem luften, alle tre i forskellige variationer. Men tro nu ikke det ikke fungere for det gør det, til min store overaskelse. Udover disse kampe kommer du også ved to lejligheder ud at køre på toppen af biler og det her er nok der mit action meter røg helt op i det røde felt og truede med at sprænge termometeret som i en anden tegnefilm. Det var hæsblæsende og du skulle hele tiden være på dupperne, plus at det hele simpelthen er instrueret til den helt store guldmedalje.

Efterhånden som du spiller optjener du Rubi point som du kan bruge til at opgradere både dine våben Rubis evner, det fungere faktisk meget godt med nogle undtagelser. Du løber alt for hurtigt tør for evner Rubi kan kaste sig ud i og nu kommer der nok en lille spoiler. De to sidste evner… Jeg har ikke ord for hvor meget jeg er imod de to sidste evner. Bevares de koster ikke så meget som de andre, men de er altså noget man ville forvente var der fra start. Den ene er at undvige, hvilket i forvejen er nyttesløst siden man undviger fint nok ved at hoppe i luften og glide hen ad gulvet, men den sidste evne… Jeg kan slet ikke komme over hvor nedderen den er. I ved godt den der ting der er i alle spil men i aldrig gider bruge, den der funktion hvor du klikker på en knap og så går din karakters sigte ind på midten af skærmen. Du kender den godt, ikke? Du har her den sidste evne i Wet… What. The. Fuck? Hvad er det for noget latterligt pis? Ikke nok med den aldrig bliver brugt i andre spi men den vil nok blive brugt endnu mindre i Wet.

Jeg har også en høne at plukke med historien. Jeg plejer at sige om gode spil at der bare SKAL komme en toer. Det siger jeg også om Wet, men af totalt andre grunde. For jeg har aldrig prøvet et spil med så mange plot-huller. Der er, på et tidspunkt, en eller anden syg tysker der stikker hans sværd igennem Rubi og som var en af den helt ondes undersåtter. Får du ham nogensinde at se efter den ene kamp, hvor du ikke slår ham ihjel men giver ham kun et snitsår? NEJ! Og han lader til at tage en af karakterene der forråder dig, med sig til det sted de nu end tog hen, for han forsvinder også. Desuden er slutningen så latterlig at jeg sad tilbage og følte mig som min eks efter samleje, helt og aldeles skuffet og havde aldrig fået mit klimaks. Slutningen minder allermest om et skænderig der bare slutter med et “Jamen min far kan tæve din far!” og som om det ikke var nok så slutter det ikke med den mest episke skud duel i verden, men istedet med en række quick time event scener.

Grafikken er okay, mere kan man vel egentlig ikke sige. Den er på ingen måde fænomenal men man kan ikke lade være med at tro at det er meningen. Igennem hele spillet bliver du også assisteret af et grumset filter som var det en rigtig gammel film. Det er en fed detalje, der kan tages af hvis du begynder at finde den belastende. Som sagt før er jeg også glad for at Rubi ikke bare er til for at vise boobies og bagdel og det er selvom at hvis hun bliver våd, hvor hun så bare begynder at glinse af vandet. Nogen ville måske sige det var for at designerne kunne spare deres tid på at lave andet tøj men jeg kunne godt lide det. Der er visse tidspunkter hvor Rubi går berserk og ser rødt. Og jeg mener virkelig, ser rødt. Alt bliver rødt, pånær blod som bliver hvidt og dine modstandere der bliver helt sorte. Det er en fed effekt som også hjælper til at din maskine ikke bruger så meget kraft på at læse teksturer og anden grafik hvilket ville gøre spillet langsomt når du står og skyder lidt mere end 100 modstandere af gangen. Problemet er at menneskets øje ikke er beregnet til at se på en konstant rød farve, og nogle gange bruger du længere tid i denne røde verden end du har lyst til. For selv jeg som er så hærdet en spiller som du kan få, var nødt til at stoppe på et tidspunkt for lige at kigge på noget andet. Som sagt før er grafikken kun okay, for den har sine fejl. F.eks. hvornår har du sidst set en person pege MED EN TOTALT ÅBEN HÅND?! Og det sker ikke kun én gang, det sker hver gang der bliver peget! Desuden var der nogle fejl med grafikken igennem spillet. Som f.eks i den røde verden bliver dine mostandere smurt ind i hvidt stads når de dør men efter noget tid lagde jeg mærke til at nogle modstandere spawnede med dette hvide snask på dem. Der var også andre tidspunkter hvor Rubi havde så stor en grafikfejl i filmene at en tot af hendes hår stak så langt ud til siden den ikke engang kunne være i kameraret som i forvejen var rimeligt langt væk fra hende.

Hvad musikken angår er der her nogle point at hente. Musikken er hektisk og virker som noget taget direkte ud fra en gammel action film, serveret af rigtige bands. Der er desuden en utrolig sjov scene hvor Rubi har en skud duel med et af bandsnes forsangere. Hvad stemmeskuespillet angår er det meget godt men kunne sagtens være bedre, men igen man kan ikke lade være med at føle det er lidt meningen. Lyd effekterne kan være rimelig højrystede og det skyldes nok mest af alt det faktum at du HELE tiden skyder, så nogle gange kan du slet ikke høre musikken for blot skudlyde. Dette er vel på sin vis godt for Rubi kommer tit med nogle one liners og jeg har hørt bedre one liners fra de helt gamle Marvel tegnefilm. Jeg mener nu må folk snart stoppe med at bruge “That’s one way of using your head” når man skyder en i hovedet. Den var sjov i 80′erne men ikke længere. Og det samme gælder for den sags skyld “This is not the end, it’s only the beginning” den bliver dog ikke brugt i spillet men ville alligevel lige have sat det på plads.

Egentlig er Wet meget en rutchebane tur. Det går op op op op op og så ellers ned. Wet er ekstrem action lige som det skal være og der er aldrig et kedeligt øjeblik i denne hektiske shooter. Men der er så mange fejl, efter at du er kommet over hvor fed actionen er. Du begynder at lægge mærke til de platte one liners, den halv dårlige grafik, de utallige plot huller og det mangelfulde opgraderings system. Med det sagt kan jeg dog stadig kun anbefale det for Wet er nok den bedste action du kan finde på spil.

Første indtryk: Sig mig har jeg sat en Tarantino film i, istedet for et spil?Sidste indtryk: Nej… Nej nej nej det slutter BARE ikke sådan?! WHAT THE FUCK?!

Skrevet af:	Lasse M. Riishøj	Genre:	Action
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	17. September 2009	Censur:	18+
Platform:	PS3, Xbox 360	Anmeldt Platform:	Xbox 360
Udvikler:	A2M	Udgiver:	Bethesda
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Strategi fans kender sikkert Settlers serien, til dem er der godt nyt (også til alle de andre). Settlers 7 er nemlig blevet annonceret til dette års TGS, spillets første trailer kan man se lige her:

Settlers 7

Internettet har givet os et par helt nye Screenshots fra Gran Turismo 5. De er nok næppe in-game, rygter siger de måske er fra introen. Men det er da et kig værd hvis man nu engang venter på spillet.