Capcom, skaberne bag zombie spils serien resident evil har siden årtusind skiftet støttet nintendo ved gentagende lejligheder. Gamecuben fik en lang række Resident evil spil hvoraf nogle af dem var nye og andre var genudgivelser. Den opmærksomme har nok også bemærket at Wii´en allerede nu har fået 4 udgivelser (Umbrella Chronicles, The darkside chronicles, 0 og remake) men det skal ikke være slut der. Capcom har meddelt at de til juni vil udgive Resident evil archives, der vil fungere både som et remake af 2´eren men samtidigt vil det også tilføje en masse nye ting. Den bedste del af denne nyhed er det faktum at wii´ejere verden over vil kunne nyde det allerede i juni månede dette år.

Der har længe været usikkerhed omkring det kommende spil i agent serien: splinter cell. Det har været udskudt utallige gange og sågar været på kanten til skrotning, i hvert fald så vidt offentligheden har været informeret. Men det skal være slut nu, Ubisoft har meddelt at spillet vil være klar inden julehandlen i år. Det vil komme eksklusivt til xbox360 og pc.

Da jeg første gang hørte om dette spil blev en forventning tændt inde i mig. Konceptet med at blande sort humor, realtime strategy og action lød som en meget interessant blanding på PS3 formatet. Og efter at have prøvet betaen er jeg ikke mindre forventningsfuld. Spillet er bygget om omkirng 2 modstridende hold, der hver har tilfangetaget hinandens prinsesse. Det er så din opgave, at bryde ind i borgen og ekskortere prinsessen tilbage til sin retmæssige plads på tronen. Det lyder nemt, men er overraskende svært. Der er mulighed for op til 32 spillere i hver bane, svarende til 16 spillere på hvert hold. Man overtager styringen af en karakter hvorefter du frit kan vælge hvilken class du vil spille. Der er krigeren, præsten, arbejderen, magikeren og bueskytten. Alle klasserne kan opgraderes 1 gang, hvilket giver en strategisk vinkel, eftersom man virkelig skal overveje hvornår man vil samle de nødvendige ressourcer som opgraderingerne koster. Når du endelig er kommet ind i modstanderens borg, så stopper det sjove ikke. Du har nemlig mulighed for at “fodre” prinsessen med kage, som kan findes rundt omkring i banen, hvilket gør hende federe, og tungere at bære. Så mens en karakter er nok til at bære en slank eller lidt overvægtig prinsesse, så skal der en del flere til, hvis hun er blevet fodret med nok kage. Spillets grafiske side er holdt i cel-shading, og fungere utroligt godt når volden indtræffer. Eksplosioner, ildkugler, afhuggede lemmer og blod er hvad du kan forvente dig når kampene først går i gang, og det er virkelig imponerende hvor meget der egentlig kan ske på en skærm. Online delen er ikke specielt velfungerende på nuværende stadie, og lider under en del problemer der gør det næsten umuligt at holde til en hel kamp igennem. Fat Princess er en utrolig spændende titel som sagtens kan blive et stort hit på PSN. Titan Studios har virkelig lagt sig i selen med at skabe et nyt koncept, og hvis de små fejl som betaen er præget af bliver rettet, så er der ingen ende for hvad det kan udvikle sig til

- Dennis Damsgaard

Monsters VS Aliens er klar til at indtage konsollerne for de mindre spillere, men kan det stå distancen blandt de mange udemærkede familie titler?

Jeg kan stadig huske min første oplevelse med et film-til-spil koncept, og det var teenage mutant ninja turtels som introducerede mig. Men det klassiske skildpadde spil til NES var intet mindre end en katastrofe, for en 6 årig mig. Gameplayet var sløjt, historien kedelig og sværhedsgraden fuldstændig urimelig. Mange titler er kommet på markedet siden da, og sammen med mange titler, burde erfaringen også stige, hvilket den har gjort. Spiludviklerne er faktisk blevet utroligt gode til at fange filmenes atmosfære ned på det elektroniske medie, og jeg må sige at jeg er blevet imponeret over et par titler såsom Kung Fu Panda og Batman. Men nu er det altså Monsters VS Aliens som står for tur, og jeg vil sige at jeg blev overrasket positivt.

Spillet er en sammensat fornøjelse, som hiver dig igennem både action, ræs, stealth krydret med en masse pænt tilpasset humor. Du har 3 hovedfigurer til rådighed, som hver især repræsentere de forskellige overnævnte evner. Der er kvinden Susan, som er blevet ramt af en meteor, og er derfor vokset til gigantisk størrelse. Hendes opgaver består i at bruge biler som rulleskøjter, og ellers trække opmærksomhed fra større fjender. B.O.B som er et slags gele monster der ved hjælp af sin specielle opbygning, kan sætte sig fast i loftet, mure og gå igennem riste eller hegn. Den sidste karakter er The Missing Link, som er muskelbundtet i gruppen. Hans evner strækker sig fra akrobatik til destruktion af de forskellige fjender man møder undervejs. Der er også mulighed for at spille som det sarkastiske geni Doctor Cockroach, der på et hvilket som helst tidspunkt kan hoppe med ind i spillet, styret af en af dine kammerater. Denne funktion virker meget malplaceret, og giver en svag fornemmelse for egentlig Co-Op.

Grafisk er det intet nyt under solen, og karakterene har det karakteristiske tegnefilms-look som man har set før, og figurene er let genkendelige. Detaljemæssigt er spillet ikke super stærktm og begynder man at kigge ordentlig efter, så vil man tit opleve baggrunde som renders langsomt eller diverse elementer som er spredt udover banerne. Overfladerne er pæne, og følger filmens dynamik rimeligt godt. Hastigheden har det dog med at sænke sig i situationer hvor der kommer mange elementer på skærmen, hvilket godt kan irretere en smule, dog er det ikke noget af betydning, eftersom man for det meste ikke lægger mærke til det.

Lyden er kedelig, ensformig og meget monotom. Du bliver ikke overrasket, og mange gange er det samme lydspor som er at finde, selvom man er over halvvejs i spillet. Stemmerne er de originale skuespilleres og fungere ganske fint, især fordi humoren fra filmen er bevaret og gør karakterene troværdige.

Historien er ganske enkel, og bygger på at de 5 (Insectorsarus har jeg ikke nævnt før, men er bare fyld) monstre og Susan er trætte af deres celle, som det Amerikanske militær har været så venlige at sponsorer. De planlægger en stor stilet flugt, og efter en del heldige hændelser, er de på vej imod friheden. Da denne plan går galt, bliver jorden angrebet af Aliens, og monstrene er lige pludselig det eneste håb for menneskelighedens overlevelse.

Gameplayet er simpelt og yderst gentagende. Du kommer meget hurtigt igennem hvad karakterene har af moves, og udvikler sig ikke derfra. Susan har sine “Rail” sessioner, B.O.B skal “snige” sig rudt og aktivere specielle enheder, mens The Missing Link bare smadre alt hvad der overhovedet overvejer at røre på sig. Der er lagt mange quick time events ind for at give den filmiske effekt, så spilleren kan trykke kombinationerne, og ellers bare nyde sekvenserne, som man egentlig gerne selv vil være en del af. Spillet gør meget ud af, at du ikke kommer til at kede dig ved at skifte meget mellem de 3 hoved karaktere, men grundet den manglende udvikling, bliver det alligevel ekstremt kedeligt ret hurtigt. Endeligt er der DNA banken, hvor du kan bruge diverse points du opsamler, til at købe opgraderinger, spille challenges og låse op for en masse behind the scenes materiale.

Spillet prøver ikke noget nyt, men formoder at få de indlagte elementer til at fungere ganske pænt. Om det kan bruges til de mindre i familien kommer an på om de kunne lide filmen, eller bare mangler endnu et mainstream allround spil til samlingen.

Skrevet af:	Dennis Damsgaard	Genre:	Familie
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	Marts 2009	Censur:	7+
Platform:	PC, PS3, Xbox360, Wii	Anmeldt Platform:	PS3
Udvikler:	Beenox	Udgiver:	Activision
Partner:	Activision Nordic
Links:	Officiel hjemmeside

Det længe ventede Batman spil “Arkham Asylum”, som udvikles af Rocksteady Studios, har netop fået nogle minimumskrav offentliggjort af udgiver Eidos og skønt kravene kan forekomme overkommelige, så må det alligevel være meningen, at de skal tjene som advarsel til folk der glæder sig – og som vil undgå at blive skuffede over ikke at kunne køre spillet på udgivelsesdatoen.

Det drejer sig selvfølgelig kun om krav til PC-platformen, som ser således ud jvf. officiel udmeldelse på Eidos’ forum :

Minimum:
Processor: Intel single core 3Ghz eller tilsvarende AMD.
Hukommelse / RAM (… ledigt ?): XP = 1 GB, Vista = 2GB.
GPU: Shader Model 3 NVidia 6600 – eller ATI 1300 og opefter.

Anbefalet:
Processor: Pentium D 3Ghz eller AMD Athlon 64 X2 3800+ (Dual core).
Hukommelse / RAM : XP = 2GB, Vista = 3GB.
GPU: NVidia 7900GT og opefter.

Batman : Arkham Asylum udkommer til PC, PS3 og Xbox 360 d. 23. juni i år.

Er du tilhænger af den uheldige politibetjent Max Payne og har du en Xbox360 stående, så kan du lgie nu hoppe på Xbox Live og hente både Max Payne og Max Payne 2: The Fall of Max Payne til en pris af 1200 Microsoft points stykket.

NCsoft, udgiver og til dels udvikler af MMO’s (den mest kendte nok Guild Wars) har sammen med udviklerne i ArenaNet (ejet af NCsoft) offentliggjort, at netop som deres Guild Wars-serie har 4 års jubilæum, er der blevet solgt hele 6 millioner kopier / styks af spillet.

ArenaNet har samtidig offentligtgjort at en større opdatering til universet vil blive frigivet i morgen d. 28., som der kan læses mere om ved klik her og her, hvor der via sidstenævnte allerede nu tilbydes diverse (fødselsdagsgaver)gaver til spillerne.

“Vi er taknemmelige for hvor godt gamere har taget imod Guild Wars igennem de sidste 4 år, og vi er stolte over, at spil-miljøet konstant har været med til at forme og udvikle genren” siger den ansvarlige for ArenaNet, Mike O’Brien. “Vores (betalingsfri)abonnements-system har vist sig at være et kæmpe hit hos gamere, som har givet spillet et stort og mangfoldigt miljø”.

Tillykke med fødselsdagen til spillerne, NCsoft samt ArenaNet herfra !

Før weekenden blev det længede ventede Championship Mode til spillet Street Fighter IV udgivet.

Den nye gamemode er gratis til PS3 samt Xbox 360 og giver spilleren mulighed for at deltage i turneringer, fordelt på fem forskellige sværhedsgrader. Vinder man en kamp tildeles man “Grade Points” og efterhånden som man optjener flere kan der deltages i specielle turneringer. Vindes en hel turnering tildeles man “Championship Points”, der fungerer som en præmie-sum.

Capcom, udvikleren af Street Fighter IV og den nye gamemode, har bla. også gjort det muligt at gemme replays, så der skulle være noget at hente for enhver street fighter derude.

Efter ti minutter: HAHAHAHA!
Efter en halv time: HAHAHAHA!
Efter 8 timer: HAHAHAHA!
Konklusion: Sort humor i den bedste form!

Endelig! Endelig det perfekte spil til mig!
Jeg elsker rap!
Jeg elsker vold!
Jeg elsker blodige henrettelser!
Jeg elsker sort humor!
Jeg elsker fed action!
Jeg elsker dette spil!
Platinium Games og Sega besluttede sig åbenbart for at modbevise alle dem der i årenes løb har sagt at Nintendo, og specielt Wii’en, var til børn. Vis ikke Madworld er det mest voldige spil jeg har oplevet så er det ihvertfald tæt på og som om det ikke var nok så skal man endda også gøre det så voldigt som muligt for at opnå den højeste score og det er nogle gange ikke bare nok at være voldig men også direkte kreativ med måden man slagter på. Hell to the yeah, baby!

Du spiller som Jack, ikke et videre opfindsomt navn, og får for en gangs skyld ikke så meget at vide til at starte med. Alt hvad du får at vide er at der er en ø som er blevet afspæret fra resten af omverdenen og byen er blevet lavet om til en kamp arena hvor folk kæmper mod hinanden for at tjene gode penge. Du gør din entre og bliver med det samme sponsoreret af Agent 13 som guider dig igennem spillets styring og basiske mening. Og kort tid efter kaster du dig så ind i slagtningen som egentlig dækker resten af spillet. Som jack er du udrustet med de bare næver, hvor af en af dem er en kæmpemæssig metal arm med en mortorsav, og så kan du ellers finde ting rundt omkring at bruge på din modstander. Du bliver imellemtiden supleeret med alt fra køller til knive som du så kan bruge til at dræbe dine mostandere med. Men dine modstandere dør ikke bare af et par yndige kindslag men skal udsættes for lidt mere grove ting. Så derfor har du et stort udvalg af hvilke henrettelser du vil udsætte din modstander for. Du kan knække hans krop i to både vand- og lodret, skære ham i stykker, rive hans hovede af og tæske ham med rygsøjlen, rive hjertet ud på dem og knuse det eller bare brække nakken på og meget meget mere. Alt dette bliver så gjort ved at holde en knap nede og når muligheden så tilbyder sig skal du bevæge din wii-remote eller nunchuck i den givende retning hvilket gør det så meget sjovere når du skal rive en person i to at du så skal hive de to controlere fra hinanden. Som om det her ikke var nok er denne forladte arena ø mere eller mindre blevet forvandlet til et stort slagteri og der er ting over alt som du kan bruge til barbariske ting. Alt lige fra at putte folk ned i en sushi hakker og fyrværkerig ind i munden, til korsfæstelser, masning mellem to gigantiske rulller og jernpæle op igennem røven og ud af munden. Som sagt går spillet ud på at få point og disse point opnåes ved at kaste din humanitet og medynk ud af vinduet og erstat det med sadisme, humor og kreativitet. Kan i huske det der spil hvor man har en pirat i en tønde og man så skal stikke plastik sværd ind i tønden? Jamen hvorfor prøver du ikke selv det? Find en modstander, find en tønde, smæk tønden ned over hovedet på ham og gennembor så tønden og modstanderens hovede med en jernstang og som coupe de grave så smid ham da også lige en tur i toilettet eller ud foran et tog. Det er ligsom et gør-det-selv program hvor du får udleveret utallige værktøjer og dit brænde er så stjerne psykopater med ski masker. Som hjælp til at få de helt store point har du så “The Black Baron”. The Black Baron er en komisk karakter som mere eller mindre virker som en pimpet bilsælger. Her sælger han så ikke biler men istedet giver dig muligheden for at slagte modstandere på endnu mere komiske måder. Alt ligefra menneske dart til menneske saft presser.

Når du så har tjent nok point så er du klar til at kæmpe mod banens boss. Disse bosser er ikke bare ekstremt velopfundende og unikke men også virkelig svære og ualmindelig dejlige at gøre det af med, i nok de komiske drab du i dit liv har set. Som sagt er spillet meget svært og du skal ikke regne med at du kan slappe af ind til du møder bossen fordi der er også en del under-bosser inden da, plus at dine normale modstandere meget hurtigt bliver sværer og sværer. Så sværhedsgraden er faktisk et sted imellem “Okay svært at udføre” til “Og held og lykke med det”. Heldigvis er der nogle gemte ting i næsten hver bane man kan lave så hvis at man syntes at levetiden var dårlig så kan man kaste sig ud i at finde disse ting. Jeg skal da selvfølgelig også være helt ærlig og tilstå at det nok ikke er alle der ligsom mig kan lide vold og blod på et lige så stort plan som mig, så man KAN GODT blive lidt træt af at bare lalle rundt og strimle modstandere igen og igen… Men hvis du på den anden side er ligsom mig så er det her jo bare totalt awesome. Desuden kan jeg forestille mig at spillet er godt til fester for der er ikke blot en multiplayer funktion hvor man kan spille “The bloodbath Challenge” imod hinanden og desuden så er Madworld et af de spil der går op i hvor stor en score du får og kan derfor konkurerre med hinanden.

Grafikken er nok her folk har fået størstedelen af deres opmærksomhed til Madworld, netop fordi at Madworld er et spil der er fuldstændig sort og hvidt. Omgivelser, karaktere, våben og tekst er fuldkommen sort og hvid men frygt ej. Den mest essentielle del af spillet er farvet, nemlig blodet. Af uvisse grunde har platinium games valgt at det eneste der skal farves er blodet hvilket, mærkeligt nok, formår at gøre spillet langt mere blodigt for nu kan du virkelig se blodet fordi, ja, det står ligeså meget ud som intelligens til X-faktor, and oh yeah I went there. Og blod er der nok af. Blod på vægge, våben og på skærmen, farver den ellers kedelige og grå verden i Madworld med dejlige røde farver. Grafikken i Madworld er bygget op som var det en god gammel DC comic. Der er endda skriftlige lydefekter der flyver rundt omkring sammen med dine modstanders tænder. I filmene er scenerne også bygget op i små frames som i en tegneserie hvilket også er et friskt pust. Når man kæmper går kampene forholdsvis hurtige, når man tager i betragtning at spillet er udgivet på en Wii. Men skulle det hele gå lidt for hurtigt er der en lille hjælp at hente, nemlig slowmotion når du undviger lige i det rette øjeblik. Som sagt før er dine modstandere også virkelig godt fundet på og designet både hvad beklædning og kropsbygning angår. Selvfølgelig skal der nok være den der målgruppe der foretrækker at deres spil er ligeså farverige som en emo-konferences kontrast og her må de så bare undværre for Madworld er sort og hvid og rødt og det kan hverken gud eller gode ord ændre på. Så er det jo bare heldigt at jeg finder det charmerende… Og med charmerende mener jeg fedt… Og med fedt mener jeg at det gør det hele mere brutalt… Og det er charmerende… Jeg mangler en kæreste.

Vi springer hurtigt videre og putter lyden i en headlock! Madworld virker som et spil der har været sigtet efter et rimelig snævert publikum. Det er sort og hvid, det er vold blodigt og så er musikken den musik genre som så mange hader, men som jeg heldigvis elsker, nemlig rap. Rap har hos mange været en musik type man kunne kigge på med foragt og ryste på hovedet af men så ligeså snart der er kommet et godt nummer så er man pludselig totalt “ghetto” og har altid været det. Mange har også den foredom at rap musik alt sammen handler om hvor mange penge rapperen har og hvor mange piger der vil have ham, ligsom jeg har den foredom at alt metal går ud på at sangeren skriger over den cykel han ikke fik da han var ni. Men har du så den fordom hvor du tror at alt rap handler om det, så lyt til musikken i Madworld. Her handler det udelukkende om vold, tortur og om hvordan man fjerner blunte objekter fra indersiden af øjenlågende. Rapperne er forholdsvis ukendte men det er ikke nogen der ikke har et navn ude i den virkelige verden og det er bestemt heller ikke fordi de er dårlige. Jeg tror desuden at rap musikken har været et godt valg for selvom jeg elsker rap er jeg villig til at indrømme at det mange gange lyder som det samme, hvilket her faktisk er en god ting. Havde det været en hvilken som helst anden musik type ville dette endeløse loop fungere helt af helvedes til, men med rap kan man nærmest ikke mærke det. Stemmeskuespillet er… Ja altså hvis du har “sygt fucking awesome” her så er det altså liiiige skridtet over i denne situation. Det her er oppe og kradse stemmeskuespillet i Metal Gear (som jeg ser som det bedste nogensinde) i røven. Du har selvfølgelig Jack, der bliver spillet af Steve Blum som måske ikke er den bedste at vælge til det men han klarer stykket meget godt. Desuden bliver du forfulgt at to komentatorer der altid er frisk på at forklare seerne hvad der sker på skærmen og jeg tvivler ikke på du ihvertfald kan kende den ene af dem, nemlig ham der også lægger stemme til selveste Marcus Phoenix fra Gears of War serien. Som om det ikke var nok er der ikke forfærdelig mange stemmeskuespillere i spillet så de har måske brugt det faktum til at bruge deres budget på kvallitet frem for kvantitet. Stemmeskuespillerne lægger virkelig følelse i deres dialog og mange af dem føler man konstant at man har hørt før, så de kan jo kun være gode. Til sidst er der lydeffekterne som godt kunne være bedre fordi det er et meget begrænset udvalg af lyde der bliver brugt. De er gode men de bliver hurtigt monotone på grund af det lille udvalg.

Spillets levetid er lidt ligsom at stikke den sjove ind i et af tøsebørnene på Paradise Hotel. Det går for nogen virkelig godt imens det for andre går virkelig virkelig galt… Eller det ville jeg da ønske. Madworld kan gå fra at være pisse ensformet til unikt hele vejen igennem. For, jo, du slagter mennesker hele vejen igennem, og de eneste variationer er hvem du dræber, hvordan og med hvad. Selvfølgelig er der en enkelt eller to motorcykel bane(r) men ellers er du bare Jack der valser rundt og partere folk. Spillet er rimelig langt og rimelig svært men hvis du ikke er til meningsløs vold eller fantasifuld henrettelse så er det tvivlsomt du overhovedet kommer igennem de 2 første baner. Hvis du derimod elsker det så har du det sjovt hele vejen igennem. Når du så endelig har gennemført spillet kan du spille det på en sværre sværhedsgrad og unlocke nye våben. Jeg vil personligt mene at spillet er værd at gennemføre bare for at høre komentatorene i slutningen snakke om de enkelte personer der har været med til at lave spillet for der var jeg ganske enkelt flad af grin.

Så egentlig er Madworld et utroligt godt spil hvis du kan lide spil som God of War eller God Hand. Det hele handler om at have det sjovt imens du slagter folk. Kort sagt kan man kalde det en blodrøde perle hvis man kan lide den slags spil. Hvis ikke tvivler jeg meget stærkt på at det er noget for dig.

Første indtryk: Det’ sgu som at spille Sin City… Med mere blod!
Sidste indtryk: Hvor mange point får jeg mon hvis jeg buttfucker ham med sit eget hovede?

Skrevet af:	Lasse M. Riishøj	Genre:	Action, Eventyr
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	27. Marts 2009	Censur:	18+
Platform:	Wii	Anmeldt Platform:	Wii
Udvikler:	Platinium Games	Udgiver:	Sega
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Spille-enheden “jOG”, der hidtil har været forbeholdt PS2-folket, er nu udgivet i en version til Wii også – dog i første omgang kun i England.

“jOG” er en lille enhed der sættes i bæltet hos spilleren og skal så ellers forbindes til Nunchuck og Wiimote, hvorefter de fleste af spillerens bevægelser kan oversættes til skærmen, med det resultat at man f.eks kan få sin karakter til at bevæge sig / løbe i et FPS-spil.

Enheden kræver ikke nogen yderlige installation og ej heller special-understøttelse fra det enkelte spil, så mange titler kan allerede nu bruges sammen med “jOG”, der allerede er blevet prist af bla. John Moore University i Liverpool for at kunne “give et voksent menneske den daglige portion motion”. Adskillige medier er også helt med på ideen, herunder avisen The Sun som har udnævnt “jOG” til at være “et essentielt legetøj for 2009″.

Hvornår de danske Wii-ejere får mulighed for at købe “jOG” lokalt … findes der desværre pt. ikke officiel udmelding om.