Motoren startes. Under de stramme læderhandsker, kan jeg mærke rattet. Startsignalet er stadig rødt, og jeg kan begynde at fornemme den gule farve. Lyset skifter. Omkring mig, kan jeg hører mine modstanders motorer blusse op, og jeg træder selv på speederen. Mine sanser skærpes, alt går i slowmotion. I et sanseløst brøl af ren maskinkræft, bliver 600 kilo perfekt udformet computer animeret bil, flyttet i en sådan fart, at selv den mest entusiastiske bil fans tænder, ville løbe i vand. Read the rest of this entry »

Hvor god er din viden om film? I Microsoft’s Scene It? Lights, Camera, Action, kan du teste dig og dine venner i hvem der ved mest om film.
Read the rest of this entry »

“What’s wrong with you?” *SMACK*
Ja. Jeg er nød til at krybe til bekendelse. Det jeg har brugt mest tid på i Army of Two(og min medspiller med) er at gå og nikke hinanden skalder, give lusinger, hockey punches, og andre lignende raffinerede måder at vise utilfredshed med modpartens performance.

Og selvom det lyder dumt, så er så simple gestusser(og naturligvis deres positive modpart) det der er med til at gøre Army of Two til en personlig og karakterfyldt oplevelse. Read the rest of this entry »

Da Naughty Dog lagde låg på Jak og Daxter serien var verden i stor sorg. Hvem skulle sørge for underholdningen under deres fravær? Svaret blev Nathan Drake, en eventyrer du måske har set før, og så alligevel ikke. Han adskiller sig fra mængden, ved sin menneskelighed. Der er på ingen måde noget som helst ”helt” over ham, bare en almindelig eventyre på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Read the rest of this entry »

Et af de første spil jeg selv købte i tidernes morgen til min Playstation var Soul Calibur. Taget i betragtning at jeg var omkring de 8 år og grafikken lignede pixels der havde gang i et større swinger party viste jeg overhovedet ikke hvad der foregik. Et vidste jeg dog. Der var et sygt sværd der gjorde ham eller hende der brugte det pænt stærk, hurtig og alt det der. Nu er der så gået noget tid siden da. Det matematiske geni som man vel nu engang er vil jo nok kunne sige at spillet der kom efter det var Soul Calibur 2. Her blev vi introduceret for helt nye karaktere, ny grafik og fortsættelsen på historien . Så kom 3′eren. Skal vi kigge lidt på det må Soul Calibur 3 nok være det bedste slåsse spil jeg nogensinde har spillet. Bevares grafikken lignede meget den fra 2′eren, så mange andre karaktere var der dog ikke men selve faktummet af at man kunne lave sin egen mand og begå sig ud på store eventyr specielt lavet til ham var en ting jeg kunne spille om og om igen. Read the rest of this entry »

Infinity Wards nyeste skud på stammen foregår i modsætning til sine forgængere i nutiden. Dette har uden tvivl givet mulighed for at lave en singleplayerdel med en historie, der ikke har været underlagt kravene om realisme i forhold til historiens gang, gammeldags våben og locations. Read the rest of this entry »