Archive for september, 2007
Skate
Kickflip… Kom nu kickflip. Kickflip… Kickflip! Kom nu forhelvede! Kickflip! KICKFLIP! God damnit… Ah there we go.
Tillad mig som noget helt nyt at starte ud med at sige den dårlige ting ved et godt spil. Det nye skate system som Skate har er fedt… Men kompliceret. Eftersom at der skulle presses så mange forskellige tricks in på de 360 grader du kan skyde højre analog er det virkelig svært at fuldende det trick man egentlig ønsker. Ned til lige op = Ollie. Ned til op men en lille smule til siden = Alt andet.
Så når du får besked på at lave kickflip, til manual, til heelflip og kommer til at lave pop-shuvit, til manual, til hardflip bliver man lidt bitter.
Nu hvor det er ude af vejen så lad os da hive fat i det gode ved spillet. Et nyt system der gør skating så meget federe. Kamera vinklen er nede ved føderne så du virkelig kan se ynden bag et hvert trick. Du kan finde på at bare se et enkelt heelflip i slowmotion fordi det ikke er så let som i Tony Hawk at lave et enkelt trick.
En ting jeg hadede ved Tony Hawk var at holdte du trekant inde kunne du ramme en rail også selvom du ville ramme ved siden af den. Næh nej. Så let går den ikke i Skate.
Skate er det mest passende navn til dette spil. Det er nemlig bare at skate. Det er om at køre rundt på gader, om at lave tricks, om at udfordre sig selv med nye placeringer og ikke mindst feelingen. Som gammel eks-skater er jeg en stor fan af det her spil. Det bliver kun kedeligt når du sidder fast ved de der tricks du skal ramme helt præcist.
EA har som altid spækket spillet med gode tracks der er ideelle til at få feelingen frem. Selv numrer fra ZZtop, Slayer og The Coup kan pumpe ud af højtalerne imens du ollier rundt.
Som noget nyt har du freeroam over hele byen og skal selv finde dine opgaver og klare dem. Dette bringer mig til en lille ting jeg vil kalde en fejl. Eller det er vel egentlig ikke en fejl. Mere et middel mod dovenskab. Når du cruiser rundt og er på vej til et sted du ved er godt at skate på sidder du og ærger dig over at du ikke kan gribe fast på en bil da dine små flittige spark ikke lige får dig så hurtig frem som man måske ønsker.
Desuden kan det være lettere irriterende når du skal over en kantsten. Jeg ved ikke om jeg blot er finger-retaderet eller om det ER et problem men jeg finder mig selv op til flere gange spilde minutter på at komme over en kantsten… Det er pinligt, I know.
Jeg giver det 84 % 100%
Det kræver en bette smule tålmodighed… Men så er du også klar til at indtage gaderne!
| Skrevet af: | Lasse M. Riishøj | Genre: | Sports |
| Samlet Karakter: | |||
| Grafik: | Gameplay: | ||
| Lyd: | Holdbarhed: | ||
| Udgivelsesdato: | 17. September 2007 | Censur: | 12+ |
| Platform: | PS3, Xbox 360 | Anmeldt Platform: | box 360 |
| Udvikler: | EA Black Box | Udgiver: | Electronic Arts |
| Partner: | |||
| Links: | Officiel hjemmeside | ||
