Jeg har den samme tollerance for spil der kører i det samme hele tiden som jeg har det med overskud i mit sex liv. Jeg har den ikke. Og så er det jo godt at vi har Shadow of the Colossus. SOTC som jeg nu vil kalde det fordi titlen er så lang var et af de spil jeg købte uden at vide hvad jeg gik ind til. I ved, når man står der ved kassen og køber spillet og stikker ham bag desken de fem hunderede kroner og tænker: “Hvis det her ikke er pengene værd kan du bruge de næste to uger på at få min sko ud af røven.”

SOTC var heldigvis en god investering jeg stadig den dag i dag, trods jeg har en PS3, stadig kan vende tilbage til og nyde.

Uden at blive det fortalt er SOTC en prolog af vores alles ICO som jeg endnu ikke har investeret i. Det er den samme grafik, det samme besynderlige land og de samme realistiske bevægelser der præger dette spil som ICO. Historien er lidt henslængt. Man ved ikke helt hvad der sker hverken fra starten eller i slutningen men man får dog forklaret det i midten på en rigtig god måde. Den korte og den lange er at du, en meget feminin dreng med et sværd og en sort hest der hedder Aggro, skal ud og smadre nogle kollosser. Kollos er, som taget ud af ordbogen, en pænt fucking stor… Ting og da jeg læste titlen tænkte jeg, “okay herre gud, så store kan de vel ikke være.” og jo det kunne de.

Mit første møde med en kollos var rimelig lige til. Efter at have placeret den lille farve ungmø på et alter og besteget min hest tonsede jeg ellers ud i den store verden. Overvældende grafik og miljø omringede mig men jeg skulle bare en smule fremad før jeg stødte ind i en lille klatre tutorial. Jeg fik det basiske med, hop, duk, kravl osv. og formåede så endelig til sidst at nå toppen. Her gyngede jorden frem og tilbage og pludselig kom den. Kolossen og hold KÆFT den var stor. Jeg stod og kiggede på den, kiggede på mit sværd og tænkte “Yeah right.” SOTC har virkelig fået begrebet kolos ind i hele billedet og det er virkelig store modbydelige sataner du er oppe imod.

Nu vil nogen nok tænke at det bare er ligesom de der børene spil hvor de helt store modstandere viser deres svage punkt og så skal du ellers bare hugge løs på det. Til en hvis grad er det forkert. Der er et ømt punkt på alle modstandere men de er hverken nemme at finde eller nå. For dit sværd kan, sjovt nok, ikke lyse i mørke så du skal være sikker på at stå i lys samtidig med at du undgår kollosens størrelse nioghalv-alt for stor. Hver kolos har sin bestemte måde at blive nakket på og det er op til dig at finde ud af hvordan. Det ene tidspunkt kan du måske svømme for at få fat i hovedet på en kolos til et helt andet tidspunkt hvor du kan finde dig selv hængende i røv håret på en. Det bliver aldrig ens formet. Aggro er meget nem at manøvre og du kan gøre alt lige fra at stå på hesten til at sidde omvendt og skyde på den og du får endda brug for din sorte ganger i ny og næ.

Noget der forbløffede mig var modet som Fumito Ueda måtte have haft da han skrev dette spil. Nogle ville nok tænke at disse kolosser er bosserne i en længere serie af kampe men tro om igen, mester. Disse kollosser ER dine modstandere og det er alt hvad du ser i spillet. Og alligevel har de gjort det muligt at svinge dit sværd på jorden. En komplet overflødig bevægelse der dog alligevel giver lidt ekstra liv ind i spillet. Dog er denne virkelig modige satsning også et af spillets mangler. Når du er oppe på din, skal vi sige, sjette kollos og skal ud og finde den så kan det føles lidt langtrækkende at ride rundt i et kvarter uden action eller noget, med dit sværd højt hævet som var det en gammeldags GPS.

Men den puls du så mistede under ridningen får du så igen når der out of nowhere kommer en stor modbydelig og behåret satan, der er en halvanden kilometer høj, ud af ingenting og du ved at du ikke bare kan løbe væk.

SOTC er et af de spil jeg vil anbefale at man bare anskaffer sig. Det er en vidunderlig og ikke alt for kompliceret historie og nogle virkelig sjove og anderledes kampe. Det er et af de spil hvor man har tænkt “Hov… Nu har vi siddet med denne playstation controler imellem hænderne i flere år og spillet det samme lort hele tiden. Hvad med vi laver noget INGEN nogensinde ville have regnet med?”. SOTC er som noget du aldrig har set før og hvis du elsker bossfights og overkomme umulige odds så hop op i hvilken slæde du nu end fiser rundt i og kør ud og køb denne perle af et spil. Unik spille stil, grafik, sprog og mere.

89% ud af 100% Vær lidt retro og få dette spil. Du vil ikke fortryde det.
Første indtryk: Du vil have jeg tager den ting der ned med denne lille dåse åbner?!

Skrevet af:	Lasse M. Riishøj	Genre:	Action-adventure
Samlet Karakter:
Grafik:		Gameplay:
Lyd:		Holdbarhed:
Udgivelsesdato:	16. Februar 2006	Censur:	12+
Platform:	PS2	Anmeldt Platform:	PS2
Udvikler:	Team Ico	Udgiver:	Sony Computer Entertainment
Partner:
Links:	Officiel hjemmeside